samfund

Laboratorier genåbnes for – nogle – kritisk ramte forskere

Forskningsforsøg, “som ellers ville gå tabt”, er blevet en del af de udvalgte områder, regeringen vælger at genåbne. Det vækker glæde på universiteterne og i Dansk Magisterforening, der dog er bekymrede for konsekvenserne af den fortsatte nedlukning af “de tørre fag”.

Af - 17. april 2020

Foto: iStock.

Natten til fredag indgik regeringen en aftale med de øvrige partier i folketinget om at udvide første fase af genåbningen af det danske samfund. 

Men det er ikke kun frisører og visse andre liberale erhverv, der fra mandag den 20. april igen kan slå dørene op. Med den aftale, der er indgået, vil der også blive “gennemført en delvis genåbning af forskningslaboratorier for forskere og studerende”, ifølge aftaleteksten.

– Der har været et stort ønske og behov for at genåbne visse forskningslaboratorier, som er afgørende for forskningen og dermed vores fremtid, og derfor er det godt, at det nu bliver muligt med en delvis genåbning, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der understreger at den delvise genåbning er forudsat af, at der stadig holdes afstand og sundhedsmyndighedernes anbefalinger overholdes.

Det betyder, at postdocs og ph.d.-studerende nu får mulighed for at fortsætte eller afslutte deres forløb, og at forsøg og forskningsprojekter, som ellers ville gå tabt, kan genoptages

– Vi er glade for, at vi er med i denne fase af åbningen. Men det er stadig et fåtal, der får mulighed for at komme tilbage til forskningen. Det er ikke nogen stor åbning. Det er en dør, der er på klem, lyder det fra direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard. 

Præcis hvilke laboratorier, der får mulighed for at genåbne, ligger endnu ikke fast, lyder det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, “men der vil blive tale om laboratorier, hvor det er afgørende for forskningen at være fysisk til stede på laboratorierne.”

Hvordan den delvise åbning, kommer til at tage sig ud – og hvilke forskere, der får mulighed for at vende tilbage – vil Uddannelses- og Forskningsministeriet beslutte i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, oplyser ministeriet.

Genåbningen af den forskning, som ellers ville gå tabt, kommer i kølvandet på, at blandt andet Københavns Universitet har bedt om tilladelse til at lade forskere vende tilbage laboratorierne, hvis det er kritisk vigtigt for deres forskning at komme i gang igen så hurtigt som muligt.

“Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning”, udtalte KU’s rektor, Henrik C. Wegener, den 10. april til Berlingske.

På grund af udmeldingen fra KU har forskningsordførere Ulla Tørnæs og Katarina Ammitzbøll, fra henholdsvis Venstre og Det Konservative Folkeparti, overfor Science Report udtrykt bekymring for, at vigtig forskning ville gå tabt, hvis ikke nogle laboratorier snart kunne genåbnes.  

DM: Vi er ikke i mål
Også Dansk Magisterforening, der blandt andet repræsenterer forskere fra humaniora og de naturvidenskabelige fag, er glad for, at nogle forskere nu kan vende tilbage til laboratorierne:

– Det er noget, vi selv har foreslået og arbejdet for, så jeg er glad for, at politikerne har lyttet til os, lyder det fra formanden Camilla Gregersen, som fortsætter; 

– For mange af de såkaldte våde områder (der udfører forskning i et laboratorium, red.), er det helt afgørende at komme tilbage til laboratorierne. Nedlukningen har betydet, at en del forsøg er sat i bero, og at nogen skal starte helt forfra. Så der vil stadig være store udfordringer på de her områder, der ikke kan undgå forsinkelser.

