Alle medarbejdere på en række institutter under fakultet for Technical Sciences ved Aarhus Universitet har mandag morgen siddet klar ved deres telefoner.
Det skyldes, at ledelsen på Aarhus Universitet har skullet have mulighed for at få fat på de medarbejdere, som universitet vil indlede en afskedigelsessag mod.
– De sidste uger er der blevet forhandlet om frivillige fratrædelsesordninger, men desværre er der ikke blevet fundet nok frivillige fratrædelser til at undgå fyringer, siger fællestillidsmand ved AU, Jens Peder Ulfkjær, til Science Report.
Læs også: Aarhus Universitet sætter dato for klimafyringer
Endnu er det ikke muligt at få et samlet overblik over, hvor mange personer, der bliver fyret. Da der er en partshøringsfrist på 14 dage. Først herefter vil et endeligt billede vise sig.
Smertegrænsen overskredet
Fakultet for Techinical Sciences på Aarhus Universitet rummer blandt andet Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for husdyrvidenskab.
Flere af fakultets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Disse kontrakter har siden 2009 været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reducere med to procent svarende til cirka 150 millioner kroner siden 2009.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, har dekan Eskild Holm Nielsen tidligere sagt i et interview til Science Report.
Det er blandt andet universitets miljø- og klimaforskning, som bliver ramt.
Ugelange forhandlinger
Jens Peder Ulfkjær har siddet med i forhandlingerne om at finde afværgelsesforanstaltninger og fratrædelsesordninger. Forhandlingerne har fundet sted de seneste uger.
– Blandt medarbejderne er der en forståelse af, at universitet ikke kan køre med et underskud i denne størrelsesorden. Det er så stort, at det kan true universitets eksistens på sigt. Men vi synes, at vi løser en vigtig samfundsmæssig arbejdsopgave, så det er svært at forstå, at disse fyringer skal udføres.
Læs også: Flere virksomheder sætter videnskabelige klima-mål
Dekan ved AU, Eskild Holm Nielsen, var i slutningen af sidste måned vært ved et møde på Risø, hvor han gennemgik konsekvenserne af de årlige to procents besparelser på miljø- og fødevareområdet. Blandt gæsterne var blandt andre Roskildeborgmester Tomas Breddam (S) og folketingsmedlem Mette Gjerskov (S).
– Vi står overfor en grøn omstilling, som kræver viden, overvågning og dokumentation, hvis det skal lykkes. Derfor giver det mening at standse de årlige nedskæringer på området, så de forskningskompetencer, der findes, bliver opretholdt og udnyttet, lød det i den forbindelse fra Eskild Holm Nielsen i et interview med Science Report.
Institutterne ved fakultet for Technical Sciences får fra 2022 skåret 34 millioner kroner af deres budget.
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























