Store omkostninger ved at kæmpe for demokratisk samtale

Han er en af Danmarks mest citerede forskere, men nu stopper arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, 72-årige Henning Jørgensen, sit virke efter næsten 30 år i universitetets tjeneste og over 40 år som samfundsforsker.

– Fra årsskiftet blev jeg professor emeritus, siger han og tilføjer:  

– Betegnelsen emeritus blev oprindeligt brugt om en udtjent soldat i den romerske hær. Jeg ved ikke rigtig, hvilken hær jeg har været en del af, men jeg har i hvert fald aldrig fulgt en særlig general.  

Dovne journalister og demokratisering 

Henning Jørgensen er da også en forsker, der er kendt for at sige sin mening. Også selv om den er upopulær.

Han giver gerne en kærlig opsang til sine medmennesker, inklusive de journalister han så ofte taler med. For ifølge Henning Jørgensen har de nemlig en finger med i spillet, når det kommer til, hvordan man som forsker kommer til at optræde meget i medierne.  

– Journalister er jo lidt dovne og ringer ofte til dem, de har talt med før, eller som de kan se, har udtalt sig til medierne tidligere. Det har en selvforstærkende effekt, så dem, der udtaler sig meget, får mere taletid i medierne, siger Henning Jørgensen.  

Læs også: Forskernes ytringsfrihed i Danmark er under pres

Men. Det er altså ikke bare de dovne journalisters fortjeneste og på ingen måde tilfældigt, at han så ofte har haft et kamerahold i hælene.

For Henning Jørgensen har det gennem alle årene været en del af et bevidst demokratiseringsprojekt, det med at udtale sig og deltage i den offentlige debat.

– Jeg nyder at erhverve viden, men jeg nyder også at bruge den. Vi har som forskere fået en viden på skatteborgernes bekostning. Den viden skal vi ikke holde for os selv og kollegerne. Den skal bruges, siger han.

Samtidig har der på Aalborg Universitet altid været en kollektiv tradition om at orientere sig meget mod omverdenen og ikke kun det akademiske system, fortæller han:

– Aalborg Universitet blev indviet i 1974, og som en ny institution skulle der defineres en rolle i universitetsverdenen. Her blev videreformidling af oplysninger og information – og dermed kommunikation – en central værdi. 

Læs også: 14 forslag skal skabe bedre nordisk forskningssamarbejde

Derfor generede det heller ikke Henning Jørgensen, da universitetsloven blev lavet om i 2003, hvor de ansatte på universiteterne udover at forske og undervise også blev pålagt at formidle. 

– For mig at se er vidensdeling med til at forbedre den demokratiske dialog. Vi kan som forskere være med til at informere og dermed gøre for eksempel overenskomster eller offentlig politik bedre, fordi vi har noget viden om det. Derfor synes jeg ikke, der var noget galt med, at forskere også skal formidle. Jeg har jo talt med folk fra medieverdenen siden 70’erne, siger han.

Akademiker-bashing på fuld knald

Siden netop 70’erne har vi fået internettet. Smartphones, elbiler, kunstig intelligens – og meget andet. Men der er også sket en række forandringer i samfundet, som har påvirket deltagelsen i den offentlige debat.      

– Betingelserne for at være ekspert i offentligheden har ændret sig radikalt, særligt de seneste 10-20 år, slår Henning Jørgensen fast. 

Det skyldes ifølge ham blandt andet populismens fremtog.

– Helt tilbage fra da Anders Fogh Rasmussen ville gøre op med smagsdommeriet, og det han kaldte eksperttyranniet, har der været en akademiker-bashing, som stadig kører på fuld knald. Alt bliver politiseret, siger han og fortsætter:

– Jeg mener dælme ikke, mine private synspunkter har været styrende for mine ekspertudtalelser. Ja, jeg stemmer da ved valg, men jeg har ikke nogle politiske generaler, jeg skal pleje eller føje. Men lige for øjeblikket er der altså en kamp, der handler om at få ekspertudtalelser nedgjort, hvis de er ufordelagtige for ens politiske projekt. 

Læs også: Forskere skal stille flere krav til tech-giganterne

Omvendt ser han også, at forskellige aktører bruger ekspertudtalelser som våben til at styrke politiske agendaer – heller ikke det er han særlig begejstret for.

