I Norge kæmper universiteterne en brav kamp – særligt med forlagsgiganten Elsevier – for at sikre, at offentlig finansieret forskning er åbent og tilgængeligt for det norske samfund.
Det har de seneste år været genstand for stigende kritik, at en lille håndfuld internationale forlagsgiganter tjener store og stigende summer på at udgive den viden som skatteborgerne har betalt for i deres tidsskrifter.
Elsevier, der er én af de største udgivere af videnskabelige artikler, er kendt for kun i meget lidt grad at ville imødekomme universiteternes ønske om åben publicering, også kaldet for Open Access.
Det har blandt andet betydet, at universiteter i både Tyskland, Sverige og Ungarn har afbrudt deres aftaler med det omstridte forlag, og indtil fornylig så det også ud til, at Norge måtte opgive at nå til enighed om en ny aftale med Elsevier.
Nu er det imidlertid lykkedes for norske forskningsinstitutioner at lande en aftale med Elsevier.
I den nye aftale vil 90 procent af alle videnskabelige artikler, der udgives af forlaget med norske forfattere, kunne publiceres åbent – uden ekstra omkostninger for universiteterne.
Det skriver blandt andet Forskerforum.no.
– Aftalen er et vigtigt skridt i vores arbejde med åben adgang til forskning, og viser at arbejdet med Plan S giver resultater, siger den norske minister for forskning og videregående uddannelser, Iselin Nybø til Forskerforum.no.
Plan S, som Norge er underskriver af, kræver at alt forskning finansieret af det norske Forskningsråd, fra næste år skal publiceres i tidsskrifter med Open Access.
DANMARK BRUGER 300 MIO. KR. OM ÅRET PÅ FORSKNINGSTIDSSKRIFTER
Ifølge Forskerforum.no er Norge det første land, der indgår sådan en aftale med Elsevier.
– Aftalen gør, at den store majoritet af norske forskere kan publiere deres forskning åbent i Elseviers tidsskrifter, siger Iselin Nybø, der samtidig understreger, at ”vi på ingen måde er i mål med arbejdet med åben adgang”.
100 procent Open Access på ITU
I Danmarks Nationale Strategi for Open Access er målsætningen, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner.
Det nationale gennemsnit er i år 44 procent. Men som det første danske universitet har IT-Universitetet opnået 100 procent Open Access.
Alle de videnskabelige artikler, der er udgivet af ITU-forskere i 2018, ligger nu frit og gratis tilgængeligt på nettet – til glæde for hele samfundet.
EUROPÆISKE UNIVERSITETER TIL VESTAGER: STOP FORLAGSMONOPOL
– At vi allerede nu er nået dertil skyldes en målrettet indsats de sidste par år, hvor vi har øget kvaliteten af registreringen af publikationer. I mange tilfælde kan publikationerne tilgås direkte fra ITU’s hjemmeside. Alle vores forskere og forskningsadministrationen har en stor andel i, at vi allerede nu opfylder målsætning i Danmarks Nationale Strategi for Open Access, siger prorektor Jens Christian Godskesen.
DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent, skriver ITU.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.