samfund

40 procent af norske forskere har brudt god forskningsskik

En stor portion norske forskere har på et tidspunkt handlet i strid med god forskningspraksis, viser undersøgelse. Tendensen kan meget vel være den samme herhjemme, lyder det fra ekspert bag kommende dansk undersøgelse.

Af - 10. februar
Op mod 40 procent af norske forskere vurderer i ny undersøgelse, at de inden for de sidste tre år har brudt den forskningsskik. Tendensen kan meget vel være den samme herhjemme, lyder det fra seniorforsker Jens Peter Andersen. Det skal ny dansk undersøgelse gøre os klogere på.

Op mod 40 procent af norske forskere vurderer i ny undersøgelse, at de inden for de sidste tre år har brudt den forskningsskik. Tendensen kan meget vel være den samme herhjemme, lyder det fra seniorforsker Jens Peter Andersen. Det skal ny dansk undersøgelse gøre os klogere på.

Manglende information om usikkerheder i ens forskning, kredit til en medforfatter, der måske ikke er medforfatter – eller måske ændringer i ens studie som reaktion på udefrakommende pres. Det er i følge ny rapport nogle af de mest sandsynlige former for sjusk, norske forskere har været involveret i.

Og rapporten, der indgår som led i det såkaldte RINO-projekt om forskningsintegritet i Norge, viser, at op mod 40 procent af de 7000 adspurgte norske forskere indenfor de sidste tre år har bevæget sig på grænsen for, hvad der er god forskningsskik.

Skidt, men forventeligt

Selvom der ikke er tale om åbenbart fusk som for eksempel datafabrikering og plagiering, anses det for uacceptabelt.

Til Forskerforum.no siger projektleder Mattias Kaiser, som er professor ved Universitetet i Bergen, at det er skidt og undergraver tilliden til systemet blandt forskere og i samfundet. Han er imidlertid ikke overrasket, for tallene stemmer overens med internationale fund.

Og spørger man seniorforsker fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, Jens Peter Andersen, er fundene heller ikke overraskende:

– Undersøgelsens fund undrer mig ikke – jeg tænkte faktisk, at nogle af tallene så lave ud i forhold til, hvad jeg havde forventet, siger forskeren.

AU-FORSKER OPLEVER ØGET PRES PÅ FORSKNING

Danske resultater på vej

Og netop spørgsmålet om, hvor udbredt den “diskutable praksis” rent faktisk er, har ansporet til også at lave en undersøgelse i dansk regi.

Med undersøgelsen ”PRINT: Practices, Perceptions, and Patters of Research Integrety” har Jens Peter Andersen og hans kolleger i løbet af efteråret indhentet svar fra over 20 procent af Danmarks forskere, der har svaret på et spørgeskema om tvivlsom forskningspraksis. Undersøgelsen, der forventes at blive præsenteret i juni, skal give faktuelt indhold til debatten:

– Det er ikke tilfældigt, vi laver de her undersøgelser. Debatten har stået på i nogle år, så vi vil gerne bidrage med tal på, om det kun er et problem indenfor bestemte områder, eller om det er en mere udbredt tendens, siger seniorforskeren og fortsætter:

– Det vil ikke komme bag på mig, hvis tallene for den norske undersøgelse minder om de danske.

Øget fokus på forskningsintegritet

Jens Peter Andersen fortæller, at undersøgelserne kommer naturligt i kølvandet på de senere års øgede nationale såvel som internationale debat om en pågående replikationskrise – en udfordring, man særligt har oplevet inden for socialpsykologi, medicin og økonomi, hvor det har været svært at genskabe væsentlige mængder af studier, der har været mangelfuldt dokumenteret.

– Det kan netop skyldes, at man har genbrugt et datasæt fra et andet studie uden at nævne det, eller at hypotesen er tilpasset, efter ens analysen er lavet, lyder det fra seniorforskeren, der understreger, at der selvfølgelig er forskel på sjusk og på decideret fusk, selvom ingen af delene er acceptabelt.

Hans fornemmelse er dog ikke, at tendensen er blevet meget værre; vi er bare blevet mere opmærksomme på det, lyder det fra forskeren:

– På nogle områder er der måske sket et skred, det vil jeg ikke udelukke. Men overordnet set er man bare blevet mere opmærksom på området siger han og fortsætter:

– Også forskningsintegritet som forskningsområde er i sig selv blevet prioriteret højere, og det sker måske som en modreaktion til nogle af de her bekymringer.

Læs om den danske undersøgelse af tvivlsom forskningspraksis

Tre grader af 'tvivlsom forskningspraksis':
Rapporten inddeler norske forskere i tre grupper ud fra graden af tvivlsomme handlinger:

– “De rene og ranke”, 82 procent: Angiver at have brudt med god forskningsskik i lille grad

– “De gavmilde”, 13 procent: Skriver med større sandsynlighed en anden person som medforfatter på en artikel, uden at den person har bidraget væsentligt. Gruppen havde overvægt af unge forskere, og over halvedelen af denne gruppe havde givet en anden person uretmæssigt medforfatterskab indenfor de sidste tre år.

– “De diskutable”, fem procent: Omtales som en risikogruppe, der med større sandsynlighed har brudt den gode forskningsskik. 35 procent angav, at de i løbet af de sidste tre år havde undladt at informere om usikkerhed i deres materiale. 31 procent indrømmede at have ændret i et studie efter pres fra interessenter. Igen er de yngre forskere overrepræsenterede. 

Om RINO-projektet
– Navnet står for “Research Integrity in Norway”
– Projektet er et samarbejdet mellem Universitetet i Bergen, De nationale forskningsetiske komitéer og Højskolen på Vestlandet.
– Undersøgelsen er sendt ud til 31.206 personer, hvoraf 7291 personer har gennemført undersøgelsens spørgeskema. Resultaterne er formidlet i to rapporter.