Kristendemokraterne trækker støtten til Folketingets vedtagelse om, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer”.
Det skriver Berlingske.
Kristendemokraternes folketingsmedlem, Jens Rohde, siger til avisen, at partiet trækker støtten på baggrund af et debatindlæg fra Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA), der er blevet bragt i Politiken. Her betegner de to politikere blandt andet danskere forskere som ”hovne og stolte”.
– De lægger jo hele fakulteter og forskningsmiljøer for had i en stort opsat generalisering, hvor de i øvrigt ophøjer sig selv til lysets og realiteternes herrer. Det hverken kan eller vil Kristendemokraterne tages til indtægt for. Det går ganske enkelt over stregen, siger Jens Rohde til Berlingske.
Efter @MrMesserschmidt & @SociologenHD har valgt at lægge hele forskningsmiljøer for had i en stort opsat generalisering, ser KD ingen anden udvej end at trække støtten til den vedtagelse om forskning, som vi var en del af. #dkpol #dkmedier #uddpolhttps://t.co/uWlyktI6ua
— Jens Rohde (@rohde_jens) June 10, 2021
Vedtagelsen i Folketinget kom forrige tirsdag i kølvandet på et forløb, hvor Morten Messerschmidt og Henrik Dahl tilbage i marts spurgte forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun er enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har især kritiseret dele af kønsforskningen, racismeforskningen og mellemøstforskningen for at være præget af “aktivisme” og “pseudoforskning”.
Jens Rohde: – Jeg tog fejl
Jens Rohde anerkender, at afstemningen i Folketingssalen er bindende, men alligevel lægger han og partiet nu afstand til vedtagelsen.
– Med den udvikling, debatten har taget, fortryder jeg at have sagt ja til en tekst, jeg læste som en ganske uskyldig selvfølge. Jeg tog ganske enkelt fejl. Det viser de to herrers læserindlæg i Politiken i dag, siger Jens Rohde til Berlingske.
Siden vedtagelsen af teksten har danske og udenlandske forskere protesteret. Senest i Politiken onsdag, hvor 3.241 forskere opfordrede regeringen til at tage afstand fra vedtagelsen.
På Twitter skriver Henrik Dahl, at han agter at fortsætte kritikken af dele af den danske forskning.
Det undrer mig, at flere ikke kan se logikken:
— Henrik Dahl (@SociologenHD) June 10, 2021
Jeg bliver ved med at komme med eksempler på aktivistisk forskning og pseudovidenskab lige så længe, som rektorerne fornægter problemet. #dkpol
– Det er vigtigt at forstå, hvad der er stridens kerne. Stridens kerne er ikke resultaterne. Det er, at forfatterne ikke løfter så meget som et gram af bevisbyrden for, at de har fremsat gyldige udsagn om den sociale verden, skriver Henrik Dahl.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
