Da forskningsrapporten “Magt og (M)ulighed” blev offentliggjort tidligere i år, skulle den give redskaber til at modvirke social kontrol i minoritetsmiljøerne. Rapporten, der er bestilt og betalt af styrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet, fik hurtig kritik fra flere politikere, fordi én af forskernes konklusioner blev udlagt som en anbefaling om mere koranundervisning.
Især udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kritiserede offentligt rapporten, og udtalte blandt andet, at han ”har lagt det studie pænt nederst i bunken i nederste skuffe”.
Nu er studiet ikke alene forvist til nederste skuffe, ministeren har også valgt helt at fjerne rapporten fra Integrationsministeriets hjemmeside. Det skriver Altinget.
Ifølge prorektor på RUC, Peter Kjær, har hele forløbet efter udgivelsen af Magt og (M)ulighed været “ukønt”, og han undrer sig over besutningen om at fjerne rapporten.
– Man står tilbage lidt undrende, når man ser på resultatet. Det sender et signal om, at man politisk er bekymret over bestemte typer af viden. Det er bekymrende, siger han.
Sociolog og professor emeritus på Københavns Universitet, Heine Andersen, der forsker i forskningsfrihed, mener også, at beslutningen er “stærkt bekymrende”.
– Det er en begrænsning af formidlingen af forskningen, og forskere har pligt til at publicere og stille deres forskning til rådighed. Jeg synes, det er pinligt og uværdigt, og mangel på format for en ansvarlig minister, at foretage sig sådan noget. Især når der ikke har været fremlagt fejl eller brud på videnskabelige praksis. Det er åbenlyst, at ministeren bare ikke bryder sig om konklusionen, siger Heine Andersen.
En politisk sag
Ideen om at fjerne forskningsrapporten fra ministeriets hjemmeside blev første gang fremsat af Pia Kjærsgaard (DF) på et samråd den 8. september, hvorefter vikarierende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek tilkendegav, at han ville undersøge, om det kunne lade sig gøre.
Man må bare konstatere, at det er en politisk sag nu
Overfor Altinget kalder Mattias Tesfaye selv beslutningen for “meget usædvanlig”, og han begrunder den med, at han ikke ønsker, “at danskerne skal blive forvirrede over, om regeringen bakker op om forskernes anbefaling”.
Den forklaring giver Heine Andersen ikke meget for:
– Det er en arrogant og autoritær holdning, som om befolkningen ikke kan tænke selv. Der skal være mulighed for at diskutere i et oplyst demokratiet, så hver enkelt kan tage stilling. I stedet trækker ministerens rapporten tilbage. Det er mangel på respekt.
Prorektor Peter Kjær mener, at der var andre muligheder end helt at fjerne rapporten fra hjemmesiden.
– Ministeriet og Integrationsministeren må gøre, som de vil, men man kunne have løst problemet ved markere på hjemmesiden, at rapporten var lavet af uafhængige forskere og ikke nødvendigvis afspejler ministerens holdning, siger Peter Kjær.
– Man må bare konstatere, at det er en politisk sag nu. Det er svært som universitet eller forsker at gå videre i den debat. Jeg tror i hvert fald, at efter den debat, der har været, står det klart, hvad forskellige parter mener om rapporten, tilføjer han.
Det er især dekan for humaniora på RUC, Julie Sommerlund, der har udtrykt bekymring for den udvikling, der er sket, hvor visse politikere er utilfredse med bestemte forskningsresultater.
Læs også: Myndighedsbetjening truer stadig den frie og uafhængige forskning.
– Vi har en bred debat i universitetsverden netop omkring mødet mellem uafhængig forskning og politik, fordi vi mener, at forskning også skal bidrage til samfundet. Det betyder, at vi også nogle gange kan lave forskning og forskningsrapporter som bygger på et samarbejde, hvor politikere og myndigheder bestiller en undersøgelse af et bestemt spørgsmål, som forskning skal forsøge at finde svar på. Det er der en lang tradition for. Lige nu diskuterer vi meget, hvilke værdier og principper, der skal gælde for det samarbejde, fortæller Peter Kjær.
Forvirrende lærdom
Prorektoren understreger, at det særlige ved denne situation er, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ikke har bestilt en specifik undersøgelse. Derimod har forskere kunnet byde ind, hvorefter SIRI har udvalgt det projekt, “de fandt var det bedste”;
– Det projekt blev leveret. Derfor er det ekstra specielt, at det alligevel har vakt politisk skuffelse. Det, man står tilbage med, er; hvad er det egentlig vi som forskningsinstitution og forskere kan lære af den her sag, siger Peter Kjær og svarer selv, at;
– Lærdommen er lidt forvirrende. Skal man afholde sig fra forskning i områder, som er præget af store politiske modsætninger og et højt konfliktniveau? Skal man passe på med ikke at sige det forkerte eller løse det forkerte problem? Det er bekymringen fra vores side. Det er svært, hvilken konklusion vi skal drage.
Heine Andersen frygter, at hele forløbet kan have en afskrækkende effekt på andre forskere.
– Det har selvfølgelig en negativ virkning for fremtidig deltagelse i den offentlige debat fra forskernes side. Det risikerer at afskrække andre forskere fra at deltage og levere en rapport, når myndigheder beder én stille op, siger han.
Heine Andersen kender ikke til tidligere eksempler på, at en forskningsrapport er blevet lagt frem på et ministeriums hjemmeside og siden er blevet fjernet. Og han påpeger, at selvom rapporten stadig er offentlig tilgængelig, for eksempel via Roskilde Universitets hjemmeside, bør ministeriet også stille en rapport, der er betalt af offentlige midler, til rådighed.
– Det står i universitetsloven, at al forskning, som er betalt af offentlige midler, skal offentliggøres og at forskerne skal stille sig til rådighed. Så er det også god skik og i overensstemmelse med ministeriets forpligtelser at levere en rapport, der er indsamlet til gavn for borgerne. De bør også gøre den offentlig tilgængelig, siger Heine Andersen.
Læs også: Islamforsker: Politisering begrænser min forskningsfrihed.
