En procent af verdens forskere sad i 2015 på 21 procent af alle akademiske citationer.
Det viser artiklen ’Global citation inequality is on the rise’, der mandag blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
– Fordi nogle få forskere sidder på en stor andel af citationerne, er de også toneangivende inden for deres forskningsfelter. Det er dem, der definerer, hvad der er hot at forske i, siger seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus BSS.
Jens Peter Andersen har sammen med lektor Mathias Wullum Nielsen fra Københavns Universitet gennemgået næsten 26 millioner videnskabelige artikler og fire millioner forfattere. Artiklerne har været inden for naturvidenskaberne – dog ikke fysik – medicin og sundhedsvidenskaberne. Alle artikler er blevet publiceret i perioden 2000-2015.
At undersøgelsen slutter netop dette år skyldes, hvornår en artikel begynder at blive citeret. Forskerne har vurderet, at fem år er nok til, at alle fagområder kunne komme med.
Sammenhæng mellem citationer og bevillinger
I år 2000 sad den ene procent af forskerne på 14 procent af alle akademiske citationer. Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsen havde forventet en stigning, men de er overraskede over, at så få mennesker sidder på så stor en andel af citationerne.
Vi ser generelt en god sammenhæng mellem antallet af citationer og antallet af bevillinger
Jens Peter Andersen kalder udviklingen ”bekymrende”, fordi ”en magtfuld elite får enorm indflydelse på, hvad der skal forskes i”.
LÆS OGSÅ: 40 procent af norske forskere har brudt god forskningsskik
Dataene siger ikke noget om, hvorfor den ene procents andel af citationer stiger. Jens Peter Andersen mener dog, at det kan skyldes en selvforstærkende effekt.
– Vi ser generelt en god sammenhæng mellem antallet af citationer og antallet af bevillinger, den enkelte forsker modtager. Sammenhængen er ikke en til en, men når fondene skal vurdere, hvem der skal have en bevilling, ser de ofte på, hvem der kan gennemføre et projekt. Er du en respekteret og citeret forsker, øger det tiltroen til dig, siger Jens Peter Andersen.
Jens Peter Andersen forventer, at stigningen i bevillinger, publikationer og citationer hos forskningseliten vil fortsætte. Det skyldes blandt andet stigningen i store forskningteams og interdisciplinære samarbejder og ikke mindst personlige og videnskabelige netværk.
– Det kræver dog yderligere forskning at slå denne sammenhæng fast, siger Jens Peter Andersen.
Københavns Universitet på vej frem
Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsen har ikke undersøgt Danmark særskilt, men de har lavet en undersøgelse på landeniveau, hvor Danmark er inkluderet.
– Det, vi kan se, er, at Danmark er blandt de ti lande med størst procentvis tilvækst af forskere i den globale top en procent, målt på citationer.
Målt på andelen af eliteforskere går USA lidt tilbage
Jens Peter Andersen forklarer, at antallet af eliteforskere på verdensplan er stabilt
– Men det er interessant at se, at USA målt på andelen af eliteforskere går lidt tilbage til fordel for forskere fra andre vestlige lande, siger Jens Peter Andersen, og tilføjer:
– Vi kan for eksempel se, at Københavns Universitet går frem, mens universiteter som Harvard og MIT går tilbage. Det kan muligvis skyldes, at der er kommet mere fokus på at publicere på engelsk.
Afdækkede citationer af kvindelige forskere
Det er ikke første gang, at Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsen skaber overskrifter med deres forskning.
I juli 2019 kunne de i en artikel i tidsskriftet eLife konkludere, at kvindelige forskere bliver citeret i samme omfang som deres mandlige kolleger. Det på trods af, at det tidligere havde lydt, at kvindelige forskere blev citeret mindre end deres mandlige kolleger.
– Den tidligere forskning er enten foretaget på små datasæt, eller også har man ikke taget højde for, at der er andre faktorer end køn, der påvirker, hvor meget opmærksomhed forskningsartikler modtager, sagde Jens Peter Andersen.
