107 medarbejdere på Aalborg Universitet, AAU, har fået besked om, at de er opsagt. Meldingen om én af de største fyringsrunder i stedets historie kommer som reaktion på, at det nordjyske universitet med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København skal spare 67 millioner kroner i forbindelse med indførelsen af omprioriteringsbidraget.
Besparelserne betyder desuden, at en række lejede lokaler opsiges, og at syv uddannelser i København lukkes.
– SUNDHEDSVIDENSKAB – 14 stillinger
– HUMANIORA – 25 stillinger
– ENGINEERING & SCIENCE – 18 stillinger
– SAMFUNDSVIDENSKAB – 39 stillinger.
Universitetet har cirka 3.500 ansatte og 23.000 studerende i hhv. Aalborg, Esbjerg og København.
Besparelser vækker bekymring
Personale og studerende på AAU er i følge DR bekymrede over, hvad millionbesparelserne vil vil betyde for universitetets fremtid.
– De kan jo ikke undervise to steder på én gang, så det resulterer måske i, at nogle studerende skal have undervisning langt ud på aftenen, fordi der ikke er forelæsere nok, forudser studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet, Emil Njor. Han er bekymret for, at besparelserne vil forringe kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.
– Når vi mister forelæsere, så skal dem, der er tilbage, jo bruge længere tid på at undervise studerende, og så må konsekvensen være, at de har færre timer til at forske i, siger han.
Ulykkeligt, men nødvendigt
Rektor på AAU, Per Michael Johansen, deler dog ikke de studerendes bekymring for kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning:
– Jeg garanterer for, at AAU også fremadrettet vil have stærk forskning, som vil gøre sig blandt det allerbedste internationalt, siger rektoren.
Han ser afskedigelserne som en nødvendighed, der kan mærkes, men understreger, at universitetet fortsat har mange medarbejdere tilbage.
– Det er en ulykkelig situation for den enkelte medarbejder, men det er nødvendigt for at fremtidssikre universitetet i en tid, hvor vi har faldende indtægter og mødes med fortsatte sparekrav fra politisk side, siger rektor Per Michael Johansen, der kalder det for samfundsbestemte besparelser.
20 miliarder skal barberes af uddannelsesområdet
AAU skal blandt andet spare på grund af regeringens omprioriteringsbidrag, hvor institutioner hvert år afleverer to procent til staten, og fordi tilskuddet per studerende er reduceret.
Omprioriteringsbidraget blev indført i 2015 og betyder, at der samlet set skal spares 20 milliarder kroner på uddannelse frem til 2022.
DEBAT: STOP BESPARELSER PÅ FORSKNING OG UDDANNELSE
En DR-analyse viser, at universiteterne således i gennemsnit havde 74.400 kroner til at uddanne én studerende i 2015. Det er det tal, der gradvist er faldet til 68.900 kroner i år – og som næste år vil betyde, at universiteterne ifølge Finansloven mister 3900 kroner for hver studerende. Sker det, vil det være den største besparelse i ti år.
Og fyringsrunden i Aalborg bliver derfor næppe den sidste for danske universiteter, lyder det fra organisationen Danske Universiteter.
– Det er meget bekymrende, og jeg kan ikke se, at de besparelser, der er udsigt til næste år, kan gennemføres uden flere fyringer rundt omkring på universiteterne, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter til DR.
Jagt på eksterne midler oppes
Besparelserne kan, medgiver rektoren, være problematiske og tvinge universiteterne til at oppe søgningen i midler fra andre kilder for at kunne følge med.
– Jeg er bekymret for, at sparekravene fra politisk side til universiteterne fortsætter, medmindre der sker noget overraskende efter et folketingsvalg. Derfor er det vigtigt, at vi skaber mest muligt incitament til at hente eksterne midler hjem fra offentlige og private fonde til fakulteternes forskning, da det er den eneste mulighed for at øge universitetets indtægter, siger han.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
