Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

DFF-formand: Der er et uudnyttet potentiale i tværvidenskabelig forskning

Tværvidenskabelige forskningsprojekter er ofte kilden til nybrud, viser ny DFF-evaluering

Bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen

Tværfaglig forskning er blevet det nye sort inden for forskningssektoren i takt med, at behovet for at finde nye, banebrydende løsninger på store, globale udfordringer, kræver svar fra mere end ét videnskabeligt område. 

Tag nu klimaudfordringerne, til eksempel, hvor løsningen ikke kun handler om at udvikle nye teknologier, men også om at forstå menneskelig adfærd. 

Samspillet mellem menneske og teknologi er afgørende for fremtidens samfund, men samtidig kan det være en svær opgave at gå på tværs af discipliner.

Selvom det er vanskeligt at gå på tværs, er det værd at forsøge, da der et stort udviklingspotentiale ved tværvidenskabelig forsking. Det mener David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

– Studier peger på, at der mellem fagdisciplinerne er et uudnyttet potentiale for tværvidenskabelig forskning. Særligt mellem STEM fag og de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Hvis vi vil, kan vi i Danmark gøre en indsats for at få et forspring, siger David Dreyer Lassen.

En ny, endnu ikke offentliggjort evaluering af forskningsprojekter, der er støttet af DFF, viser nemlig, at “tværvidenskabelige forskningsprojekter ofte er kilde til nybrud til glæde for udviklingen af forskningen og dermed vores videnssamfund”, lyder det fra fonden i en pressemeddelelse. 

– Derfor bør vi i forskningssektoren også gøre mere for at kultivere tværvidenskabelig forskning, siger David Dreyer Lassen.

AAU-erfaringer med tværvidenskab
Spørgsmålet er hvordan?

Og netop det spørgsmål var til debat ved forskningskonferencen ’Det teknologiske menneske’, arrangeret af DFF, hvor aktører fra forskningssektoren, industrien og forskningsordførere fra Christiansborg diskuterede rammerne for tværvidenskabelig forskning. 

– At løfte netop dette område er en stor opgave. Derfor er det en diskussion, vi er nødt til at tage på tværs af aktører, organisationer og politikere. Vi skal løfte samfundsudviklingen i fællesskab, pointerer David Dreyer Lassen.

Fra det mangfoldige panel af forskningsaktører var der bred opbakning til, at tværvidenskabelig forskning er værd at understøtte – men at det også er en udfordring at finde den rette måde at gøre det på. 

– Tværvidenskabelig forskning er kommet for at blive, så vi skal være bedre til at få forskellige fagligheder til arbejde sammen for at løse de store problemstillinger. Det er simpelthen nødvendigt, fastslog rektor på Aalborg Universitet og næstformand i Danske Universiteters Rektorkollegie, Per Michael Johansen, som fortsatte;

– Det, vi har gjort hos os (på Aalborg Universitet, red.) er, at vi har isoleret en sum penge, nærmere betegnet 45 milioner, og så har vi ud fra Grand Challenges (fra Horizon 2020, red.) og Forsk2025 (fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, red.) identificeret fem områder, som i sin natur er så tværvidenskabelige, at der både skal humaniora eller samfundsvidenskab og et af de våde områder med. 

Til hver af de fem projekter er der afsat 3 mio. kroner om året i en treårig periode, tilføjer Per Michael Johansen.

Flere penge eller gode spørgsmål?

Man må ikke forsøge at legitimere et projekt ved, at man kan søge én eller anden kasse. Det har ingenting med tværvidenskab at gøre

På konferencen blev det også diskuteret, om det først og fremmest er udsigten til en sum penge eller om det er et forskningsspørgsmål, der driver tværvidenskabelige projekter: 

– Hvis vi tager SDG-målene (FN’s 17 verdensmål, red.), er der ikke nogen af dem, vi kan løse med én videnskab. Men det kræver nogle dybdefagligheder og måske også nogle andre investeringer, lød det fra Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

Hun foreslog blandt andet DFF at etablere et nyt virkemiddel, der specifikt satser på dristige, tværvidenskabelige projekter;

– Kunne man allokere nogle penge og sige; det er puljen til, for eksempel, hvordan vi samler plast op af havene samtidig med, at vi opdrager folk til at holde op med at smide plastik i havene? Selvom det er svært at finde og bedømme et projekt, der er tværvidenskabeligt, så give it a shot. Tænk, hvis nogen kunne sige; vi har faktisk løst et af de her SDG-mål. Det ville da være fantastisk, siger Mette Fjord Sørensen.  

Den vurdering var rektor Per Michael Johansen imidlertid ikke enig i:

– Jeg tror, at man skal finde en problemstilling, der har ægte videnskabelig interesse, inden man indgår i et projekt. Man må ikke forsøge at legitimere et projekt ved, at man kan søge én eller anden kasse. Det har ingenting med tværvidenskab at gøre, siger han.

– Så man skal finde nogle ægte videnskabelige problemstillinger og sætte et hold sammen, hvor forskerne er ægte interesseret i at være med til at løse dem og har kompetencerne, lød det fra AAU-rektoren, imens der blev nikket med fra salen. 

Fra David Dreyer Lassen lød det til Mette Fjord Sørensens opfordring: 

– Vi er igang, og vi lægger faktisk penge til side. Der foregår rigtig meget inden for DFF, som er tværfaglighed, men som man ikke nødvendigvis ser som tværfagligt. Det skal vi blive bedre til at vise os selv og andre, siger formanden for DFF. 

VILLUM FONDEN LANCERER NYT TVÆRFAGLIGT FORSKNINGSPROGRAM

Som en kort replik til Per Michael Johansen, lød det fra Mette Fjord Sørensen: 

– Jeg håber, det at redde kloden, også har en videnskabelige interesse. 

“De sædvanlige, der sidder og bedømmer”
En af de største udfordringer med tværvidenskabelige projekter er, når forskere i de faglige råd, for eksempel i DFF, skal vurdere og bedømme en ansøgning, der ligger uden for ens egen kernefaglighed, forklarer David Dreyer Lassen. 

Derfor er spørgsmålet;

– Har vi fundet den rigtige model til at få bedømt de her (tværfaglige projekter, red.)? Fordi det er ikke nok bare at tage folk med forskellige fagligheder og sætte dem ind i et rum. Hvis man ikke gider at snakke med de andre fagligheder, så når man ingen vegne. Så hvordan vi løser det, har vi ikke noget godt bud på, siger DFF-formanden. 

Det havde til gengæld formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, (DFiR), Jens Oddershede, der noget mere kontant påpegede, at;

– En af de udfordringer, man har i den frie forskningsfond (DFF, red.) i Danmark, det er, at det er de sædvanlige, der sidder og bedømmer også det tværvidenskablige. Man skal have særlige komitéer for tværvidenskabelig forskning. Problemstillingen er, at de enkelte forskere ikke respekterer de andre fagligheder. Når du alene skal bedømme det tværvidenskabelige, så får du respekt for det tværvidenskabelige.

Afslutningsvist påpegede han dog også, at;

– Med min lange erfaring i universitetssektoren, så går det meget, meget bedre med tværvidenskabelig forskning, end det nogensinde har gjort før. Og det går stærkt den rigtige vej. Nu sidder vi her og er lidt bekymrede, men det går altså den rigtige vej, lød det fra Jens Oddershede.

Forsiden lige nu:

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven

En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.