Ordførere: Model for forskningsreserven er problematisk

Den nuværende model for forskningsreserven er utidssvarende, og den bør ændres.

Det er beskeden fra Stinus Lindgreen og Uffe Elbæk, forskningsordførere for henholdsvis Det Radikale Venstre og Frie Grønne.

– Den etårige tidshorisont er kommet op til diskussion næsten hvert eneste år under forhandlingerne. Og vi er mange, der ønsker flere fireårige bevillinger, hvis det praktisk er muligt, lyder det i et skriftligt svar fra Uffe Elbæk til Science Report.

Stinus Lindgreen:  

– Jeg er enig i, at den nuværende ordning er problematisk.

Ordførernes udmeldinger kommer efter, at David Dreyer Larsen, formand for Danske Universiteters Forskningspolitisk Udvalg, tirsdag med udgangspunkt i de aktuelle grønne missioner gav udtryk for, at forskningsreservens etårige horisont er problematisk.

På forskningsreserven for 2021 blev der afsat 700 millioner kroner til fire grønne missioner, der bliver administreret af Innovationsfonden.

– Udmøntningen af de 700 millioner kroner kommer i november, men på det tidspunkt er der sandsynligvis allerede lavet en aftale for forskningsreserven for næste år. Vi når altså ikke at evaluere de grønne missioner, før næste års aftale går i gang. Det er ærgerligt, sagde prorektor for forskning på Københavns Universitet og formand for Danske Universiteters Forskningspolitisk Udvalg, David Dreyer Lassen tirsdag til Science Report.

Læs også: Universiteter vil have ny model for forskningsreserven

Forhandlingerne om forskningsreserven for 2022 finder sted i disse dage. Her skriver Uffe Elbæk, at han har bedt om en vurdering af de tidligere bevillinger.

– Det vil sige, hvordan er det gået med de forskningsprojekter, der blev sat i gang sidste år og sidste, sidste år igen. 

Bekymring for klimamål

David Dreyer Larsen gav tirsdag udtryk for, at Danske Universiteter har et indtryk af, at politikerne fokuserer mest på de kortsigtede og markedsnære løsninger.

– Det skaber en bekymring for, om vi kommer i mål med de store udfordringer som skitseret i 2030-målene og 2050-målene. Målene her er både store og komplekse, og derfor skal vi ikke kun fokusere på noget, der kan komme på markedet inden for kort tid.

Stinus Lindgreen har gennem de sidste år forsøgt at ændre tidsperspektivet på forskningsreserven.

– Der er enkelte, der er enige, men bredt set blæser vinden i en anden retning. Dem, der er enige med mig, er folk, der kommer fra forskningsverdenen: mig, Henrik Dahl, Jens Henrik Thulesen Dahl og Peter Seier. Folk med baggrund inden for videnskab ved, hvordan tingene fungerer, og har derfor en interesse i, at tingene er så lidt politisk styrede som muligt, siger Stinus Lindgreen.

Forskningens langsommelighed

Han peger på, at det ikke passer til forskningens langsommere arbejdsform med etårige tidshorisonter.

– Af flere grunde er det ikke den optimale måde at gøre tingene på. For eksempel er langsigtet kontinuitet afgørende i forskning. Det, vi kan se med forskningsreserven, er, at der meget nemt går, det som Henrik Dahl kalder, satspulje i den. Alle ordførerne sidder med deres lille kæphest, som skal have fem millioner her og ti millioner der, siger Stinus Lindgreen.  

– De længere tidshorisonter kan være udfordrende, fordi midlerne i forskningsreserven varierer fra år til år, men i det store hele er det ikke fordi, at tallet varierer med mange milliarder. Derfor kunne det være smart, hvis vi bare mødtes lidt mindre hyppigt, fortsætter han.

Længerevarende børneforskning

Stinus Lindgreen, hvordan kan vi med den nuværende ordning sikre, at samfundet får de bedste resultater?

– Min personlige holdning er, at man hæver basisbevillingerne, for det er dér, at grundforskningen får det frie valg. Samtidig skal vi fra Christiansborg blande os så lidt som muligt. Vi kan sætte en retning, men vi skal passe på med ikke at overgøre det.

– Over de sidste mange år har der været en tendens til, at for mange midler er blevet øremærket. For eksempel er man begyndt at sætte mærkater på midlerne i Danmarks Frie Forskningsfond. Samtidig er mærkater meget snævre, hvilket bliver et problem, fordi man risikerer at ramme forbi målet med så specifikke mærkater, at et godt forskningsprojekt ikke kan få midler, fordi det ikke passer ind, siger Stinus Lindgreen.

Læs også: Forskningsreserven skal skubbe på grønt samspil mellem forskning og erhvervsliv

Forskningsreserven bliver uddelt som en del af finansloven, der i sagens natur bliver forhandlet hvert år. Og netop her ligger problemet ifølge Stinus Lindgreen.

– Skal vi lave længere forløb, skal politikerne love hinanden, at pengene også bliver givet året efter, siger han.

Science Report har været i kontakt med Innovationsfonden. Herfra er beskeden, at fonden ikke kommenterer på forskningsreserven.