Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Fyringsrunde på Aarhus Universitet

– Desværre er der ikke blevet fundet nok frivillige fratrædelser, siger fællestillidsmand.

Aarhus Universitet er rangeret som Danmarks mest bæredygtige universitet på en ny QS-rangliste. Foto: Lars Kruse

Alle medarbejdere på en række institutter under fakultet for Technical Sciences ved Aarhus Universitet har mandag morgen siddet klar ved deres telefoner.

Det skyldes, at ledelsen på Aarhus Universitet har skullet have mulighed for at få fat på de medarbejdere, som universitet vil indlede en afskedigelsessag mod.

– De sidste uger er der blevet forhandlet om frivillige fratrædelsesordninger, men desværre er der ikke blevet fundet nok frivillige fratrædelser til at undgå fyringer, siger fællestillidsmand ved AU, Jens Peder Ulfkjær, til Science Report.

Læs også: Aarhus Universitet sætter dato for klimafyringer

Endnu er det ikke muligt at få et samlet overblik over, hvor mange personer, der bliver fyret. Da der er en partshøringsfrist på 14 dage. Først herefter vil et endeligt billede vise sig.

Smertegrænsen overskredet

Fakultet for Techinical Sciences på Aarhus Universitet rummer blandt andet Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for husdyrvidenskab.

Flere af fakultets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Disse kontrakter har siden 2009 været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reducere med to procent svarende til cirka 150 millioner kroner siden 2009.

Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen

– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, har dekan Eskild Holm Nielsen tidligere sagt i et interview til Science Report.

Det er blandt andet universitets miljø- og klimaforskning, som bliver ramt.

Ugelange forhandlinger

Jens Peder Ulfkjær har siddet med i forhandlingerne om at finde afværgelsesforanstaltninger og fratrædelsesordninger. Forhandlingerne har fundet sted de seneste uger.  

– Blandt medarbejderne er der en forståelse af, at universitet ikke kan køre med et underskud i denne størrelsesorden. Det er så stort, at det kan true universitets eksistens på sigt. Men vi synes, at vi løser en vigtig samfundsmæssig arbejdsopgave, så det er svært at forstå, at disse fyringer skal udføres.  

Læs også: Flere virksomheder sætter videnskabelige klima-mål

Dekan ved AU, Eskild Holm Nielsen, var i slutningen af sidste måned vært ved et møde på Risø, hvor han gennemgik konsekvenserne af de årlige to procents besparelser på miljø- og fødevareområdet. Blandt gæsterne var blandt andre Roskildeborgmester Tomas Breddam (S) og folketingsmedlem Mette Gjerskov (S).

– Vi står overfor en grøn omstilling, som kræver viden, overvågning og dokumentation, hvis det skal lykkes. Derfor giver det mening at standse de årlige nedskæringer på området, så de forskningskompetencer, der findes, bliver opretholdt og udnyttet, lød det i den forbindelse fra Eskild Holm Nielsen i et interview med Science Report. 

Institutterne ved fakultet for Technical Sciences får fra 2022 skåret 34 millioner kroner af deres budget.

Forsiden lige nu:

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”

Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.