politik

Lukkede laboratorier bekymrer forskningsordførere: Vigtig viden risikerer at gå tabt

Det bekymrer både Venstre og De Konservative, at nedlukningen af landets universiteter kan betyde, at værdifuld forskning går tabt. “Det er problematisk, at man skærer alt over én kam”, mener K-ordfører, der vil have de vigtigste laboratorier genåbnet.

Af - 16. april 2020

Foto: iStock.

I over en måned har langt størstedelen af forskningen på landets universiteter været lukket ned for at mindske smitten af Covid-19. Med enkelte undtagelser bliver der for tiden kun lavet forskning, som på den ene eller anden måde er relateret til coronavirus. 

Men i forlængelse af, at regeringen har taget hul på en gradvis genåbning af samfundet, i første omgang ved at åbne daginstitutioner og skolerne for de mindste elever, bør flere forskere også får mulighed for at genoptage vigtig forskning. 

Det mener rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, som fortæller til Berlingske, at universitetet har bedt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om tilladelse til at lade nogle forskere vende tilbage til universitetet, hvis det er “kritisk vigtigt” for deres forskning at komme så hurtigt som muligt i gang igen. 

– Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning, siger rektoren til mediet. 

Miste værdifuld viden
Uddannelses- og forskningsministeren har over for Berlingske afvist at imødekomme det ønske, og siger at universitetet foreløbig må vente til den 10. maj, som er den dato, forsamlingsforbuddet for nuværende gælder til. 

Det bekymrer både Venstre og De Konservative, at ministeren ikke vil give universiteterne mulighed for at genoptage den vigtigste forskning. 

– Jeg synes, det er meget, meget bekymrende, at der er udsigt til, at vigtig viden går tabt, siger Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs: 

– Der er både ph.d.er, der bliver forsinket, og forskere i det hele taget, som kan miste værdifuld research, hvor de er nødt til at starte forfra, siger hun. 

Hun bakkes op af den konservative uddannelses- og forskningsordfører, Katarina Ammitzbøll:  

– Der er mange områder, hvor Københavns Universitet har gang i forsøg, som er vigtige at gennemføre nu. Jeg kan ikke se, hvorfor de skal være lukket ned. Det er problematisk, at man skærer alt over én kam, så alt skal lukkes ned, siger ordføreren og tilføjer; 

– Vi risikerer, at for meget går tabt. Forskning er det, vi lever af, og lige nu mister vi vigtig viden og forsøg, som vi ikke får tilbage. Jeg synes, man skulle lægge det ud til forskerne og institutionerne og sige; hvad er det, I mener, I ville kunne gøre? 

Læs også: DTU-rektor om nedlukning af forskning: Ikke tid til utilfredshed

Tillid til forskerne
Katarina Ammitzbøll er derfor heller ikke enig med Ane Halsboe-Jørgensen, når ministeren afviser at lade KU genåbne nogle laboratorier på en forsvarlig måde inden den 10. maj:

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke hører på Københavns Universitet, og ikke har tillid til forskerne. De kan godt læse sundhedsmyndighedernes retningslinjer og ved om nogen, hvordan man skal agere forsvarligt, siger hun og spørger i den sammenhæng;

– Hvis private virksomheder så småt kan begynde at åbne op, hvorfor kan forskere så ikke, så længe det sker kontrolleret? 

Også Ulla Tørnæs har “svært ved at se”, at der kan være nogen god grund til at vente med at genoptage vigtig forskning: 

– Jeg tror virkelig på, at forskere, der har arbejdet med noget i årevis, forstår at det er vigtigt at tage sig sine forholdsregler. Det kan man selvfølgelig også i et laboratorium, siger Venstres ordfører.  

Samtidig er Ulla Tørnæs stærkt utilfreds med, at partierne uden for regeringen ikke bliver involveret i regeringens overvejelser omkring, hvorfor nogle – og ikke andre – dele af samfundet kan begynde at åbne igen: 

– Vi bliver ikke involveret og kender ikke baggrunden for de beslutninger, regeringen træffer. Jeg er desværre i en situation, hvor det ikke giver nogen mening, at jeg forlanger, at ministeren åbner for universiteterne, fordi jeg kender ikke mellemregningerne. Jeg ved ikke, hvad der er den sundhedsfaglige forklaring på, at laboratorierne skal være lukket, siger hun og tilføjer; 

– Derfor har jeg nu bedt ministeren om at forholde sig til det. Hvorfor må en børnehave åbne, men ikke universiteter? Jeg synes, det virker mærkeligt, at man fastholder lukningen, afslutter Tørnæs. 

DF og SF: En vanskelig vurdering
Imens de to blå partier har fuld tillid til, at universiteterne kan åbne de vigtigste laboratorier forsvarligt op, er Dansk Folkepartis ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mere forbeholden: 

– Det, der er den vanskelige vurdering i denne sammenhæng, er om det er sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til det, ellers åbner op. Men hvis der er mulighed for, at forskere kan vende tilbage, uden at øge smitterisikoen, så er det absolut noget, ministeren skal se på, mener uddannelses- og forskningsordføreren. 

– Jeg tænker umiddelbart, det ville være en god idé (at åbne vigtige laboratorier op, red.). Og jeg kan sagtens følge forskerne i, at det ville være hamrende ærgerligt, hvis ting går tabt, fordi det ville sætte forskningen langt tilbage, lyder det desuden. 

Også Jens Henrik Thulesen Dahl påpeger, at når det er muligt at genåbne daginstitutioner og de mindste klasser på baggrund af nogle sundhedsfaglige retningslinjer, må det samme kunne gøre sig gældende for laboratorierne:

– Kunne vi få Sundhedsstyrelsen til at sætte nogle retningslinjer op, så flere forskere kunne komme tilbage? Det spørgsmål kunne jeg godt tage med til drøftelserne i Uddannelses- og Forskningsministeriet, siger ordføreren. 

Fra regeringens støtteparti SF, er der opbakning til regeringens beslutning om at de laboratorier, der for tiden er lukket, ikke umiddelbart skal genåbnes foreløbig:

– Det er hele tiden en afvejning af, hvad der skal prioriteres. Vi bliver nødt til at lytte efter, hvad der er forsvarligt og hvad sundhedsvæsenet siger, siger uddannelses- og forskningsordfører Astrid Carøe. 

– Jeg synes bestemt, det er bekymrende, hvis vi mister forskning. Men hele den her situation er bekymrende. Hvis der er mulighed for, at forskere kan komme tilbage til laboratoriet, skal de det. Jeg ved, at ministeren er i dialog med universiteterne, og forhåbentlig kan forskerne snart komme tilbage, siger hun. 

Astrid Carøe opfordrer i stedet til, at der udvises “fleksibilitet i sektoren”;  

– Det er vigtigt, at der både i fondene og i EU er fleksibilitet og tages hensyn til, at forskning kan blive forsinket, så forskere ikke mister deres funding, siger SF’s ordfører. 

Læs også: Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi.

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.