Dansk forskning har gavn af diversitet, konkluderer DEA-rapport

Diversitet kan gavne kvaliteten og værdien af den forskning, der bliver udført. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport, som Tænketanken DEA står bag, og som er medfinansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. 

– Debatten om mangfoldighed og diversitet har kørt i mange år, men den er ofte drevet mere af holdninger og anekdoter end egentlig viden. Vi har ønsket at få den debat underbygget af en fælles vidensbase, siger Maria Theresa Norn, ph.d., analysechef i DEA og hovedforfatter på rapporten ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering’.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Diversitet er hardcore business, ikke CSR

Rapporten præsenterer hovedindsigter fra en kortlægning af litteraturen om diversitet i forskning og forskningsfinansiering. Gennem en relativ bred tilgang bliver betydningen af køn, alder, karriere, nationalitet og fagområde undersøgt. 

Styrker kreativitet og problemløsning

Et af hovedfundene i ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering,’ er, hvad diversitet betyder for en forskergruppe.

– Der er indikationer på, at når du har en gruppe forskere, som har en vis grad af forskellighed, så bibringer forskelligheden en kvalitet til samarbejdet, siger Maria Theresa Norn.

Forklaringen på dette skal findes i begrebet ‘konstruktiv friktion’.

– Når vi ser forskelligt på ting, så skaber det konstruktiv friktion i samarbejdet. Det vil sige, at man bliver nødt til at forklare præmisser, som man tager for givet, og forklare sine argumenter. Der er forskning, der indikerer, at det er med til at øge problemløsningsevner, innovation og kreativitet i forskningsgrupper, siger Maria Theresa Norn.

Det utætte rør

Det er velkendt, at andelen af kvinder falder jo længere op, man kigger af den akademiske karrierestige. 

Den registerbaserede analyse i rapporten afslører, at kønsdiversitet falder med indkomstniveauet. Således er der lige mange universitetsansatte i indkomstgruppen med en fuldtidsløn på 300.000 – 400.000 kroner om året, mens der er 65 procent mænd og 35 procent kvinder i indkomstgruppen, der tjener mere end 700.000 kroner om året.

Læs også: Grundforskningsfonden sætter fokus på diversitet i forskning

Fænomenet kendes som den såkaldte ‘leaky pipeline‘ og viser, at der er et større frafald af kvinder end mænd i forskningsverdenen. Hvorfor det er sådan, findes der ikke noget entydigt svar på. 

– Der er noget der tyder på, at kvinders barsel er en del af forklaringen, men der er rigtigt mange andre ting på spil. Det er for eksempel, at kvinder nogle gange har tendens til at vælge fagområder, hvor man publicerer mindre, eller hvor det er sværere at publicere i meget prestigefyldte tidsskrifter. Det er alt sammen ting, som kan påvirke deres senere forskningskarriere, siger Maria Theresa Norn.

Kvinder løfter serviceopgaver

Et andet aspekt er, at kvinder i højere grad end mænd er tilbøjelige til at være involveret i de såkaldte akademiske serviceopgaver.  

– Det er jo vigtige opgaver i det akademiske fællesskab, men hvis du laver rigtigt mange af dem, så betyder det, at du har mindre tid til din forskning, og så kan det i sidste ende blive en hæmsko for din karriere, Maria Theresa Norn.

Læs også: AAU-ledelse vil fokusere på ligestilling og diversitet

Mænd har også serviceopgaver, men de er mere tilbøjelige til at have dem, der er forbundet med høj prestige, som for eksempel at være redaktør på et prestigefyldt tidsskrift forklarer Maria Theresa Norn.

–  Forskning viser, at kvinder ikke er mere tilbøjelige til at sige ja eller til at opsøge mindre prestigefyldte opgaver, men de bliver i højere grad spurgt, om de vil påtage sig dem, siger Maria Theresa Norn.  

Samlet set viser litteraturkortlægningen, at der er mange faktorer i spil. Ingen af dem kan alene forklare den såkaldte ‘leaky pipeline‘, men summen af dem har en betydning, siger Maria Theresa Norn.

Ingen quickfixes

Der er hverken quickfixes eller magic wands, som kan løse udfordringer med mangelfuld diversitet, lyder det fra Maria Theresa Norn. 

–  I stedet for eksempelvis at fastsætte universelle måltal for alle dele af forskningsverdenen, så er det vigtigt at se på, hvilke og hvor store udfordringer med diversitet man har på for eksempel et konkret universitet eller institut, og designe en indsats som passer til netop det sted, siger Maria Theresa Norn. 

Maja Horst: Vi skal arbejde med diversitet

Det er Danmarks Frie Forskningsfond der sammen med DEA har finansieret rapporten og her ser bestyrelsesformand for fonden, Maja Horst, frem til det videre arbejde med i højere grad at sikre diversitet i dansk forskning. 

– Når man ser på den vidensbase, der er, er der ting, der peger i mange forskellige retninger. Der er en del forskningsresultater, der peger i retning af tab af talent og diskrimination, men der er også ting, der peger i den anden retning, så det er ikke noget entydigt billede, siger Maja Horst. 

Der er dog tilstrækkelige indikatorer til, at vi bør tale mere om diversitet og arbejde mere med det, mener Maja Horst.

Læs også: Carlsbergs 2020-planer: fra værdikæde-tjek til diversitet

– Der findes rigtigt mange dygtige kvinder i forskning. Det synes jeg, at vi skal huske, siger hun og uddyber:

– Det handler ikke kun om køn. Køn er det, som flest har beskæftiget sig med, så der findes flest forskningsresultater omkring køn, men også andre forskningsresultater er relevante. For eksempel: nationalitet, alder og fagområder.

Det tilslutter analysechef i DEA, Maria Theresa Norn sig

– Der er brug for en bred og mangfoldig indsats, som designes med udgangspunkt i lokale behov og mål. Og der er ingen simple greb, der kan løse alle de udfordringer vi ser. Det, der virker på et institut eller indenfor en disciplin, virker ikke nødvendigvis et andet sted.