Det myldrer i disse dage ind med nye, håbefulde studerende. Men mange af dem vil ikke være der, når vi kommer frem til sommerferien næste år. Det store frafald koster både studerende og uddannelsessteder penge og besvær. Derfor bliver der fra universiteternes side prøvet mange modeller af for at sikre, at de studerende vælger rigtigt første gang.
Problemet er så stort at rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, i et indlæg her på Science Report, foreslog at politikere og universiteter skal gå sammen om at lave et nyt system.
– Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende – derfor ét fælles system, skrev hun
Forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind kalder indlægget for “spændende” og finder det glædeligt, at universiteterne er optagede af at få de bedst egnede studerende ind på deres uddannelser.
Men Hanne Leth Andersen er langt fra den eneste der prøver at finde nye veje ud af problemet med de store frafald. Også flere af de andre universiteter har tiltag i støbeskeen.
AU stoler på gymnasielærerne
Københavns Universitet har fra 2018 indført krav om, at kommende studerende skal have mindst 6 i karaktergennemsnit for at blive optaget på kvote 1.
Tilsvarende ændringer er på vej for enkelte uddannelser på Copenhagen Business School, DTU og Aarhus Universitet – også fra 2018. En af dem er fysikuddannelsen på sidstnævnte institution. Her skal gennemsnittet fra den gymnasial eksamen skal være på mindst 7,0 og indeholde matematik A med karaktergennemsnit på mindst 7,0.
– Vi vil også gerne sende et signal om, at arbejdsindsatsen i gymnasiet har betydning. Samtidig følger gymnasielærerne eleverne i op til tre år. Derfor må de være gode til at vurdere de faglige præstationer, siger prorektor ved Aarhus Universitet, Berit Eika.
SDU har Pinds interesse
Som reglerne er i dag, har hvert universitet frihed til at vælge både antallet af studerende og fordelingen i optaget mellem kvote 1 og 2. Dermed kan et universitet også selv vælge, hvor mange der optages på baggrund af karaktergennemsnit, optagelsessamtaler eller f.eks. tests.
Det betyder også, at optaget på kvote 2 er forskelligt ikke bare universiteterne imellem, men også fra uddannelse til uddannelse. Det er det, som Hanne Leth Andersen vil gøre mere enkelt.
– Jeg er personligt meget interesseret i, hvad der sker på Syddansk Universitet med for eksempel optagelsessamtaler, Søren Pind
Særligt er der ét universitetet, som skiller sig ud, når det kommer til optag, og det er Syddansk Universitet.
– Jeg er personligt meget interesseret i, hvad der sker på Syddansk Universitet med for eksempel optagelsessamtaler, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse er i gang med at kigge på, hvordan de forskellige institutioner optager studerende, så vi kan se på fordele og ulemper ved de forskellige modeller, skriver Søren Pind til Science Report.
SDU fik for tre år siden tilladelse til at indføre en ny måde at optage studenrede på gennem kvote 2. Her får de studerende nu en adgangsgivende Unitest og evt. samtale. Og i 2017 var 25 pct. ud af samtlige optagne studerendetil enten en samtale eller en indledende test. Det er med andre ord en millioninvestering, SDU har lavet.
– Vi har også studerende, som godt kan komme ind via kvote 1, men som alligevel vælger at tage testen for at se, hvor de står, siger prorektor ved SDU, Bjarne Graabech Sørensen.
Karakterer betyder meget for din succesrate
Aarhus Universitet bruger på enkelt uddannelser samme model som SDU, f.eks. på medicinuddannelsen, men den vil ikke blive indfaset i så udbredt grad. Det oplyser prorektor Berit Eika.
– Jeg plejer at sige, at karaktergennemsnittet er den bedste prædiktor for, hvordan det vil gå en studerende. Den er ikke perfekt, men den er den bedste, vi har, siger hun
Hun understreger dog, at man på flere uddannelser på Aarhus Universitet også har tests til evt. kommende studerende. Det er f.eks. gældende på medicinuddannelsens kvote 2.
Danmarks Evalueringsinstitut har gennem mange år fulgt studerende frafald, gennemførselstid og dimittenders ledighed efterfølgende.
Her er budskaberne kort fortalt: Jo højere karaktergennemsnit fra gymnasiet, jo lavere risiko for at droppe ud – på alle hovedområder. Samtidig er sandsynligheden for at komme ind på et ph.d.-studie også højere. Og ledigheden efter endt studie er lavere.
Det skal siges, at de ny optagelsesmetoder på Syddansk Universitet betyder, at man er i færd med at indsamle nye data for studerendes præstationer, gennemførselstid mv. Disse data adskiller sig fra Evalueringsinstituttets og anses af SDU for at være en forretningshemmelighed.
I sidste uge meldte også DTU sig som modstander af Hanne Leth Andersens forslag. Dermed er officielt tre universiteter ud af Rektorkollegiets otte medlemmer imod.
Man kan se en oversigt over, hvor stor en del af de studerende på landets universiteter, der optages gennem kvote 1 og 2 i her
Danmarks Evalueringsinstitut har i det hele taget arbejdet meget med området. Bla. i en rapport om optagelsessystemet på universiteterne og en anden om karakterers betydning for gennemførselstid.
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
