Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Andreas Mogensen: – Dansk rumforskning lider under regeringens manglende ambitioner

Det danske bidrag til ESA ligger langt under de lande vi sammenligner os med, og det skader udviklingen af dansk rumforskning- og rumfart, mener Andreas Mogensen. Rasmus Larsen, prorektor på DTU, er enig i kritikken, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er ikke afvisende over for at øge det danske bidrag til ESA.

Den danske astronaut Andreas Mogensen er ikke imponeret over regeringens ambitioner inden for rumforskning. Foto: Andreas Mogensen/Flickr

– Den politik ESA har, giver mulighed for mindre etablerede lande som Danmark til at vækste, vinde indflydelse og øge landets betydning i ESA – men man vælger ikke at bruge den politik til egen fordel.

Sådan siger den danske astronaut Andreas Mogensen som kommentar til det bidrag, Danmark har besluttet at sende til ESA (European Space Agency). Bidraget blev fastlagt i november 2022 på ESA’s ministermøde, og Danmark endte med at fastholde sit bidrag på nogenlunde samme niveau, som de foregående år.

Et bidrag der ligger på niveau med Luxembourgs, og langt under de lande vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Sverige, Norge, Belgien, Holland, Østrig og Schweiz.

Det har affødt kritik fra flere sider, og nu melder Andreas Mogensen sig også i koret. Han mener, at det lave bidrag og de manglende ambitioner skader dansk rumfart – og skaden bliver større for hvert år.

ESA har nemlig en politik der kaldes Georeturn, som går ud på, at hvert medlemsland får et antal kontrakter til industri og forskere, der svarer til det bidrag, de kommer med.

Når Danmark ikke øger sit bidrag, forsvinder muligheden for at vinde ordrer og indflydelse:

– Når de andre medlemslande øger deres bidrag, mens Danmark fastholder sit bidrag, så falder Danmarks relative andel af ESA’s samlede budget. Vi går derfor glip af mange lukrative kontrakter inden for fx forskning og produktion af komponenter, siger Andreas Mogensen.

Diagram: Sciencereport.dk Data: ESA Layout: Ghita Nidam Møller. Lavet med Excel.

Danmark bruger ikke ESA’s politik til egen fordel

Det kan måske undre, hvorfor man i ESA ikke bare vælger de bedste, når der skal uddeles kontrakter. Men hvis man gjorde det, var det kun de etablerede, store lande med en veludviklet rumfartsindustri som fx Tyskland eller Frankrig, som ville vinde alle kontrakter, forklarer Andreas Mogensen.

ESA’s politik hjælper altså mindre lande, men det udnytter man ikke i Danmark. Det danske bidrag ved ministermødet i november er dog ikke det eneste, der ligger til grund for hans kritik.

Inden for de rumfartteknologiske områder, som Danmark deltager i – der er vi blandt de bedste i verden.

Andreas Mogensen, astronaut.

Ifølge Euroconsult – et af de førende globale strategi- og rådgivningsfirmaer med speciale i den globale rumsindustri, forventes industrien at vokse med 74 procent frem mod 2030. Det er den vækst, som Andreas Mogensen frygter, at dansk rumfart ikke får del i, hvis vi ikke øger ambitionerne.

Læs også: Andreas Mogensen på ny rummission

– Mange europæiske lande øger deres investeringer til ESA, og deres investeringerne i rumforskning. De vil gerne have del i den økonomiske vækst, og Danmark har potentiale til at blive en rumfartsnation, der er med helt fremme, for rumfart som industri passer godt til Danmarks styrkepositioner, siger han og uddyber:

– I rumfartsindustrien bruger man ikke masseproducerede varer, men højteknologiske komponenter. Det kræver højtspecialiseret forskning og højtuddannede medarbejdere – og det kan Danmark levere. Det ser man også, inden for de rumfartteknologiske områder, som vi deltager i – der er vi blandt de bedste i verden. Danmark leverer komponenter til både ESA og NASA, men desværre mangler den politiske opbakning.

Jeg er ikke afvisende overfor at se på, om vi kan øge bidraget til ESA. Selv en lille nation kan spille en stor rolle. Det er Andreas Mogensens missioner et godt eksempel på.

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister.

Rumforskning er en dansk styrkeposition

Et af de forskningsinstitutter der på flere områder har andel i Andreas Mogensens rummissioner er DTU Space. I 2015 ledte instituttet forskningsprojektet THOR, hvor det lykkedes Andreas Mogensen som den første nogensinde at tage fotos af voldsomme lynudladninger over skyerne.

Til den kommende NASA-mission i juli skal Andreas Mogensen tilbringe seks måneder på den internationale rumstation, og DTU Space har indstillet flere ideer til ESA, der kan blive en del af rummissionen.

Et af dem er en opfølgning på THOR-projektet fra Andreas Mogensens seneste rummission i 2015. Ideen er, at han denne gang udstyres med et bedre kamera til at tage nye billeder af de voldsomme lyn, der går fra skyerne og ud i rummet.

Og så er instituttet indehaver af en uofficiel verdensrekord; det er nemlig det eneste institut i verden, der har leveret teknologi til over 100 rummissioner.

Det fortæller Rasmus Larsen, prorektor på DTU. Han er enig med Andreas Mogensens kritik af det danske bidrag til ESA:

– Rumforskning og rumteknologi er en dansk styrkeposition, både på de danske universiteter og i industrien. Og så er det også et globalt vækstområde, som Danmark skal have del i. Derfor er det meget underligt, at vi bidrager så lidt, i forhold til andre lande, siger han og forklarer:

– Og det handler jo ikke kun om udforskning af rummet; rumforskning har en lang række anvendelser i forhold til fx klima, bæredygtighed, kommunikation og sikkerhed. Det danske rigsfællesskab har fx ansvaret for suverænitetshævelse og monitorering af dele af Nordatlanten og Arktis, og det kan man kun gøre fra rummet. Så rumforskning er et område, der burde blive prioriteret langt højere.

Christina Egelund: – Jeg er ikke afvisende overfor at øge bidraget

I et interview med Radio 4 den 6. oktober sidste år, lovede den forhenværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen at øge det danske bidrag til ESA med 34,2 procent – eller hvad der svarer til over en tredjedel.

På grund af valgets udskrivelse blev der ikke vedtaget en finanslov, så det forhøjede ESA-bidrag blev aldrig til noget; men det bliver der måske lavet om på nu.

Læs også: Danske forskere bidrog til vellykket Mars-landing

I en skriftlig kommentar til Science Report skriver uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund:

”Jeg er fuldstændig enig med Andreas Mogensen i, at rumforskning er meget vigtigt. Den gør os både klogere på det ydre rum, men det gør også livet på vores egen klode bedre, grønnere og mere sikkert. I regeringen er vi ikke kommet med vores forslag til forskningsreserveforhandlingerne endnu. Og der er derfor ikke taget stilling til ESA-bevillingerne de kommende år. Men jeg er ikke afvisende overfor at se på, om vi kan øge bidraget. Selv en lille nation kan spille en stor rolle. Det er Andreas Mogensens missioner et godt eksempel på.”

Med Christina Egelunds udmelding bliver det danske ESA-bidrag altså eventuelt forhøjet, men det bliver først besluttet under forhandlingerne om forskningsreserven. Uddannelses- og forskningsministeriet oplyser, at det endnu ikke planlagt, hvornår forhandlingerne går i gang.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.