KU-dekan gør klar til nyt semester med restriktioner: Det bliver hårdere nu, end det var i foråret!

I næste uge, tirsdag d. 1. september, starter efterårssemesteret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, ligesom på andre fakulteter og universiteter.

I store træk vil mange af de omlægninger på fakultetet, der blev lavet i forbindelse med nedlukningen i foråret, fortsætte i det kommende semester. Det gælder blandt andet undervisningen, som delvist stadig vil foregå online, og de yderligere restriktioner for fysiske møder.

Men selvom man på fakultetet kan trække på nogle erfaringer fra den store nedlukning i foråret, er det alligevel en stor opgave at forberede det nye semester på fakultetet, lyder det fra dekan Mikkel Vedby Rasmussen.

– Det her er mere kompliceret end i foråret, da alle blev sendt hjem første gang. Nu er vi nødt til at operere med flere forskellige scenarier for, hvad der måske kan komme til at ske. Vi bliver for eksempel nødt til at gå ud fra, at vi bliver sendt hjem – eller at dele af hold bliver sendt hjem – før eller siden, siger han.

Samtidig, indvender Mikkel Vedby, er der også nu større krav til tilrettelæggelsen af undervisningen til implementeringen af de forskellige retningslinjer på fakultetet.

– Det, der var godt nok d. 12. marts er ikke nødvendigvis længere godt nok d. 2. september. Kravene er steget nu – folk er ikke længere imponerede over at zoom virker og at det fungerer med onlineundervisning: nu skal vi også sørge for, at undervisningen lever op til højere krav, siger han.

Et travlt undervisnings- og forskningshalvår
Det har siden nedlukningen i foråret været en særligt travlt tid for underviserne, der både har skulle passe deres forskning og samtidig har skulle tilrettelægge deres undervisning efter de nye omstændigheder.

– Mange har været enormt fleksible og kreative, men der er også mange, der har været særligt belastede – for eksempel forskerne i psykologi, som jo ikke har kunnet lave deres studier uden at sidde foran et andet menneske, fortæller Mikkel Vedby.

Han tilføjer, at langt de fleste har fået indrettet deres tid på god en måde, som har gjort at de alligevel har kunne fortsætte deres forskning inden for de rammer, der har været, på trods af at forskningen og undervisningen er rykket længere væk fra praksis.

For eksempel har nogle forskere kunne bedrive feltarbejde gennem stedfortrædere, der har befundet sig de steder, hvor observationerne skulle gøres, fortæller Mikkel Vedby, ligesom at der har været eksempler på studerende, der har lavet forskningsprojekter på de kollegier, de har boet på, og dermed har formået at kunne lave deres projekter på trods af nedlukningen.

Men blot fordi underviserne kan trække på deres erfaringer fra foråret, bliver det ikke mere ligetil at skulle starte på efterårssemesteret:

– Det bliver super hårdt. Det bliver endnu hårdere i dette semester, for kravene er steget nu, siger Mikkel Vedby.

Planlægningsfaser
På fakultetet arbejder man med såkaldte planlægningsfaser, hvor den første fase ligger fra studiestart og indtil efterårsferien i uge 42.

– Derefter må vi se, hvad der sker efter efterårsferien. Det kommer an på hvor mange, der ender med at blive smittet, fortæller Mikkel Vedby.

Semesteret er inddelt i faser på denne måde, for hele tiden at kunne omorganisere undervisningen, hvis det skulle blive nødvendigt. Og i dette ligger der en kæmpe opgave for både dem, der skal organisere undervisning, dem der skal afholde den og dem, der skal modtage den, indvender Mikkel Vedby. Det kræver nemlig, at man tager højde for mange forskellige scenarier i planlægningen.

Af samme grund har planlægningsforløbet til den forestående studiestart ikke været ret langt.  Ingen har vidst, hvordan efteråret ville komme til at se ud, og derfor har man på fakultetet haft ekstra travlt med at planlægge de kommende måneder, fortæller Mikkel Vedby.

Fortsat ‘blended learning’
I den første planlægningsfase håber man at kunne have så meget fysisk undervisning som overhovedet muligt, selvom dele af undervisningen stadig vil være online.

– Vi har prøvet at tynde lidt ud i undervisningen så det, der kan køre digitalt, vil køre digitalt, siger Mikkel Vedby.