Selvom Camilla Gregersen er glad for den delvise genåbning, så nogle forsøg nu kan fortsættes eller genstartes, havde hun gerne set, at genåbningen af universiteterne havde været mere omfattende: 

– Politikerne skal huske, at vi ikke er i mål med åbninger på forskningsområdet. På en del af de tørre områder (forskning uden for laboratorierne, red.) er der en stor udfordring med, at for eksempel arkiver og biblioteker stadig er lukkede. Det betyder, at der er forskere, der ikke har adgang til vigtig kildemateriale, forklarer hun og tilføjer;

– De områder burde have været med i genåbningen. Vi værdsætter, at politikerne har åbnet laboratorierne, men de andre vitale områder skal også med. I det hele taget kunne man godt kigge på, hvordan man kunne åbne universiteterne endnu mere – men selvfølgelig stadig inden for rammerne udstukket af Sundhedsmyndighederne, lyder opfordringen fra Camilla Gregersen. 

Hjælpepakker til forsinkelserne
Da nedlukningen af universiteterne har stået på i godt en måned, er mange forsøg og projekter allerede ramt af forsinkelser – og det er især en udfordring for postdocs og ph.d.-studerende, der driver den praktiske del af forskningen i laboratorierne. 

Derfor er professor mso og eksperimentalfysiker Kristine Niss fra Roskilde Universitet også “først og fremmest glad for, at postdocs og ph.d.-studerende kan komme tilbage i laboratoriet”, forklarer hun: 

– Når det er den største del af ens arbejde at være i laboratoriet, og man ikke kan det, er man handicappet. Derfor er det super positivt, at genåbningen har fokus på dem, der er i tidsbegrænsede ansættelser. Postdoc og ph.d.-studerende er i et forløb, hvor hver dag tæller, så det er helt afgørende, at de kan komme tilbage, siger Kristine Niss.  

Ligesom Camilla Gregersen bekymrer det Kristine Niss, at “mange ph.d.-studerende stadig er udfordret af, at man ikke har valgt at åbne arkiver eller biblioteker”:  

–  Det kunne man godt åbne for dem, der er under tidspres. Der er stadig mange postdocs og ph.d.er, der bliver forsinket. Det gælder også dem, der er afhængige af udlandsrejser til eksperimenter og feltarbejde, som fortsat vil blive meget forsinkede. Det er ikke et problem vi lige kan løse, pointerer hun. 

Når hver dag tæller, som Krisine Niss beskriver det, hænger det sammen med, at postdocs og ph.d.-studerende har en tidsbegrænset ansættelse, hvor forsinkelser kan få meget store konsekvenser:

– Universitetsverden er præget af løstansatte folk, som bliver ekstremt hårdt ramt, fordi de skal levere resultater for at kunne komme videre til deres næste ansættelse. I praksis betyder én forsinkelse, at man bliver forsinket på alt i forløbet. Derfor kan den tabte tid være fuldstændig central, forklarer hun.

Mange vil være nødt til at søge om at få deres ansættelse forlænget på grund af forsinkelserne, vurderer hun – men så er spørgsmålet; hvor skal pengene kommer fra? 

Der ligger en utrolig vigtig opgave for politikerne i at finde økonomi til at gennemføre den forsinkede forskning.

Postdocs og ph.d.-studerende får deres løn fra flere forskellige kilder, især fra de fonde, der finansierer deres ansættelse ved et universitetet. Og selvom flere fonde har meldt sig klar til at udvise fleksibilitet omkring deadlines for projekter, er der endnu ingen, der har givet klart tilsagn om at dække omkostningerne ved forlængelse af projekter, forklarer Kristine Niss: 

– Det er en udfordring, at der ikke kommer flere penge. Vi har så mange løse ansættelser på de danske universiteter, siger hun, og mener derfor at der bliver behov for økonomiske hjælpepakker fra regeringen:

– Der er brug for støtte til universiteterne, så de kan finansiere forsinkelserne. Jeg har svært ved at se, at universiteterne har luft i økonomien til at støtte løstansatte, siger Kristine Niss. 

Hun bakkes op af Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening: 

– Der ligger en utrolig vigtig opgave for politikerne i at finde økonomi til at gennemføre den forsinkede forskning. Det er for eksempel afgørende, at ph.d.ere og postdocs får forlænget deres ansættelse med løn, så de kan afslutte deres forskningsprojekter på højeste niveau. Der er kort sagt brug for en hjælpepakke til forskningsområdet, siger DM-formanden. 

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.