I 2030 skal vi have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, og 20 år senere skal Danmark være helt klimaneutral.
Sådan lyder ambitionen fra Danmarks nye regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. Men spørgsmålet er, om energilagring helt bliver helt overset i debatten om, hvordan vi skal nå i mål med klimaambitionerne?
Det mener Lia Leffland, formand for Akademiet for Tekniske Videnskaber, der rejser spørgsmålet i et blogindlæg i Ingeniøren.
Regeringen har afsat én milliard kroner til grøn forskning i deres udspil til finansloven, der kom i sidste uge, hvoraf en “afgørende del” bør afsættes til et nyt nationalt forskningscenter i energilagring, mener ATV-formanden.
Kilde: DTU Energi
– Vi er gode til at producere vedvarende energi men for dårlige til at lagre den. Regeringen bør øremærke en afgørende del af den grønne milliard til et nationalt energilagringscenter, skriver hun.
KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE?
En grøn forskningsmilliard kan ikke forhindre global opvarmning, men ved at investere en del af pengene i energilagring, kan det blive til en dansk styrkeposition til gavn for både forskning og erhvervslivet, mener Lia Leffland.
– Vi peger på at etablere et nationalt energilagringscenter, hvor man samarbejder på tværs af de stærke danske universitetsmiljøer, der forsker på området og de danske virksomheder, der skal udvikle de innovative og kommercialiserbare teknologiske løsninger, skriver hun og tilføjer;
– Der er brug for et nationalt energilagringscenter til at koordinere samarbejdet mellem stakeholders på tværs af landet, på tværs af fag og på tværs af sektorer, så vi knækker koden og gør energilagring til en rentabel forretning.
DI Energi bakker op
ATV er ikke de første, der har understreget, at Danmark har brug for et energilagringscenter. Tidligere på året afholdte DI Energi en konference om dansk energiforskning og -teknologier, hvor branchedirektør Troels Ranis udtalte at;
– Danmark har brug for et Nationalt Center for Energilagring, som demonstrerer teknologier til energilagring og bidrager med viden til danske virksomheder og uddannelse, så vi får bygget de nødvendige kompetencer op.
Læs også: Danmark skal satse på forskning i energiteknologi
Det er DI’s ønske, at centeret skal høre under Danmarks Tekniske Universitet, og den opgave tager universitetet meget gerne imod, forsikrede rektor Anders Bjarklev på konferencen.
– Energilagring og -konvertering er vejen til et fossilfrit samfund. Verdens energibehov bliver ved med at vokse, fordi vi bliver flere mennesker, siger han.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