Han fortæller, at man har opsat kameraer i auditorier og undervisningslokaler, så alt undervisning bliver streamet. Det giver blandt andet mulighed for, at dem, der ikke kan eller vil møde op på campus af særlige grunde, har mulighed for at følge al undervisning online.

Men der er noget, der går tabt i den digitale undervisning, og som gør at man så vidt muligt vil holde fast i undervisning med fysisk fremmøde, lyder det Mikkel Vedby.

– Det, vi lærte i foråret, var, at både studerende og undervisere savner at mødes omkring viden. Der er en spontanitet i dette møde mellem underviser og studerende – og studerende imellem – som forsvinder i det digitale møde, siger Mikkel Vedby.

Læs også: Nyt grundforskningscenter på AU må åbne med corona-restriktioner

For den del af undervisningen, som stadig bliver afholdt som normalt med fysisk fremmøde på campus, gælder det, at de studerende bliver inddelt på en måde, så de er i så lidt fysisk kontakt med hinanden, som muligt.

Især bliver BA-studerende ofte undervist i store hold i auditorierne, og her har man inddelt lokalet i zoner, så hver enkelt stamklasse sidder for sig, fortæller Mikkel Vedby.

Der bliver generelt gjort rigtig meget for at følge sundhedsmyndighedernes anvisninger, og Mikkel Vedby fortæller, at der udover at hænge plakater rundt omkring på fakultetet også vil blive sørget for, at alle undervisere er med til at sætte de studerende godt ind i retningslinjerne. Dette blandt andet ved, at man rekrutterer studerende til et korps, der skal hjælpe med at facilitere undervisningen i samarbejde med underviserne.

Foto: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU.

For de helt nye studerende, der starter førsteåret på deres bacheloruddannelse, bliver studiestartsforløbet også noget anderledes og mindre festligt end normalt, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen.

– Der bliver ingen fester, og kun begrænset alkoholudskænkning på campus. Der bliver heller ingen hytteture, og der er lagt kortere programmer i mindre grupper her i løbet af introforløbene.

Han tilføjer, at det forhåbentligt giver mere plads end ellers til de mere introverte og indadvendte studerende – noget, som har været efterlyst i introforløbene.

En anledning til gentænkning
Der er dog ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, kunne man fristes til at sige.

Det er tydeligt at man ikke bare kan erstatte den undervisning vi giver, og erstatte det med online

For på trods af de mange forbehold og ændringer, man har været nødt til at indføre på fakultetet, kan dette også give anledning til at gentænke, hvordan man skaber det bedst mulige undervisnings- og læringsmiljø, Mikkel Vedby.

Som universitetsuddannelse skal man værne om det vidensmiljø, der er på stedet, og som deles mellem de studerende og underviserne, fortæller Mikkel Vedby. Det er netop dette vidensmiljø, der er udfordret.

– Det er tydeligt at man ikke bare kan erstatte den undervisning vi giver, og erstatte det med online, siger Mikkel  Vedby og tilføjer:

– Hvis vi skal sætte pris på den udveksling af viden, der kommer med det fysiske møde, som det hele handler om, må vi også se på, om den undervisning, vi i dag bedriver på fakultetet, egentlig faciliteter det slags møde på bedst mulig vis. Vi skal se, om vi kan lægge vores undervisningsressourcer på en anden måde. Der ligger noget udvikling af undervisningen foran os her.

Dette er noget, de går i gang med allerede nu, lyder det fra dekanen, om end det vil være i små bidder til at starte med.

– Vi er stadig i en krisesituation, så vi er nødt til at få det til at køre, der hvor vi kan. Man kan ikke lave alt udvikling på én gang. Vi må kigge på de enkelte kurser, vi har lige nu, og se hvordan vi kan udvikle og forbedre disse. Det store billede må vi tage senere.

Hvad er den største læring fra nedlukningen i foråret, som I tager med jer nu?

– At vi faktisk godt kunne gøre det, svarer Mikkel Vedby.

– Alle har haft et rigtig hårdt forår: det kræver noget ekstra for både studerende, undervisere og ledelse at mande sig selv op på denne måde. Det har været imponerende at se.

Han uddyber, at det har været en succes for fakultetet, at underviserne på trods af alt har kunne køre det samme faglige niveau i deres undervisning som før, og at de studerende har klaret sig mindst lige så godt til eksamenerne, sammenlignet med andre år. Endda har man på fakultetet set et mindre frafald blandt de studerende i denne periode end normalt.

– Vi har faktisk kunne få det til at virke – og det er en sejr, siger Mikkel Vedby.