Danske forskere er i stigende grad blandt de mest indflydelsesrige på verdensplan.
Det ses blandt andet ved, at der er kommet flere danskere på listen over de forskere, som er de mest citerede af fagfæller på verdensplan
Det amerikanske analysefirma Clairvate Analytics har lavet en opgørelse, hvor man definerer de mest citerede forskere som dem, der har været (med)forfatter til de 1 procent mest citerede videnskabelige artikler – og her er der sket en markant stigning af forskere fra danske universiteter.
Nu ser vi effekterne af en kulturændring og tilførsel af midler
I 2018 var 77 danske forskere blandt de allermest citerede forskere på verdensplan. Det er mere end en fordobling i forhold til 2017, hvor tallet var 29. I 2016 var tallet 25.
Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) peger på den forskningskultur, der er i Danmark, som årsagen til den ”imponerende” stigning:
– Det er blevet sådan i Danmark, at hvis du skal være forsker på et dansk universitet, skal du være en meget aktiv forsker og publicere dit arbejde i de bedste tidsskrifter. Det er først og fremmest et kulturspørgsmål, at man hele tiden skal publicere sit arbejde, og det lærer man også de nye, unge forskere, siger han og tilføjer;
– Så når antallet af danske forskere, der er blandt de mest citerede i verden, stiger, er det en konsekvens af den kultur.
Elite og flere midler
Hvorfor stigningen kommer så markant til udtryk fra det ene år til det andet, kan Jens Oddershede ikke forklare.
Han peger på, at der siden 90’erne har været ”en enorm satsning på eliten” generelt inden for dansk forskning, og at stigningen hænger sammen med Globaliseringsforliget fra 2006, hvor man tilførte forskningsområdet flere milliarder:
– Det her, tror jeg, er en langtidseffekt af at øge midlerne til forskning, som man gjorde med globaliseringsmidlerne. Nu ser vi effekterne af en kulturændring og tilførsel af midler, siger Jens Oddershede.
Der er i alt godt 6.000 forskere på 2018- listen over ”highly cited researchers”, og listen er baseret på citationer opgjort i databasen Web of Science.
Der er flere navne, der figurerer på listen både i 2017 og 2018. Men med en stigning fra 29 til 77 danske navne, er der i sagens natur også kommet mange nye, indflydelsesrige danske forskere til:
– Som ny forsker bliver du ført ind i en verden, hvor man koncentrerer sig om at få resultaterne ud de bedste steder, forklarer Jens Oddershede som uddyber;
– Da vi lavede Viden i Verdensklasse (DFiR-rapport fra 2016, red.) bemærkede vi, at det ikke bare var ét forskningsområde, men bredt over hele landet, at forskere øgede deres citationer. Der er en forskningskultur i Danmark, hvor dem, der ikke lever op til målene, er forsvundet. Hvis man skal være i et dansk forskningsmiljø, skal man være aktiv og publicerer i de bedste tidsskrifter.
Publicerer hver 5. dag
Én er dem, der er at finde på listen både i 2016, 2017 og 2018, er Frede Blaabjerg, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Frede Blaabjerg er, ikke overraskende, en utrolig produktiv forsker, idet han i gennemsnit udgiver en videnskabelige artikel hver femte dag.
På Wikipedia kan man læse, at Frede Blaabjerg igennem hele sin karriere har udgivet mere end 1.400 publikationer.
Langt hovedparten af dem er såkaldte konference-artikler, der ikke er nær så omfattende at udgive som de store forskningsartikler, understreger professoren, som også fremhæver hans store netværk, både i Danmark og internationalt, som en væsentlig faktor.
Det giver tilsammen et ”ret produktivt niveau”, som Frede Blaabjerg selv betegner det. Og så er forskningsartikler også noget, han bruger rigtig meget tid på.
– Jeg har altid en fem stykker med i min taske, når jeg er ude at rejse, fortæller professoren.
Det er derfor også meget varierende, i hvilken grad, Frede Blaabjerg selv bidrager til hver enkel forskningsartikel.
LÆS HELE SCIENCE REPORTS INTERVIEW MED PROFESSOREN HER.
Frede Blaabjerg er ikke ene om at have et højt produktionsniveau.
Forskeres produktivitet har nået helt nye højder på global plan, og mellem 2001 og 2014 er antallet af forskere, der i gennemsnit publicerer hver femte dag, 20-doblet. Her er det værd at bemærke, at i samme periode er selve antallet af forskere kun godt fordoblet, konkluderer de forskere, der står bag undersøgelsen.
10 pct. mest citerede artikler
Danske forskningspublikationer klarer sig også rigtig godt, og Danmark har formået at fastholde sin placering helt i toppen som ét af de lande med mest flest citerede publikationer.
Danmark er således, sammen med Holland og Schweiz, verdensførende på citation impact.
Knap hver sjette forskningspublikation fra Danmark var mellem 2010 og 2016 blandt de 10 procent mest citerede artikler på verdensplan.

Kilde: Nature
Det skriver tidsskriftet Nature på baggrund af tal, som er trukket fra databaserne Science-Mix og Scopus.
I perioden 2013-2017 var det knap hver femte danske publikation, der var blandt de 10 procent mest citerede, ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.