Forskningsfriheden er under pres på Aarhus Universitet.
Det viste en uvildig og omfattende undersøgelse blandt forskere på Aarhus Universitet kort før årsskiftet.
7 procent af de forskere, der har deltaget i undersøgelsen, har inden for de seneste fem år oplevet pres for at ændre i forskningsresultater. I samme periode har hver 10. forsker oplevet pres for at udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater, imens 5 procent har oplevet pres for slet ikke at offentliggøre resultaterne.
Undersøgelsen er foretaget på universitetets eget initiativ, men lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
FORSKNINGSFRIHEDEN ER UNDER PRES PÅ AU
Som opfølgning på det alvorlige billede, undersøgelsen tegner af manglende forskningsfrihed, afholdte Aarhus Universitet tidligere på ugen et offentligt debatarrangement om rapportens konklusioner.
– At vi debatterer det her på universitetet, håber jeg, kan være med til at bibringe en kultur, hvor vi taler åbent om det, fortæller AU-rektor, Brian Bech Nielsen.
Flere af de personer, der deltog i debatten, giver udtryk for, at rapporten først og fremmest har gjort indtryk på ledelsen:
– Det kan godt tage sig ud som en enkel debat, men det er svært at definere, hvad forskningsfrihed er. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at ledelsen bakker fuldt op om at værne om forskningsfriheden i de tilfælde, hvor der er tale om pres. Vores akademiske troværdighed er det eneste, vi har som forskere, siger Peter Munk Christiansen, institutleder på AU og fhv. formand for Danmarks Frie Forskningsfond.
Også professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet er positivt stemt omkring ledelsens opbakning:
– Jeg fik indtryk af, at undersøgelsen har flyttet noget internt på universitetet. Med rektor og dekanerne i spidsen vil man prøve at lave nogle foranstaltninger, så der bliver mere åbenhed, fortæller han.
Grundstrukturer og lappeløsninger
Dog er Heine Andersen ”ikke så optimistisk med hensyn til, hvad man kan gøre internt”, fortæller han:
– Forskningsfrihed har været diskuteret de sidste 10-20 år, og der er kommet meget mindre åben debat på universiteterne. Det har med nogle strukturelle ændringer at gøre – derfor er det også nogle grundstrukturer på universiteterne, der skal ændres på, forklarer Heine Andersen.
Først og fremmest skal vi topstyringen til livs og indføre ”et kollegialt selvstyre”, som han kalder det. Dernæst skal forskere have tryghed i deres ansættelse gennem flere fastansættelser og ved at sikre, at man ikke kan blive sanktioneret for lovlige ytringer, mener Heine Andersen, der påpeger, at det ikke forholder sig sådan i dag.
Desuden er han skeptisk omkring flere af de konkrete løsningsforslag, ledelsen har bragt til bordet:
– Det er mest nogle små lapperier, der bliver lagt op til, men lad os nu se. Det var klart mit indtryk, at der er kommet en stærkere bevidsthed om problemet både fra ledelsens og forskernes side.
Forskningsambassadør
Ét af de løsningsforslag, AU nu vil søsætte med opbakning fra De Akademiske Råd, er at udpege en såkaldt forskningsambassadør.
– Forskningsambassadøren skal være en uafhængig kanal, hvor forskere kan henvende sig anonymt og få støtte og rådgivning, fortæller rektor Brian Bech Nielsen.
Forskningsambassadøren vil altså have samme funktion som en tillidsrepræsentant. Men da universitetet i forvejen har tillidsrepræsentanter, og de forskere, der har oplevet pres, øjensynligt ikke har henvendt sig til dem, er det heller ikke et tiltag, der begejstrer Heine Andersen:
– Måske kan det gavne, men jeg er skeptisk med hensyn til, om det får de store konsekvenser, siger han.
Til den kritik siger Brian Bech Nielsen, at;
– Vi kan jo ikke tvinge forskere til at henvende sig, men vi kan opfordre til, at de benytter det system, vi sætter op.
TIP:
Science Report vil gerne i kontakt med forskere, der har oplevet pres i forhold til at ændre, udsætte eller tilbageholde forskningsresultater, eller på anden måde føler, at de har været under pres.
Kontakt journalist Julie Lindhardt Høimark på julie@sciencereport.dk / Tlf. +45 2872 0491
Pres fra ledelse
Når forskere oplever pres for enten af ændre, udsætte eller tilbageholde deres forskning, kommer presset især fra ministerier, private virksomheder og forskernes egen ledelse på universitetet, fastslår undersøgelsen.
På Institut for Bioscience har man stor erfaring med myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet, og det var også forskere herfra, der var involveret i sagen om den omstridte Landbrugspakke, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt forskere udtalte sig under pres fra ledelsen.
Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, der i forbindelse med Landbrugspakken afviste de spekulationer, var inviteret til at fortælle om instituttets erfaringer med netop forskningsfrihed og myndighedsbetjening inden for landbrug og miljø.
Én af hendes pointer var, at forskere er gearet til at håndtere pres, ”da det ofte er et givet vilkår, når der for eksempel arbejdes i krydsfeltet landbrug og miljø”, siger hun.
– Min indgangsvinkel som rådgiver er, at vi ofte oplever pres fra interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug, Landbrug og Fødevarer, styrelser og ministerier, som alle har hver deres syn på regulering af landbruget. Derfor mener jeg, at vi er vant til at håndtere det her pres, fortæller Gitte Blicher-Mathiesen.
Undersøgelsen på AU viser, at der er lige så mange forskere, der siger, at de har oplevet pres fra en leder som fra en myndighed.
At presset fra ledere er så markant, kom bag på Heine Andersen, og han håber derfor også, at AU internt vil bore i, hvilket ledelsespres, der er tale om.
Problemet med ledelseslaget er nemlig i dette tilfælde, at det både er dem, forskere, der oplever pression, burde have henvendt sig til, men samtidig dem, nogle forskere har været udsat for pres fra.
– Jeg mener, at man burde gøre noget for at finde ud, hvad der er op og ned; på hvilke institutter, presset fra ledelsen har fundet sted, og hvor alvorligt, det er, siger Heine Andersen.
Ud i det åbne
Blandt de deltagere, Science Report har talt med, at der generelt enighed om, at konkrete tiltag ikke løser alle problemer – så ”at holde en åben og løbende debat om forskningsfrihed, er i det lange løb det vigtigste”, som Peter Munk Christiansen formulerer det.
Han bakkes op af Brian Bech Nielsen:
– Det er en del af problemet, at der ikke er blevet talt åbent om vigtigheden af forskningsfrihed i de seneste år. Så lad os nu få en kultur og få åbnet en kanal, så tingene kan komme frem i lyset, mener rektoren.
