Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

71 procent færre engelsksprogede søger ind på AAU

Regeringen kræver færre engelsksprogede studerende. Efter ændringer oplever AAU nu fald.

AAUs initiativer for at mindske engelsksprogede studerende lader til at virke. Det nordjyske universitet har fået 71 procent færre engelsksprogede ansøgninger sammelignet med sidste år.
AAUs initiativer for at mindske engelsksprogede studerende lader til at virke. Det nordjyske universitet har fået 71 procent færre engelsksprogede ansøgninger sammelignet med sidste år.

Lukning af uddannelser og sprogskifte fra engelsk til dansk på andre uddannelser gør, at 71 procent færre engelsksprogede studerende i år har afleveret en kvote-2-ansøgning til Aalborg Universitet. Universitetet er således godt på vej til at opfylde regeringens krav om at sænke antallet af engelsksprogede studerende.

Sidste år lå antallet af engelsksprogede ansøgninger på 1586 – i år er det tal barberet ned til kun 466 i følge en netop færdiggjort optælling.

Og selvom universitetet ikke var ovenud lykkelige for de pålagte krav, er de tilfredse med at være ved at løse opgaven:

– Nedgangen i engelsksprogede ansøgere viser, at vores tiltag virker efter hensigten. Vi fik jo en bunden opgave af regeringen, som vi ærgrede os over. Men vi har taget opgaven på os, og nu ser det ud til, at vi er ved at få den løst, siger Inger Askehave, som er prorektor på Aalborg Universitet.

Usikkert, hvor mange engelsksprogede, der optages

AAU er blevet pålagt at mindske antallet af internationale studerende med 290 i 2019. Og det forsøger de at løse ved at skifte sprog fra engelsk til dansk på fem konkrete uddannelser, så alle bacheloruddannelser på nær én nu er på dansk. Samtidig har universitetet sat en uddannelse i bero og lukket tre uddannelser, hvor andelen af udenlandske studerende var høj.

Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal søge ind via kvote 2, så det store fald er en klar indikator for, at AAU’s tiltag har fået færre udenlandske studerende til at søge ind på AAU. Det er dog endnu usikkert, hvor mange engelsksprogede studerende, der faktisk bliver optaget – det afhænger nemlig af det samlede ansøgerfelt, som først bliver kendt efter kvote 1-ansøgningerne i juli.

FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØGELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING

Landsdækkende tendens

Nedgangen i antallet af engelsksprogede ansøgere betyder, at det samlede antal også falder, og den nedgang skal findes på de uddannelser, der er lukket eller har skiftet sprog fra engelsk til dansk.

Ser man bort fra disse uddannelser, oplever AAU et fald i kvote 2-ansøgere på 3,1 procent, hvilket stemmer overens med det fald, man i øvrigt oplever på landsplan.

I år har AAU i alt modtaget 7.208 kvote 2-ansøgninger mod 9.013 sidste år. Det er en samlet nedgang på 20 procent, som primært skyldes faldet i netop engelsksprogede ansøgere.

Et sprogskifte er ikke ensbetydende med, at al undervisning på uddannelsen skal foregå på dansk, men det betyder blandt andet, at dansk på A-niveau bliver et krav for optagelse.

Stigninger andre steder

Mens der samlet set er et fald i ansøgninger, er der også områder, hvor antallet stiger. Samtidig stiger andelen af 1. prioritetsansøgninger en smule fra 30,1 procent til 30,4 procent. Bacheloruddannelsen i medicin oplever eksempelvis en stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger på 9 procent.

En stigning der sker samtidig med, at AAU i år har øget antallet af studiepladser fra 150 til 179.

For mange udenlandske dimittender uden arbejde

AAUs ændringer sker som følge af, at regeringen sidste år besluttede at skære 1.000-1.200 studiepladser på de engelsksprogede videregående uddannelser og indføre et “skærpet relevanskriterium”, når nye engelsksprogede uddannelser fremover skal godkendes.

Det sker blandt andet for at sikre en grundig vurdering af uddannelsernes relevans for det danske arbejdsmarked i forhold til udbud og efterspørgsel efter kompetencerne.

Tidligere tal fra Magisterbladet viste eksempelvis, at næsten 70 procent af udenlandske dimittender ikke er i arbejde 21 måneder efter en fuldført uddannelse.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.