Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

KU udvikler etisk kodeks for kunstig intelligens

Det er vigtigt for at etablere en tillidsfuld relation til samfundet, lyder det

– Jeg tror, det styrker forskernes oplevelse af, at de har et fag, de kan være stolte af, og som kan gøre en forskel for folks liv, samtidig med, at et etisk kodeks også er vigtigt hvis man vil etablere en tillidsfuld relation mellem forskning og samfundet.

Sådan siger Sune Hannibal Holm, der er lektor i filosofi på Københavns Universitet og en af forskerne, der i løbet af de næste to år skal undersøge de etiske dilemmaer, som kan opstå i forbindelse med kunstig intelligens og udarbejde et etisk kodeks for ansvarlig forskning inden for området.

Det etiske kodeks kan ifølge Sune Holm bidrage til et godt forskningsmiljø og være med til at åbne op for en intern diskussion om ansvarlig forskningspraksis. Samtidig kan det være med til at skabe en nuanceret debat omkring kunstig intelligens, hvor både forskerne, virksomhederne og befolkningen føler sig set og hørt.

Man har meget store forventninger til kunstig intelligens’ betydning for velfærd og velstand i samfundet, forklarer han. I den forbindelse er tillid altafgørende.

 – For at man kan overføre og anvende forskningen udenfor laboratoriernes fire vægge, så er det jo rigtig vigtigt, at man etablerer tillid mellem samfundet og forskningen, siger han og fortsætter:  

– Og en af måderne at gøre det på, er ved at engagere og involvere sig i debatten om de etiske problemstillinger, der kan følge med kungstig intelligens.

Hvis ikke man fra universitetets side selv tager initiativ til en form for etisk kodeks, så kan man ifølge Sune Hannibal Holm risikere, at man kommer bagud i forhold til udviklingen, hvilket kan medføre mistillid blandt befolkningen og unødige reguleringer. 

 – Kunstig intelligens er jo noget, som folk for det første kan have rigtig stærke holdninger til, men som jo også kan komme til at gøre en rigtig stor forskel for folks liv, så det er vigtigt, at universitetet tager initiativ på den front, siger han og uddyber:

 – Politikerne er jo meget gode til at lure, hvilken vej den offentlige opinion går omkring de her emner, så hvis ikke man er på forkant med de etiske debatter og dokumenterer, at man tager det alvorligt og diskuterer det, så risikerer man, at offentligheden på baggrund af nogle enkeltsager vender sig bredt imod området i en sådan forstand, at man bliver meget mere modvillig mod at anvende teknologien eller donere data for eksempel.

Med et etisk kodeks kan man vise, at man faktisk tænker over de etiske dilemmaer, der kan være ved kunstig intelligens, forklarer Sune Hannibal Holm. Samtidig er det en måde til at få et godt udgangspunkt for en debat om det på, uddyber han.

 – Også selvom der kan være uenighed om hvordan man skal gøre tingene, så er det første skridt for at få en nuanceret dialog og diskussion omkring de her ting, at vi sætter os ned og tænker lidt over hvad vi mener, og hvorfor vi mener det, forklarer han og siger videre:

 – Det er også vigtigt at have en diskussion om det internt i forskningsmiljøet for at kunne lave ansvarlige forskningspraksisser og have et godt forskningsmiljø. At man har nogle refleksioner over hvilke etiske samfundsmæssige og værdimæssige problemstillinger, man eventuelt kan være involveret i gennem den forskning man laver, og måden man gør det på, har stor betydning for forskernes oplevelse af, at de bidrager til en positiv udvikling.

Sune Hannibal Holm frygter ikke, at der vil være store udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af det etiske kodeks. Men han forudser, at det kan blive kompliceret at formulere et generelt kodeks fordi kunstig intelligens er virkelig mange forskellige ting.

– Alt fra om man har tilstrækkeligt ejerskab over sine personlige data til opbevaring og anonymisering af dem, til anvendelse af algoritmer i beslutningsprocesser, over astronomi-forskeren, der bruger kunstig intelligens til at behandle data om stjerner langt ude i galaksen, til medicinsk billedbehandling på hospitalerne, hvor tanken er, at man skal bruge kunstig intelligens til at hjælpe med at diagnosticere for eksempel hudkræft, eksemplificerer han og forstætter:

– Der vil være nogle meget forskellige ting, som er følsomme. Og nogle som slet ikke er. Og hvordan man så skal nedfælde de forskellige ting i et kodeks, og hvilke emner, der er relevante at have med i et kodeks, det får vi jo så at se.

I starten af året åbnede SCIENCE AI Centeret på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som bruger kunstig intelligens til at analysere store mængder data fra andre videnskaber på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Det næste to år skal Sune Hannibal Holm og hans partner på projektet, Peter Sandøe, der er professor i bioetik, følge forskningen på SCIENCE AI Centeret og andre relevante danske og internationale forskningsmiljøer tæt, for at identificere de mest presserende etiske problematikker.

– Tanken er, at vi, som er uddannede i filosofi, og har beskæftiget os med etiske problemstillinger i bioetik andre steder, vi har en baggrund for at kunne hjælpe til med at identificere og systematisere de problemstillinger, som måtte være relevante for forskerne i deres arbejde, forklarer Sune Hannibal Holm, og understreger i forlængelse heraf:

– Det er vigtigt, at vi samarbejder tæt med forskerne, så det ikke bare er nogle filosoffer, der skriver et etisk kodeks, men det er noget som videnskabsmændene selv er med til at udvikle.

Udover at følge forskningsmiljøerne tæt, skal Sune Hannibal Holm og Peter Sandøe også arrangere debatter og workshops. De har også ansvaret for at implementere den etiske dimension i undervisningen, så de studerende kan tage den med sig videre ud i deres arbejde i samfundet.

Etikerne skal også udgive forskningsartikler, hvor de blandt andet kortlægger de etiske udfordringer i forbindelse med AI og brugen af algoritmer til at træffe beslutninger.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.