Sidste uge nåede Københavns Universitet en prestigefyldt milepæl. 600 forskningsprojekter finansieret gennem EU’s Horizon 2020-rammeprogram med et totalt funding-beløb på godt 2,4 milliarder kroner. 

Kun to andre universiteter i Europa overgår den indsats – nemlig Oxford og Cambridge. Gennem Horizon har KU fået finansieret forskning inden for særligt klima, energi, sundhed, fødevarer og landbrug. 

Men den næste version af Horizon, der løber fra 2021 til 2027, indeholder en omdistribuering af midler, der kalder på en tilpasset ansøgningsstrategi, ifølge Kim Brinckmann, vicedirektør på Københavns Universitet. 

KU stærk på fri forskning

– Succesen kan ikke bare fortsætte uforandret, for det næste rammeprogram kommer til at se noget anderledes ud. Søjle to, som handler om at løse store samfundsmæssige udfordringer, vil vokse. Det betyder, at den første søjle “excellent science”, som KU er meget god til at søge og få penge fra, bliver relativt mindre, siger han.

Horizon-programmet er overordnet set delt i tre søjler. Den første kaldes “videnskabelig topkvalitet” og rummer blandt andet midler fra European Research Council og midler til uddannelse via Marie Curie-bevillingerne. 

De to andre søjler er målrettet henholdsvis “samfundsudfordringer” og “industrielt lederskab”. Her lægges vægt på problemløsning af eksempelvis klimaudfordringer eller sundhedskrisen, samarbejde med virksomheder og ikke mindst teknologier, der kan anvendes i praksis. 

–  Københavns Universitet er rigtig stærk til den frie forskning, hvor det er kvaliteten, der er afgørende for bevillingen. Forskningen i den anden kasse er typisk mere strategisk anlagt. Her skal man også finde samarbejdspartnere i og uden for Europa, og netværk betyder meget. Der har Danmark og KU et udviklingspotentiale, og det skal vi blive bedre til, hvis vi skal opleve samme succes under det nye rammeprogram, siger Kim Brinckmann.

Han uddyber, at universitet lige nu forbereder sig ved at kommunikere ændringerne ud til de ansatte og blandt andet tilbyde kurser i, hvordan interesserede forskere kan byde ind som partnere eller koordinatorer i EU-projektansøgningerne.  

Mister allieret efter brexit

Kim Brinckmann understreger, at KU´s succes med at hente fondsmidler fra EU hænger sammen med universitets størrelse. Der er foruden mange dygtige forskere også et kompetent og stort administrativt set-up, der kan understøtte forskerne i at matche deres kompetencer med de rigtige EU-puljer. 

– EU-successen er selvfølgelig vigtig pengemæssigt, men det er også en måde, hvorpå KU kan internationalisere sin forskning. Og så er de europæiske midler et kvalitetsstempel, fordi de er hjemtaget i rigtig hård konkurrence med andre europæiske universiteter, siger han.

Brexit går ind og ændrer på konkurrenceforholdene, når det handler om forskningsstøtte i EU. Efter Storbritanniens udtrædelse af fællesskabet, står landets rolle endnu uvist. Eksempelvis kan det være, at briterne bliver associeret medlem og fremover skal betale for at være med i Horizon-programmet. Usikkerheden betyder, at KU kan overhale de to førende britiske universiteter i EU-midler. Men det er bestemt ikke en glædelig udvikling, oplyser Kim Brinckmann. 

– De har nogle virkelig gode universiteter, som vi meget gerne vil samarbejde med under “excellence”-dagsordenen. Vi er enige om, at forskningskvalitet skal være det første, man vurderer ansøgninger på. De nordiske lande og primært Tyskland, Storbritannien og Frankrig har stået værn om det grundsynspunkt. Andre medlemslande som eksempelvis Grækenland og Polen er mere interesserede i at gradbøje kvalitetsbegrebet, så der blandt andet kommer en geografisk udjævning i uddelingen af midler, siger han.

Størrelsen på den nye Horizon-forskningsramme er endnu ikke fastlagt, da EU stadig ligger i interne forhandlinger om det langsigtede budget. Der har indtil nu været stor utilfredshed fra både europæiske universitetsorganisationer og danske universiteter, fordi grundforskningen ikke er opprioriteret som forventet.