Mere end et år efter skandalen om den omdiskuterede oksekødsrapport, erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter, som viser, at der var sket brud på god forskningsskik i andre rapporter.
Det skriver Information, som sidste år kunne afdække, at forskerne bag oksekødsrapporten både lod landbrugslobbyen påvirke en pressemeddelelse og skrive et afsnit i rapporten. Samtidig var det organisationen Landbrug & Fødevarer, der har finansieret rapporten, og virksomheden Danish Crown, der stod bag rapportens titel og forsidefoto, ifølge Information.
Aarhus Universitet valgte sidenhen at trække oksekødsrapporten tilbage, da der “kan stilles spørgsmål ved armslængden til erhvervsinteresser”, og rapporten derfor ikke lever “op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning og god forskningsskik”, udtalte Niels Halberg, centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), der står bag rapporten, til Information i september 2019.
Information søgte efterfølgende aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra DCA for at undersøge, hvorvidt der var flere lignende tilfælde på universitetet.
I to måneder udskød Aarhus Universitet at udlevere de dokumenter, mener Information, da dokumenterne først blev udleveret til mediet få timer efter, at universitetet selv havde offentliggjort en intern undersøgelse af den eksternt finansierede forskning.
I et år har AU fastholdt over for Information, at besvarelsen af aktindsigterne og den interne undersøgelse var to separate processer. Men i en ny udtalelse til tilsynsmyndigheden, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, fra den 29. oktober i år, erkender AU, at “det op mod primo oktober 2019 blev besluttet at lade nogle anmodninger om aktindsigt afvente færdiggørelsen af den interne undersøgelse af DCA-rapporterne”, skriver Information.
Fordel for AU at vente
Udtalelsen til tilsynsmyndigheden kommer efter, at Ombudsmanden er gået ind i sagen som følge af, at Information har klaget over forløbet.
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven, kalder det for “et klart brud på offentlighedsreglerne at tilbageholde dokumenter på grund af usaglige hensyn”.
Han mener også, at det er “tydeligt, at det har hjulpet på afklaringen”, at Ombudsmanden er gået ind i sagen.
– Det har presset Aarhus Universitet til i sidste omgang at erkende, at aktindsigterne har ventet på, at de var færdige med deres interne undersøgelse, siger han til Information.
Også professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, mener at det er “åbenlyst, at Aarhus Universitet har begået graverende fejl ved at fortie oplysninger og vildlede tilsynsmyndigheden”.
– Men det kan som sådan ikke få nogen konsekvenser – andet end at de forhåbentlig aldrig lader noget lignende gentage sig, siger han til Information.
Professor emeritus Heine Andersen, der i mange år har beskæftiget sig med forskningsfrihed, vurderer, at AU på flere måder har draget fordel af selv at kunne præsentere sine fejl og mangler på god forskningsskik, siger han til Information.
AUs interne undersøgelse af DCA-rapporter viste, at der var lignende tilfælde på fejl og mangler i 34 ud af 55 undersøgte rapporter – og det var altså dette resultatet, universitetet selv offentliggjorde før Information fik svar på aktindsigten.
På baggrund af den nye udtalelse fra Aarhus Universitet har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen valgt at genoptage sagen mod Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:
AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem
AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