– Det er en del af den demokratiske dialog, at vi som forskere er med til at give vores viden videre. Men vi må holde fast på at have ærlighed, troværdighed og uvildighed som kerneværdier.

Derfor mener han også, at man som forsker skal holde sig ude af at mene noget partipolitisk i det offentlige rum.

– Som forsker skal du altid kunne vurdere pro og kontra. Hvis du politiserer din forskning, springer du netop ud af ekspertrollen og lander samme sted som politikere og andre aktivister, påpeger han.

Men hvordan spiller de sociale medier ind på professorens rolle som formidlende forsker?

– I en demokratisk dialogsammenhæng er de sociale medier også farlige. Det er en arena for ekstreme synspunkter, hvor vrede træder i stedet for modargumenter. Det er synsninger og ikke viden, der bliver delt på sociale medier, siger han og fortsætter:

– Derfor er bruger jeg faktisk ikke Facebook til at formidle forskning. Det er ikke et egnet middel til at få en god demokratisk samtale, for der er ingen spilleregler og ingen “checks and balances“.  

“Vi ved, hvor din familie bor“

Det er ikke omkostningsfrit at være forkæmper for den demokratiske samtale. Vrede mails og klager fra alt fra almindelige borgere til højtstående erhvervsledere og faglige ledere har mere eller mindre været hverdagskost for Henning Jørgensen.

Men også deciderede trusler er tikket ind i hans mailboks.

– Jeg kunne nævne hundredvis af eksempler. Hvis jeg har udtalt mig om SAS’ personalepolitik, så klager direktøren til universitets rektor og så videre. Men der er også de mere personlige ting, man bliver også udsat for, såsom, at de ved hvor min familie bor, fortæller Henning Jørgensen.

Han fortsætter:

– Jeg lærte tidligt, at jeg skal sige nej til at forholde mig til alle de ting. Jeg får jo også ustyrligt mange positive henvendelser. Hold orienteringen.

Man skal acceptere at blive modsagt

På Aalborg Universitets portal over presseklip kan man se, at Henning Jørgensen ét år blev citeret i 647 artikler. Dertil kommer så de gange, han har optrådt i tv. De senere år har udtalt sig lidt mindre, men han har aldrig overvejet at stoppe med at udtale sig i medierne.

– Jeg synes, det vil være forkert at lade være med at udtale mig, fordi jeg på den ene eller anden måde møder et pres. Jeg ville opleve det som, at jeg løb fra mit ansvar, siger han.

Han tilføjer:

– Vi får jo også skærpet vores viden om, hvad der skal forskes i, når vi har dialog med omverdenen.

Han mener, at man skal acceptere at blive modsagt.

– Vi kommer som forskere med den viden, vi mener, kan perspektivere den givne sag. Så må man også kunne acceptere at få en over næsen indimellem. Den viden, man har, skal jo kunne stå sig, og alle skal kunne se en over skuldrene. Derfor er det vigtigt, at det er ærlig, uvildig og troværdig viden, man fremfører, og at det er gennemskueligt, hvad du gør, siger han.

Derfor er hans råd til andre og især unge forskere: vær med.

– Det skal du ifølge formidlingsloven fra 2003. Problemet er, at det stadig ikke er anerkendt. Men det tjener altså et større formål, når man bidrager til den demokratiske samtale som forsker, siger han.

Læs også: Sådan laver du en god forskningspodcast

Han påpeger, at det er vigtigt, at man snakker om det i institutionen – og med ledelsen. Det er nemlig afgørende, at ledelsen bakker om det.  

– Det er noget, man skal arbejde med. Og ja, det er tid, der går fra ens forskning, men på længere sigt handler det om at sørge for, at vi ikke indkapsler den viden, vi har, til det snævre publikum på universitetet. Ellers ender universiteterne igen med at blive et elfenbenstårn og mister sin  legitimitet og opbakning i samfundet – og på længere sigt også pengene. Det er ikke bare i demokratiets interesse – det er også i institutionens interesse.

Det var den sidste opsang fra Henning Jørgensen i denne omgang. Nu giver han mikrofonen videre. Og dog. For selv om han går på pension, har han tænkt sig at blive ved med at tage telefonen, hvis pressen ringer.  

Henning Jørgensen afholder en fratrædelsesforeslæsning  25. oktober, hvor alle kan deltage. Tilmelding påkrævet.