Klimakrisen og den grønne dagsorden fylder for tiden mere og mere på de danske universiteter. I hvert fald blandt forskere, undervisere og studerende.
Det er mindre end ét år siden, at 600 forskere i et åbent brev opfordrede universitetsledelsen på landets universiteter til omgående at udarbejde en ambitiøs klimapolitik.
Nu stiller flere hundrede forskere igen et krav om klimahandling på landets universitetet – for “tiden er kommet til at vende blikket indad og fokusere på universiteternes og professionshøjskolernes egen rolle”, skriver 558 forskere i et debatindlæg i Politiken.
– Vi kræver, at bæredygtighed, klima og biodiversitet fremover får en langt mere væsentlig plads i dansk uddannelse og forskning. Økonomisk vækst gennem universitetsdrevet innovation og uddannelse bør ikke være et mål i sig selv, hvis det ødelægger vores livsgrundlag, skriver forskerne.
Derfor foreslår de blandt andet, at “klima- og biodiversitetskriserne skal indgå i de videregående uddannelsesinstitutioners formålsparagraffer” og at “bæredygtig drift af uddannelses- og forskningsinstitutionerne skal indgå som mål i rammeaftaler med [Uddannelses- og Forskningsministeriet]”.
Samtidig mener de 558 forskere, at “en betragtelig del af de strategiske forskningsmidler” fremover skal gå til projekter, der adresserer den grønne omstilling inden for hver enkelt faglighed.
Det er især den nye regerings ambitiøse klimamål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, der ligger til grund for forskernes klimaopråb. Opfyldelsen af dén målsætning hører nemlig ikke kun hjemme i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Også Uddannelses- og Forskningsministeriet, med minister Ane Halsboe-Jørgensen i spidsen, spiller en vigtig rolle, hvis regeringen skal indfri sin målsætning, mener forskerne.
Ved at 558 forskere og undervisere har underskrevet debatindlægget, har de “fremlagt et oplagt politisk projekt for Ane Halsboe-Jørgensen, som flugter med regeringens ambitiøse reduktionsmål”, lyder det afslutningsvist.
Klimakrav på KU
Det stigende pres på landets universiteter om at bevæge sig i en grønnere retning kommer ikke kun fra det videnskabelige personale. I den seneste tid har flere studerende og studenterforeninger også krævet klimahandling på universitetsgangene.
I sidste uge indsamlede syv grønne studenterforeninger mere end 1.700 underskrifter om klimakrav til Københavns Universitet.
De fem klimakrav til KU lyder:
- Undervisning i klima og bæredygtighed for alle studerende
- CO2-neutral campus i 2025
- Forskning for fremtiden med Sustainable Development Goals som rettesnor
- Indførelse af rejsepolitik
- Lukning af Center for Olie og Gas
Kilde: Uniavisen.
I alt har 1.733 personer skrevet under på de fem krav, der for nylig blev overrakt som en gave til ledelsen, der var tilstede i form af prorektor Bente Stallknecht.
Fra Bente Stallknecht lød det, at ledelsen gerne vil samarbejde med de studerende om at blive grønnere, uden at hun dog kom nærmere ind på de fem konkrete krav, ifølge Uniavisen.
Sorte investeringer på DTU
Samtidig har studenterorganisationen Polyteknisk Forening på Danmarks Tekniske Universitet kritiseret universitetet for at investere i en lang række kul- og olieselskaber.
Vi synes ikke, vi kan have aktier i kul og olie, når vi samtidig vil gå forrest med bæredygtighed
Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.
Ifølge formanden for Polyteknisk Forening er DTU’s sorte investeringer “uholdbare”;
– Vi synes ikke, vi kan have aktier i kul og olie, når vi samtidig vil gå forrest med bæredygtighed, siger formand Søren Anton Steffensen Kuhberg til Magisterbladet.
Han bakkes op af Lukas Kluge, studerende ved DTU Elektro og tilknyttet gruppen Climate Action by DTU Students, som mener, at investeringerne får budskabet om bæredygtighed til at lyde hult.
– Det er som om, at holdningen hos nogle er, at så længe man bare forsker i grøn omstilling, ja så pyt med alle de fossile brændsler vi bruger eller, via de her investeringer, støtter produktionen af. Men så modarbejder man sig selv. For mig at se skal vi udfase de fossile brændsler i en fart. Det er jo dem, der er årsagen til klimakrisen, ikke en mangel på bedre teknologier”, skriver han til Magisterbladet.
De sorte investeringer sker på trods af, at DTU siden 2014 har haft som erklæret mål at gå forrest i den grønne omstilling.
