I juni 2020 blev teolog og tidligere dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, Kirsten Busch Nielsen, konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet, da forhenværende dekan Jesper Kallestrup efter to år på posten valgte at skifte stilling, og nu er ansat som professor ved University of Aberdeen i Skotland.
Nu, efter otte måneder, er Kirsten Busch Nielsen blevet ansat som dekan for HUM-fakultetet de næste fem år. Hun tiltræder officielt stillingen 1. marts 2020.
Fra 1. marts skal hun – i forlængelse af perioden som konstitueret dekan – lede fakultet, og have det overordnede ansvar for fakultetets forskning, uddannelse, faglige aktiviteter, kvalitet og udvikling – foruden det overordnede ansvar for fakultetets administration og service.
Det er, som Kirsten Busch Nielsen selv udtrykker det, “et samlet ansvar – og forhåbentligt også et samlende ansvar, hvor blikket skal fastholdes på sammenhængen mellem forskning og uddannelse og de dertil knyttede opgaver med for eksempel formidling og innovation.”
Jeg hører til dem, der siger, at den frie grundforskning understøttet af frie forskningsmidler er helt nødvendige for videnskabens udvikling
Science Report har talt med Kirsten Busch Nielsen om hendes visioner og ambitioner for et fakultet, der igennem den seneste årrække har været ramt af besparelser, af studenterblokader og, som alle andre institutioner, en lang corona-nedlukning med alt, hvad det indebærer af gode og dårlige erfaringer.
Læs også: Københavns Universitet henter ny HUM-dekan fra Teologi
Mennesket i verden
– Det Humanistiske Fakultet er et meget inspirerende sted at arbejde, fortæller Kirsten Busch Nielsen, og fortsætter:
– Fakultetet har et enestående stort potentiale på de faglige områder, og der er både behov for og nysgerrighed efter humaniora i samfundet. Det er simpelthen en stor fornøjelse – måske har jeg lyst til at sige: en ære at være en del af det.
Det er tydeligt, at det er afgørende for den nye dekan, at den faglige kvalitet skal være i højsædet – både hvad angår forskning, uddannelse og understøttelse. Det er ikke blot en ambition, men en forpligtelse, hun har som leder af fakultetet, fortæller hun.
– Ambitionen er, at vi lever op til den vigtige opgave, det er, at bringe tænkning, viden og kulturens udtryk om mennesket i verden, historien, naturen ind i samfundsdebatten, siger Kirsten Busch Nielsen.
En måde at gøre det på, er ved at vise konkrete eksempler på, hvordan de humanistiske fag er vigtige og relevante for samfundet, uddyber hun.
– Vi skal blive ved med at vise og fortælle om forskningsresultater og om uddannelsernes relevans. Vi skal vise, at de humanistiske fag er vigtige på de dele af arbejdsmarkedet, hvor humanisterne skal være. Vi skal få forbindelsen mellem “os selv og de andre” til at flyde frit, siger Kirsten Busch Nielsen.
Universitetsøkonomien under forandring
Økonomi er ikke overraskende en betydelig opgave i ledelsen af et fakultet.
– Vi skal begå os i et økonomisk forskningslandskab, der på den økonomiske side ser anderledes ud end for ti-femten år siden. Der er i dag en stærkere politisk interesse bag de offentlige forskningsmidler, fortæller Kirsten Busch Nielsen.
Det indebærer, at man på universiteterne i højere grad må orientere sig økonomisk efter de anvendelsesmæssige og strategiske forskningsmidler, som i høj grad vedrører forskningsområder som klima, bæredygtighed og grøn omstilling. Men også på disse områder understreger Kirsten Busch Nielsen, at “vi for eksempel ser, at humanistiske forskere med deres faglige indsigter er i stand til at stille sig i spidsen for og indgå i projekter og få midler, som har grønt fortegn.“
I dag skal universiteterne i højere grad orientere sig efter strategiske forskningsmidler, men alligevel skal det ikke ske på bekostning af de frie grundforskningsmidler, fastholder Kirsten Busch Nielsen:
– Jeg hører til dem, der siger, at den frie grundforskning understøttet af frie forskningsmidler er helt nødvendig for videnskabens udvikling, men at også humaniora har noget at byde på i relation til de mere anvendelsesorienterede eller strategiske midler, som helst ikke skal gå vores næse forbi.
Studerende er medskabere af universitetet
Som tidligere dekan for Det Teologiske Fakultet har Kirsten Busch Nielsen gjort sig en række erfaringer om, hvordan man bedst leder et fakultet.
