Det myldrer i disse dage ind med nye, håbefulde studerende. Men mange af dem vil ikke være der, når vi kommer frem til sommerferien næste år. Det store frafald koster både studerende og uddannelsessteder penge og besvær. Derfor bliver der fra universiteternes side prøvet mange modeller af for at sikre, at de studerende vælger rigtigt første gang.
Problemet er så stort at rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, i et indlæg her på Science Report, foreslog at politikere og universiteter skal gå sammen om at lave et nyt system.
– Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende – derfor ét fælles system, skrev hun
Forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind kalder indlægget for “spændende” og finder det glædeligt, at universiteterne er optagede af at få de bedst egnede studerende ind på deres uddannelser.
Men Hanne Leth Andersen er langt fra den eneste der prøver at finde nye veje ud af problemet med de store frafald. Også flere af de andre universiteter har tiltag i støbeskeen.
AU stoler på gymnasielærerne
Københavns Universitet har fra 2018 indført krav om, at kommende studerende skal have mindst 6 i karaktergennemsnit for at blive optaget på kvote 1.
Tilsvarende ændringer er på vej for enkelte uddannelser på Copenhagen Business School, DTU og Aarhus Universitet – også fra 2018. En af dem er fysikuddannelsen på sidstnævnte institution. Her skal gennemsnittet fra den gymnasial eksamen skal være på mindst 7,0 og indeholde matematik A med karaktergennemsnit på mindst 7,0.
– Vi vil også gerne sende et signal om, at arbejdsindsatsen i gymnasiet har betydning. Samtidig følger gymnasielærerne eleverne i op til tre år. Derfor må de være gode til at vurdere de faglige præstationer, siger prorektor ved Aarhus Universitet, Berit Eika.
SDU har Pinds interesse
Som reglerne er i dag, har hvert universitet frihed til at vælge både antallet af studerende og fordelingen i optaget mellem kvote 1 og 2. Dermed kan et universitet også selv vælge, hvor mange der optages på baggrund af karaktergennemsnit, optagelsessamtaler eller f.eks. tests.
Det betyder også, at optaget på kvote 2 er forskelligt ikke bare universiteterne imellem, men også fra uddannelse til uddannelse. Det er det, som Hanne Leth Andersen vil gøre mere enkelt.
– Jeg er personligt meget interesseret i, hvad der sker på Syddansk Universitet med for eksempel optagelsessamtaler, Søren Pind
Særligt er der ét universitetet, som skiller sig ud, når det kommer til optag, og det er Syddansk Universitet.
– Jeg er personligt meget interesseret i, hvad der sker på Syddansk Universitet med for eksempel optagelsessamtaler, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse er i gang med at kigge på, hvordan de forskellige institutioner optager studerende, så vi kan se på fordele og ulemper ved de forskellige modeller, skriver Søren Pind til Science Report.
SDU fik for tre år siden tilladelse til at indføre en ny måde at optage studenrede på gennem kvote 2. Her får de studerende nu en adgangsgivende Unitest og evt. samtale. Og i 2017 var 25 pct. ud af samtlige optagne studerendetil enten en samtale eller en indledende test. Det er med andre ord en millioninvestering, SDU har lavet.
– Vi har også studerende, som godt kan komme ind via kvote 1, men som alligevel vælger at tage testen for at se, hvor de står, siger prorektor ved SDU, Bjarne Graabech Sørensen.
Karakterer betyder meget for din succesrate
Aarhus Universitet bruger på enkelt uddannelser samme model som SDU, f.eks. på medicinuddannelsen, men den vil ikke blive indfaset i så udbredt grad. Det oplyser prorektor Berit Eika.
– Jeg plejer at sige, at karaktergennemsnittet er den bedste prædiktor for, hvordan det vil gå en studerende. Den er ikke perfekt, men den er den bedste, vi har, siger hun
Hun understreger dog, at man på flere uddannelser på Aarhus Universitet også har tests til evt. kommende studerende. Det er f.eks. gældende på medicinuddannelsens kvote 2.
Danmarks Evalueringsinstitut har gennem mange år fulgt studerende frafald, gennemførselstid og dimittenders ledighed efterfølgende.
Her er budskaberne kort fortalt: Jo højere karaktergennemsnit fra gymnasiet, jo lavere risiko for at droppe ud – på alle hovedområder. Samtidig er sandsynligheden for at komme ind på et ph.d.-studie også højere. Og ledigheden efter endt studie er lavere.
Det skal siges, at de ny optagelsesmetoder på Syddansk Universitet betyder, at man er i færd med at indsamle nye data for studerendes præstationer, gennemførselstid mv. Disse data adskiller sig fra Evalueringsinstituttets og anses af SDU for at være en forretningshemmelighed.
I sidste uge meldte også DTU sig som modstander af Hanne Leth Andersens forslag. Dermed er officielt tre universiteter ud af Rektorkollegiets otte medlemmer imod.
Man kan se en oversigt over, hvor stor en del af de studerende på landets universiteter, der optages gennem kvote 1 og 2 i her
Danmarks Evalueringsinstitut har i det hele taget arbejdet meget med området. Bla. i en rapport om optagelsessystemet på universiteterne og en anden om karakterers betydning for gennemførselstid.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
