samfund

Coronakrisen har sat en ny kurs for det gode arbejdsliv

Nogen kan opleve det som et pres at skulle møde på arbejde igen, siger arbejdslivsforsker.

Af - 7. juni 2021

Coronapandemien ændrer vores arbejdsliv. Foto: alvarez/iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

1. august slutter en undtagelsestilstand i manges arbejdsliv. Arbejdstid hjemme i privaten ophører med at være et krav, og en hverdag med kollega-snak, frokost i kantinen og færre mange zoom-møder bliver formentlig igen en realitet. 

Alt bliver dog ikke helt som før, lyder det både fra erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Coronaepidemien har nemlig sat sine spor og ændret på vores forståelse af det gode arbejdsliv, samt hvad der skaber arbejdsglæde.

Dennis Schmidt Pedersen, Executive Vice President i medicinalvirksomheden Leo Pharma, fortæller at erfaringerne fra coronaepidemien betyder, at virksomheden har indført nye politikker.

– Fremadrettet vil medarbejdere have mere frihed til at planlægge deres arbejde og for eksempel være på kontoret tre dage om ugen og arbejde hjemme – eller andet steds fra – de resterende dage, lyder det fra Dennis Schmidt Pedersen i mail til Science Report.

Læs også: Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program

LEO Pharma er ikke de eneste. Flere virksomheder har meldt ud, at de regner med at øge medarbejdernes mulighed for at arbejde hjemme efter epidemien. 

Uafklarede forventninger kan tære på trivslen

Det kan udfordre trivslen og arbejdsglæden, hvis der er uafklarede forventninger til, hvor meget kollegaerne møder frem på arbejde, påpeger arbejdslivsforsker Sidsel Lond Grosen.

– Nogen kan opleve det som et pres at skulle møde på arbejde igen. Andre kan synes, at deres kollegaer er der alt for lidt og ikke prioriterer fællesskabet. Derfor kan de stadig opleve sig som isolerede, selvom de er tilbage på arbejdet. Det kan tære på trivslen, siger Sidsel Lond Grosen, der er lektor og forsker i arbejdsliv på RUC.

For at sikre trivslen og arbejdsglæden er det vigtigt, at arbejdspladserne laver rammer og forventningsafstemmer, fremhæver Sidsel Lond Grosen. 

– Det bør gøres både op ad med ledelsen, og det bør gøres ud af med kollegerne, siger hun.

Hun påpeger, at nogle har befundet sig ok med at være hjemsendt, hvor andre overhovedet ikke har trivedes med det. Det samme kan gøre sig gældende nu, hvor folk vender tilbage. 

Ingen grund til at lege Komiske Ali

På Københavns Professionshøjskole har coronapandemien bekræftet ressourcedirektør Søren Rotvig Erichsen i, at en arbejdsplads er et sted, hvor man er fysisk.

– Vores trivselsmåling viser, at folk har svært ved at føle, at de har fri og i øvrigt har brug for at være i et fysisk arbejdsfællesskab. Jeg kan selv mærke, at jeg har brug for fysisk at være sammen med mine kollegaer samt at slippe mærke arbejdet, når jeg er hjemme, siger Søren Rotvig Erichsen. 

Læs også: Oldtidens tøj kan skabe nutidens klimabevidste tøjforbrugere

Professionshøjskolen har som noget nyt under coronapandemien gennemført månedlige trivselsmålinger. Søren Rotvig Erichsen er formand for den krisestab, som professionshøjskolen oprettede ved pandemiens begyndelse.

– Det duer ikke at være Komiske Ali, hvor vi lader som om, at alt er fantastisk. Vi fandt ret hurtigt ud af, at vi var nødt til at sætte fokus på trivslen, siger han. 

Virtuel gymnastik, åbne virtuelle kontorer og morgensang har været blandt initiativerne for at skabe arbejdsglæde på professionshøjskolen.

– Vi har sunget over teams. Det kan virke absurd, men det har virket godt, siger Søren Rotvig Erichsen.

Der har også været arbejdsro til de medarbejdere, der foretrak det, lyder det.

Virtuel kaffe

Hos LEO Pharma har virksomhedens medarbejdere mødtes med hinanden på tværs af landegrænser

– Til en virtuel kaffe og snak om både arbejde, interesser og hvad man ellers har lyst til. Det er en mindre og måske ganske banal aktivitet, men det bidrager til fornemmelsen af fællesskab, som er vigtig for arbejdsglæden, fortæller Dennis Schmidt Pedersen, Executive Vice President i LEO Pharma

Før coronapandimien var det sociale ikke i så vid udstrækning noget som arbejdspladserne skulle tage ansvar for, påpeger lektor Sidsel Lond Grosen. 

– Man har godt vidst, at det var vigtigt, at der var nogle gode sociale relationer, men det var meget mere diffust. Corona har sat fokus på det sociales betydning, siger hun.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report