107 medarbejdere på Aalborg Universitet, AAU, har fået besked om, at de er opsagt. Meldingen om én af de største fyringsrunder i stedets historie kommer som reaktion på, at det nordjyske universitet med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København skal spare 67 millioner kroner i forbindelse med indførelsen af omprioriteringsbidraget.
Besparelserne betyder desuden, at en række lejede lokaler opsiges, og at syv uddannelser i København lukkes.
– SUNDHEDSVIDENSKAB – 14 stillinger
– HUMANIORA – 25 stillinger
– ENGINEERING & SCIENCE – 18 stillinger
– SAMFUNDSVIDENSKAB – 39 stillinger.
Universitetet har cirka 3.500 ansatte og 23.000 studerende i hhv. Aalborg, Esbjerg og København.
Besparelser vækker bekymring
Personale og studerende på AAU er i følge DR bekymrede over, hvad millionbesparelserne vil vil betyde for universitetets fremtid.
– De kan jo ikke undervise to steder på én gang, så det resulterer måske i, at nogle studerende skal have undervisning langt ud på aftenen, fordi der ikke er forelæsere nok, forudser studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet, Emil Njor. Han er bekymret for, at besparelserne vil forringe kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.
– Når vi mister forelæsere, så skal dem, der er tilbage, jo bruge længere tid på at undervise studerende, og så må konsekvensen være, at de har færre timer til at forske i, siger han.
Ulykkeligt, men nødvendigt
Rektor på AAU, Per Michael Johansen, deler dog ikke de studerendes bekymring for kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning:
– Jeg garanterer for, at AAU også fremadrettet vil have stærk forskning, som vil gøre sig blandt det allerbedste internationalt, siger rektoren.
Han ser afskedigelserne som en nødvendighed, der kan mærkes, men understreger, at universitetet fortsat har mange medarbejdere tilbage.
– Det er en ulykkelig situation for den enkelte medarbejder, men det er nødvendigt for at fremtidssikre universitetet i en tid, hvor vi har faldende indtægter og mødes med fortsatte sparekrav fra politisk side, siger rektor Per Michael Johansen, der kalder det for samfundsbestemte besparelser.
20 miliarder skal barberes af uddannelsesområdet
AAU skal blandt andet spare på grund af regeringens omprioriteringsbidrag, hvor institutioner hvert år afleverer to procent til staten, og fordi tilskuddet per studerende er reduceret.
Omprioriteringsbidraget blev indført i 2015 og betyder, at der samlet set skal spares 20 milliarder kroner på uddannelse frem til 2022.
DEBAT: STOP BESPARELSER PÅ FORSKNING OG UDDANNELSE
En DR-analyse viser, at universiteterne således i gennemsnit havde 74.400 kroner til at uddanne én studerende i 2015. Det er det tal, der gradvist er faldet til 68.900 kroner i år – og som næste år vil betyde, at universiteterne ifølge Finansloven mister 3900 kroner for hver studerende. Sker det, vil det være den største besparelse i ti år.
Og fyringsrunden i Aalborg bliver derfor næppe den sidste for danske universiteter, lyder det fra organisationen Danske Universiteter.
– Det er meget bekymrende, og jeg kan ikke se, at de besparelser, der er udsigt til næste år, kan gennemføres uden flere fyringer rundt omkring på universiteterne, siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter til DR.
Jagt på eksterne midler oppes
Besparelserne kan, medgiver rektoren, være problematiske og tvinge universiteterne til at oppe søgningen i midler fra andre kilder for at kunne følge med.
– Jeg er bekymret for, at sparekravene fra politisk side til universiteterne fortsætter, medmindre der sker noget overraskende efter et folketingsvalg. Derfor er det vigtigt, at vi skaber mest muligt incitament til at hente eksterne midler hjem fra offentlige og private fonde til fakulteternes forskning, da det er den eneste mulighed for at øge universitetets indtægter, siger han.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























