Regeringen vil gøre forskningsfradraget på 130 procent permanent og vil afsætte en milliard kroner til det. Det fremgår af reformudspillet ‘Danmark kan mere 1’, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.
– Med udspillet foreslår vi 2,5 milliarder kroner mere årligt til uddannelse. Et grønt råderum på 1 milliarder kroner. En permanentgørelse af det forhøjede fradrag for forskning- og udvikling på 130 procent som virksomhederne kan opnå når de investeringer i forskning, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i et Facebook-opslag.
Siden 2018 har virksomheder kunnet få et ekstra skattemæssigt fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Jesper Petersen fortsætter:
– Det vil gavne dansk erhvervsliv og økonomi og bidrage til nye fremskridt – og vi sætter 1 milliarder kroner af til dette.
I forbindelse med coronapandemien blev fradraget forhøjet, også for 2021 og 2022, og blandt andre Dansk Erhverv har advokeret for, at man gjorde det permanent.
Læs også: Forsknings-aktører skuffede over finanslovsforslag
Over for Science Report udtrykte uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, i sidste uge endda stor skuffelse over, at fradraget ikke blev nævnt i regeringens udspil til en ny finanslov.
Regeringen lægger dog op til, at der fortsat skal være et loft over skatteværdien af fradraget på 50 millioner kroner.
Regeringen skriver i reformudspillet, at en permanent fradragsordning skal “øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, så de kan opfinde morgendagens produkter”.
Her kan man desuden også læse, at det permanente fradrag skal finansieres via en sanering af erhvervsstøtten “på baggrund af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte.”
Udover fradraget foreslår regeringen i reformudspillet også, at der skal ske en “fremtidssikring af de videregående uddannelser og flere grønne kompetencer”.
Reformudspillet skal desuden blandt andet finansieres af en lavere dagpengesats for nyuddannede. Hvis det bliver vedtaget, vil den såkaldte dimittendsats bliver reduceret med over 4.000 kroner om måneden for en nyuddannet uden børn.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
