Lukning af uddannelser og sprogskifte fra engelsk til dansk på andre uddannelser gør, at 71 procent færre engelsksprogede studerende i år har afleveret en kvote-2-ansøgning til Aalborg Universitet. Universitetet er således godt på vej til at opfylde regeringens krav om at sænke antallet af engelsksprogede studerende.
Sidste år lå antallet af engelsksprogede ansøgninger på 1586 – i år er det tal barberet ned til kun 466 i følge en netop færdiggjort optælling.
Og selvom universitetet ikke var ovenud lykkelige for de pålagte krav, er de tilfredse med at være ved at løse opgaven:
– Nedgangen i engelsksprogede ansøgere viser, at vores tiltag virker efter hensigten. Vi fik jo en bunden opgave af regeringen, som vi ærgrede os over. Men vi har taget opgaven på os, og nu ser det ud til, at vi er ved at få den løst, siger Inger Askehave, som er prorektor på Aalborg Universitet.
Usikkert, hvor mange engelsksprogede, der optages
AAU er blevet pålagt at mindske antallet af internationale studerende med 290 i 2019. Og det forsøger de at løse ved at skifte sprog fra engelsk til dansk på fem konkrete uddannelser, så alle bacheloruddannelser på nær én nu er på dansk. Samtidig har universitetet sat en uddannelse i bero og lukket tre uddannelser, hvor andelen af udenlandske studerende var høj.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal søge ind via kvote 2, så det store fald er en klar indikator for, at AAU’s tiltag har fået færre udenlandske studerende til at søge ind på AAU. Det er dog endnu usikkert, hvor mange engelsksprogede studerende, der faktisk bliver optaget – det afhænger nemlig af det samlede ansøgerfelt, som først bliver kendt efter kvote 1-ansøgningerne i juli.
FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØGELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING
Landsdækkende tendens
Nedgangen i antallet af engelsksprogede ansøgere betyder, at det samlede antal også falder, og den nedgang skal findes på de uddannelser, der er lukket eller har skiftet sprog fra engelsk til dansk.
Ser man bort fra disse uddannelser, oplever AAU et fald i kvote 2-ansøgere på 3,1 procent, hvilket stemmer overens med det fald, man i øvrigt oplever på landsplan.
I år har AAU i alt modtaget 7.208 kvote 2-ansøgninger mod 9.013 sidste år. Det er en samlet nedgang på 20 procent, som primært skyldes faldet i netop engelsksprogede ansøgere.
Et sprogskifte er ikke ensbetydende med, at al undervisning på uddannelsen skal foregå på dansk, men det betyder blandt andet, at dansk på A-niveau bliver et krav for optagelse.
Stigninger andre steder
Mens der samlet set er et fald i ansøgninger, er der også områder, hvor antallet stiger. Samtidig stiger andelen af 1. prioritetsansøgninger en smule fra 30,1 procent til 30,4 procent. Bacheloruddannelsen i medicin oplever eksempelvis en stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger på 9 procent.
En stigning der sker samtidig med, at AAU i år har øget antallet af studiepladser fra 150 til 179.
For mange udenlandske dimittender uden arbejde
AAUs ændringer sker som følge af, at regeringen sidste år besluttede at skære 1.000-1.200 studiepladser på de engelsksprogede videregående uddannelser og indføre et “skærpet relevanskriterium”, når nye engelsksprogede uddannelser fremover skal godkendes.
Det sker blandt andet for at sikre en grundig vurdering af uddannelsernes relevans for det danske arbejdsmarked i forhold til udbud og efterspørgsel efter kompetencerne.
Tidligere tal fra Magisterbladet viste eksempelvis, at næsten 70 procent af udenlandske dimittender ikke er i arbejde 21 måneder efter en fuldført uddannelse.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
