”Most scientists prefer small and mid-sized research grants”.
Sådan lyder overskriften på en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Nature Human Behavior, som er en del af den internationalt førende Nature-klan.
Under overskriften anbefaler en række danske forskningspolitiske aktører, med professor og tidligere fondsformad Peter Munk Christiansen i spidsen, forskningsfonde til at holde igen med de helt store bevillinger, og i stedet dele deres penge op i mindre portioner.
Anbefalingerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført blandt danske forskere. Sidste år satte Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), sammen med Tænketanken DEA og Det Unge Akademi, sig for at undersøge, hvordan den ideelle forskningsbevilling ser ud – set fra forskernes synspunkt.
FORSKERE VIL HAVE FLERE SMÅ BEVILLINGER
De fleste forskere foretrækker en lille eller mellemstor bevilling på 3-10 millioner kroner, lyder konklusionen på undersøgelsen ”Den ideelle forskningsbevilling”.
Det gælder for 73 procent af respondenterne, imens blot 1 ud af 5 ønsker sig en større bevilling.
Den pointe, mener forfatterne, er nyttig viden i en international kontekst. Derfor opfordrer de i deres kommentar i Nature Human Behavior til, at forskningsfonde i hele verden aktivt inddrager forskerne i en diskussion om, hvilke typer bevillinger, de og videnskaben har mest brug for.
En international tendens
Henrik Dimke, formand for Det Unge Akademi, er én af de i alt fem danske afsendere på kommentaren, og han mener, at undersøgelsen har stor relevans for udenlandske forskere og forskningsinstitutioner:
– Tendensen til, at bevillingsstørrelserne stiger og stiger, lader til at være en international tendens. Som vi også fremfører i artiklen, kan det forskningsfinansierende system variere imellem lande, men der også en række fælles træk. Både i Nordamerika og i Europa spiller ekstern finansiering en stor rolle, og er nødvendig for at forskere kan etablere sig selv og bedrive deres forskning, forklarer Henrik Dimke.
Han bakkes op af Peter Munk Christiansen, som var formand for DFF, da undersøgelsen blev lavet:
– Hvilket beløb, der betragtes som en lille og mellemstor bevilling, kan variere fra land til land, men de overordnede linjer i den danske undersøgelse kan givetvis overføres til store dele af den vestlige verden, hvor ekstern funding er noget, som forskere og universiteter er dybt afhængige af og i hård konkurrence om, siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
I disse år er der et øget fokus på at koncentrere midlerne i store enkeltsatsninger, som uddeles til en lille gruppe topforskere. Det betyder, at unge forskere, både i Danmark og i udlandet, får sværere ved at etablere sig, fordi fondene bliver mindre risikovillige, mener Henrik Dimke.
– Grundet den generelle mangel på konkurrenceudsatte midler er der også fokus på størrelsen og tilgængeligheden af de forskningsbevillinger der udmøntes. Derfor ville vi gerne dele vores viden om, hvad forskerne selv efterspørger, siger Henrik Dimke, der håber at andre lande kan blive inspireret til at lave lignende undersøgelser blandt forskerne.

Formand for Det Unge Akademi, Henrik Dimke. Foto: Lars Svankjær
”Konkurrencen er blevet for stor”
I Danmark er det en lille elite af forskere, der vinder kampen om de konkurrenceudsatte midler til forskning. Det viser en analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
De mest succesfulde 20 procent af den samlede forskerbestand modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte midler, konkluderer analysen.
Det er en udvikling, der bekymrer formanden for Det Unge Akademi:
– Vi har fokus på yngre forskere, og når man ser på de 20 procent, som sidder på de fleste af midlerne, er det højst sandsynligt ikke yngre forskere. Så det er værd at fremhæve, at selvom der er meget lav succesrate generelt, er succesraterne for de yngre forskere måske endnu lavere. Konkurrencen om midlerne er simpelthen blevet for stor blandt yngre forskere, siger Henrik Dimke.
Læs også: NY FORMAND FOR DET UNGE AKADEMI VIL ARBEJDE FOR FLERE MINDRE FORSKNINGSBEVILLINGER
Undersøgelsen af den ideelle forskningsbevilling blev offentliggjort for et års tid siden, og i det år, der er gået, har Henrik Dimke oplevet, at der er kommet større fokus på problemet herhjemme:
– Jeg synes, man hører mere og mere om de små og mellemstore bevillinger. Undersøgelsen har betydet, at flere taler om det nødvendige i at udmønte bevillinger inden for de her størrelser. Men vi mangler stadig at se effekten i de bevillinger, der bliver givet, siger han.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