– Jeg har lært, at det altid betaler sig at arbejde med kvalitet; at gå efter kvalitet og lødighed i det, man laver, fortæller Kirsten Busch Nielsen.
Hun forklarer videre, at hun er klar over, at det er noget, man kan lære i alle sammenhænge, men at teologi nu engang blev udgangspunkt for hendes erfaringer.
En anden vigtig erfaring, Kirsten Busch Nielsen tager med sig, fortæller hun, er vigtigheden af at inddrage de studerende i beslutningsprocesserne på universitetet.
– De studerende hører med i ligningen på universitetet, de er medskabere, kan man måske sige.
Hun fortsætter:
– Det er en meget stor værdi for universitetet. Det er det, der gør os særlige i forhold til andre forskningsinstitutioner: mødet mellem aktører. Den viden, som forskerne frembringer, har de studerende del i. Universitetet er det sted, hvor næste generation af samfundets store tænketank – som universiteterne er – bliver skabt, siger Kirsten Busch Nielsen.
Af den grund hilste Kirsten Busch Nielsen også den foreløbige aftale, der blev indgået mellem ledelse og studerende på fakultet i forbindelse med studenterblokaderne i 2019, velkommen.
Vi står et sted lige nu, hvor studerende og medarbejdere er ved at være slidte
En aftale, som skal sikre mere transparens i beslutningerne på fakultetet, og som Kirsten Busch Nielsen som konstitueret dekan var med til at underskrive i efteråret 2020.
– Det er en good conduct-aftale, som beskriver den gode inddragelsesproces, som vi er enige om. Det skal være transparent, hvad vi diskuterer og med hvilket formål, og hvornår tiden derpå er inde til, at ledelsen derudfra træffer beslutning. Aftalen skal understøtte rolleklarhed og transparens i beslutningsprocesserne, fortæller Kirsten Busch Nielsen.
Læs også: Ny dekan om uro på humaniora: “Vi skal bestemt ikke være stille som graven”
Det strategiske lys skal holdes tændt
Som konstitueret dekan har Kirsten Busch Nielsen skulle forholde sig til udfordringer, hvor der ikke lå en handlingsplan klar.
– Det er jo umuligt at se bort fra corona, men vi har gjort, hvad vi kunne for at se igennem corona. Vi står et sted lige nu, hvor studerende og medarbejdere er ved at være slidte. Det her er den lange tunge ende af et forløb, hvor mange har skulle omstille sig og gøre ting på en bestemt måde, som de ikke selv kunne vælge, siger Kirsten Busch Nielsen.
Hun fortsætter:
– Det blev det en stor opgave at være med til at holde smitten i ave, men det var også vores opgave at sørge for, at vi kunne forske, uddanne og holde det strategiske lys tændt.
Ingen konklusioner draget
Ifølge Kirsten Busch Nielsen har de i ledelsen på fakultetet i løbet af efteråret og vinteren lykkes med at balancere de to hensyn med hinanden. Hun tilføjer, at det dog er for tidligt at drage nogle konklusioner på forløbet endnu.
– Vi lærer hele tiden nye ting, forventningshorisonten forskyder sig hele tiden. Og det er ikke alle forskydninger, der skal forsvinde igen – og bestemt heller ikke alle, der skal blive, fortæller hun og hentyder til, hvordan både ansatte og studerende på fakultetet har måtte omstille sig i forhold til mere hjemmearbejde og hjemmeundervisning.
– I nogle tilfælde har mange godt kunne lide, at grænserne mellem arbejde på campus og arbejde hjemme har forskudt sig. Men samtidig har vi set og lært, at vi ikke kan undgå tilstedeværelse på campus – og samtidig tilstedeværelse, ikke mindst, understreger Kirsten Busch Nielsen.
Og alle de nye erfaringer og den læring, det giver at skulle håndtere en nødsituation uden en fast handleplan, ser Kirsten Busch Nielsen også som en spændende opgave. Ikke mindst, fordi der på humaniora er plads og fagligt rum til refleksion over verdenssituationen.
– De fleste vil sige, at vi med hensyn til onlineaktiviteter kan meget mere, end vi kunne for halvandet år siden. Der er dog ingen sort/hvide konklusioner her. Derfor er det en meget spændende tid at være på universitetet omgivet af folk, studerende og medarbejdere, der tænker skarpt over den situation, vi er i, siger Kirsten Busch Nielsen.
