Man skal passe på, hvad man som forsker skriver eller konkluderer. I hvert fald er det den oplevelse, 18 procent af forskerne på fakultetet Arts på Aarhus Universitet sidder tilbage med. Det viser den uvildige og omfattende undersøgelse blandt forskere på Aarhus Universitet, som blev lavet kort før årsskiftet.
De pågældende forskere har oplevet at komme under pres og enten ændre deres forskningsresultater, udskyde offentliggørelse eller helt undlade at gå ud med den forskning, de er nået frem til. Og af dem svarer 37 procent, at presset er kommet fra et ministerium eller en anden offentlig myndighed.
FORSKNINGSAMBASSADØR SKAL SIKRE FORSKNINGSFRIHED PÅ AU
Indirekte kontrol
DPU-lektor Bjørg Kjær er en af dem, der har oplevet at føle sig presset på sin forskning udefra. Lektoren forsker blandt andet i institutionskultur og professionel identiet, som fremmer eller hæmmer kvalitetsudvikling i dagtilbud – et område, der har politisk bevågenhed. Og hun har prøvet at komme i unåde efter at have leveret forskning til offentlige myndigheder, hvor konklusionerne ikke lød, som de ønskede.
Til Forskerforum fortæller hun blandt andet, hvordan en kommune har villet have hende til at tale det pædagogiske arbejde, som blev gjort i daginstitutionerne, op. Eller om engang at være blevet kontaktet af et ministerium, der skulle bruge en ekspert til at understøtte ministeriets opfattelse af en bestemt løsning – en løsning, som resultaterne viste var urealistisk.
Det sagde hun, og efterfølgende oplevede hun vanskeligheder med at få finansiering inden for det område, hun forskede i:
– Det er tankevækkende, at du ikke får opgaver en anden gang, så det har omkostninger at holde fast i sin forskningsmæssige integritet. Det er sandt, at money talks, siger hun til Forskerforum.
Samtidigt lyder det, at det er lettere at få penge, hvis man eksempelvis vil dokumentere effekten af politiske tiltag.
FORSKNINGSFRIHEDEN ER UNDER PRES PÅ AU
Bjørg Kjær tilføjer, at hun aldrig direkte har fået mundkurv på, som det skete for miljøforskerne på AU i forbindelse med landbrugspakken i 2015. Hun siger, at der dog er “blødere” og mere indirekte måder at kontrollere forskerne på.
Ansvaret ligger hos poltikerne
En af de ting, Bjørg Kjær over for Forskerforum understreger, er selv sagt vigtigheden af at, resultaterne og forskningen styrer, hvad der konkluderes – ikke politiske hensyn. Og problematikken kan ifølge hende især tilskrives det politiske system; herunder danske politikere, der ikke virker opsatte på at kvalificere deres beslutninger, men ønsker forskere, der kan bakke op om, at det, der allerede er gjort, er det rigtige at gøre.
Til Forskerforum siger hun, at politikerne skal må have forståelse for, at forskning ikke kan være målrettet en bestemt konklusion, hvis det skal være reel forskning.
Hun påpeger desuden, at konsekvenserne kan være alvorlige for samfundet, da det kan lede til “forkerte” politiske beslutninger, hvis man ikke sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt.
Nye initiativer skal beskytte forskningsfriheden
Forskningsfriheden på Aarhus Universitet har tidligere været til diskussion på baggrund af undersøgelsen, og også Science Report har tidligere skrevet om den pressede forskningsfrihed på universitetet.
I sidste uge holdt universitetet et offentligt debatarrangement, der tog fat på nogle af den omtalte rapports konklusioner. Og efterfølgende har universitetet vedtaget en række løsningsforslag, som skal være med til at værne om forskningsfriheden.
Blandt andet vil universitetet udpege en såkaldt forskningsambassadør, der skal fungere som en uafhængig kanal, hvor forskere kan henvende sig anonymt og få støtte og rådgivning. Det fortæller rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, der håber, forskere vil henvende sig og bruge det system, der sættes i gang.
Du kan læse mere om de nye initiativer her.
