”Most scientists prefer small and mid-sized research grants”.
Sådan lyder overskriften på en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Nature Human Behavior, som er en del af den internationalt førende Nature-klan.
Under overskriften anbefaler en række danske forskningspolitiske aktører, med professor og tidligere fondsformad Peter Munk Christiansen i spidsen, forskningsfonde til at holde igen med de helt store bevillinger, og i stedet dele deres penge op i mindre portioner.
Anbefalingerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført blandt danske forskere. Sidste år satte Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), sammen med Tænketanken DEA og Det Unge Akademi, sig for at undersøge, hvordan den ideelle forskningsbevilling ser ud – set fra forskernes synspunkt.
FORSKERE VIL HAVE FLERE SMÅ BEVILLINGER
De fleste forskere foretrækker en lille eller mellemstor bevilling på 3-10 millioner kroner, lyder konklusionen på undersøgelsen ”Den ideelle forskningsbevilling”.
Det gælder for 73 procent af respondenterne, imens blot 1 ud af 5 ønsker sig en større bevilling.
Den pointe, mener forfatterne, er nyttig viden i en international kontekst. Derfor opfordrer de i deres kommentar i Nature Human Behavior til, at forskningsfonde i hele verden aktivt inddrager forskerne i en diskussion om, hvilke typer bevillinger, de og videnskaben har mest brug for.
En international tendens
Henrik Dimke, formand for Det Unge Akademi, er én af de i alt fem danske afsendere på kommentaren, og han mener, at undersøgelsen har stor relevans for udenlandske forskere og forskningsinstitutioner:
– Tendensen til, at bevillingsstørrelserne stiger og stiger, lader til at være en international tendens. Som vi også fremfører i artiklen, kan det forskningsfinansierende system variere imellem lande, men der også en række fælles træk. Både i Nordamerika og i Europa spiller ekstern finansiering en stor rolle, og er nødvendig for at forskere kan etablere sig selv og bedrive deres forskning, forklarer Henrik Dimke.
Han bakkes op af Peter Munk Christiansen, som var formand for DFF, da undersøgelsen blev lavet:
– Hvilket beløb, der betragtes som en lille og mellemstor bevilling, kan variere fra land til land, men de overordnede linjer i den danske undersøgelse kan givetvis overføres til store dele af den vestlige verden, hvor ekstern funding er noget, som forskere og universiteter er dybt afhængige af og i hård konkurrence om, siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
I disse år er der et øget fokus på at koncentrere midlerne i store enkeltsatsninger, som uddeles til en lille gruppe topforskere. Det betyder, at unge forskere, både i Danmark og i udlandet, får sværere ved at etablere sig, fordi fondene bliver mindre risikovillige, mener Henrik Dimke.
– Grundet den generelle mangel på konkurrenceudsatte midler er der også fokus på størrelsen og tilgængeligheden af de forskningsbevillinger der udmøntes. Derfor ville vi gerne dele vores viden om, hvad forskerne selv efterspørger, siger Henrik Dimke, der håber at andre lande kan blive inspireret til at lave lignende undersøgelser blandt forskerne.

Formand for Det Unge Akademi, Henrik Dimke. Foto: Lars Svankjær
”Konkurrencen er blevet for stor”
I Danmark er det en lille elite af forskere, der vinder kampen om de konkurrenceudsatte midler til forskning. Det viser en analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
De mest succesfulde 20 procent af den samlede forskerbestand modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte midler, konkluderer analysen.
Det er en udvikling, der bekymrer formanden for Det Unge Akademi:
– Vi har fokus på yngre forskere, og når man ser på de 20 procent, som sidder på de fleste af midlerne, er det højst sandsynligt ikke yngre forskere. Så det er værd at fremhæve, at selvom der er meget lav succesrate generelt, er succesraterne for de yngre forskere måske endnu lavere. Konkurrencen om midlerne er simpelthen blevet for stor blandt yngre forskere, siger Henrik Dimke.
Læs også: NY FORMAND FOR DET UNGE AKADEMI VIL ARBEJDE FOR FLERE MINDRE FORSKNINGSBEVILLINGER
Undersøgelsen af den ideelle forskningsbevilling blev offentliggjort for et års tid siden, og i det år, der er gået, har Henrik Dimke oplevet, at der er kommet større fokus på problemet herhjemme:
– Jeg synes, man hører mere og mere om de små og mellemstore bevillinger. Undersøgelsen har betydet, at flere taler om det nødvendige i at udmønte bevillinger inden for de her størrelser. Men vi mangler stadig at se effekten i de bevillinger, der bliver givet, siger han.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
