I 2030 skal vi have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, og 20 år senere skal Danmark være helt klimaneutral.
Sådan lyder ambitionen fra Danmarks nye regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. Men spørgsmålet er, om energilagring helt bliver helt overset i debatten om, hvordan vi skal nå i mål med klimaambitionerne?
Det mener Lia Leffland, formand for Akademiet for Tekniske Videnskaber, der rejser spørgsmålet i et blogindlæg i Ingeniøren.
Regeringen har afsat én milliard kroner til grøn forskning i deres udspil til finansloven, der kom i sidste uge, hvoraf en “afgørende del” bør afsættes til et nyt nationalt forskningscenter i energilagring, mener ATV-formanden.
Kilde: DTU Energi
– Vi er gode til at producere vedvarende energi men for dårlige til at lagre den. Regeringen bør øremærke en afgørende del af den grønne milliard til et nationalt energilagringscenter, skriver hun.
KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE?
En grøn forskningsmilliard kan ikke forhindre global opvarmning, men ved at investere en del af pengene i energilagring, kan det blive til en dansk styrkeposition til gavn for både forskning og erhvervslivet, mener Lia Leffland.
– Vi peger på at etablere et nationalt energilagringscenter, hvor man samarbejder på tværs af de stærke danske universitetsmiljøer, der forsker på området og de danske virksomheder, der skal udvikle de innovative og kommercialiserbare teknologiske løsninger, skriver hun og tilføjer;
– Der er brug for et nationalt energilagringscenter til at koordinere samarbejdet mellem stakeholders på tværs af landet, på tværs af fag og på tværs af sektorer, så vi knækker koden og gør energilagring til en rentabel forretning.
DI Energi bakker op
ATV er ikke de første, der har understreget, at Danmark har brug for et energilagringscenter. Tidligere på året afholdte DI Energi en konference om dansk energiforskning og -teknologier, hvor branchedirektør Troels Ranis udtalte at;
– Danmark har brug for et Nationalt Center for Energilagring, som demonstrerer teknologier til energilagring og bidrager med viden til danske virksomheder og uddannelse, så vi får bygget de nødvendige kompetencer op.
Læs også: Danmark skal satse på forskning i energiteknologi
Det er DI’s ønske, at centeret skal høre under Danmarks Tekniske Universitet, og den opgave tager universitetet meget gerne imod, forsikrede rektor Anders Bjarklev på konferencen.
– Energilagring og -konvertering er vejen til et fossilfrit samfund. Verdens energibehov bliver ved med at vokse, fordi vi bliver flere mennesker, siger han.
Forsiden lige nu:

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.

Forskere formidler havets hemmeligheder under The Ocean Race
The Ocean Race, verdens hårdeste havkapsejlads, er kommet til Aarhus, og under hele eventet vil forskere fra Aarhus Universitet formidle viden om livet under havet.

Podcastserie afslører vilde fortællinger grundstof for grundstof
Gennem 118 afsnit vækker podcastserien “Periodisk” alle grundstoffer til live. Med skuespiller Simon Bennebjerg i rollen som det periodiske system er hvert afsnit unikke fortællinger om grundstoffernes egenskaber, opdagelse og dilemmaer.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.