Det videnskabelige personale ved Aalborg Universitet er chokerede over universitetets sammenlægning af Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet til et nyt SSH Fakultet.
Det skriver Forskerforum.
– En del kolleger føler sig svigtet, narret og ført bag lyset. En del er ret vrede, siger Frederik Hertel, fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale og lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Mediet skriver videre, at medarbejderne er ”chokerede” over sammenlægningen, der ifølge Frederik Hertel er blevet truffet af rektoratet og dekanerne uden at orientere uden at orientere de personer, der vil blive berørt af sammenlægningen.
Ifølge Frederik Hertel orienterede rektor Per Michael Johansen universitetets medarbejderrepræsentanter om sammenlægningen 28 timer før et møde i Aalborg Universitets Samarbejdsudvalg, hvor netop sammenlægningen skulle diskuteres.
– Når mødeindkaldelser og essentielt materiale om forandringsprocesserne udsendes 28 timer før møder i HSU, må vi som tillidsrepræsentanter konstatere, at vi ikke er blevet inddraget rettidigt i beslutningsprocessen, siger Frederik Hertel til Forskerforum.
“Det er ikke en spareøvelse”
Per Michael Johansen har tidligere talt med Science Report om planerne om det nye fakultet for Social Science & Humanities (SSH)
– Vi har et universitet med stærke forskningsfagligheder. Ved at lægge humaniora og samfundsvidenskab sammen til et nyt fakultet, som virkelig koncentrerer sig om de missionsbårne dagsordener, kan humaniora og samfundsvidenskab få langt større impact, sagde rektor Per Michael Johansen.
Her lød det videre, at Aalborg Universitet regnede med at slå dørene op til det nye fakultet 1. januar 2022.
I en nyhed på Aalborg Universitet har Per Michael Johansen sagt om sammenlægningen:
– Jeg er naturligvis klar over, at en udmelding som denne kan skabe utryghed blandt medarbejderne.
Læs også: Store ændringer skal give Aalborg Universitet en unik profil
Rektor sagde videre til Science Report, at sammenlægningen af to selvstændige fakulteter ville komme til at påvirke de ansatte, men han afviste, at etableringen af Social Science & Humanities (SSH)-fakultetet handlede om at spare penge eller skære ned på antallet af ansatte.
– Det handler om at skabe en stærkere profil for universitetet. Det er ikke en spareøvelse, men det er klart, at så stor en organisatorisk forandring ikke kan undgå at få indflydelse nogle steder.
– Der vil opstå nye opgaver undervejs, imens andre vil falde bort. Jeg har som rektor svært ved at udpege de områder. Derfor skal vi have en omfattende medarbejderinvolvering i arbejdet med at skabe en unik profil for fakultet, sagde rektor Per Michael Johansen.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























