Topstillinger på norske universiteter og forskningsinstitutioner er nu i højere grad besat af kvinder end mænd. Det skriver det norske medie forskerforum.no.
Der er næsten tale om en 50/50-fordeling, dog med en lille overvægt af kvinder. I 2019 udgjorde kvinder 51,4 procent af lederne, det vil for eksempel sige stillinger som rektorer, prorektorer og dekaner, på universiteter og højskoler i Norge. På mellemlederniveau har kvinderne fået endnu bedre fat, og besidder nu 55,8 procent af stillingerne.
På institutniveau er andelen af kvinder også høj, da 42 procent af forskningsinstitutternes øverste ledere, altså direktører, er kvinder. Kvindeandelen er dermed højere på topniveau, end længere nede i organisationen.
1 ud af 4 i Danmark
Retter vi blikket mod Danmark, viser der sig et noget anderledes billede af kønsfordelingen på topledelsesposterne. Her er det samlet set 24 procent af de vigtigste lederposter på universiteterne, der er besat af kvinder.
Det viser tal fra universiteternes hjemmeside, som professor i statskundskab, Hanne Foss Hansen fra Københavns Universitet har trukket.
Som tabellen viser, er der få kvinder blandt rektorer, universitetsdirektører og dekaner. Dog skiller stillingen som prorektor sig ud, da 3 ud af 7 i denne stilling er kvinder.
Læs også: Det halter også med kvinder i universitetsledelse.
Splittet organisationskultur i Danmark
Science Report har bedt Hanne Foss Hansen, der også kender det norske forskningssystem indefra, om at forklare, hvad der ligger bag udviklingen på de norske forskningsinstitutioner.
– En forskel mellem Danmark og Norge er, at ligestillingspolitik i Danmark er et politiseret område. Der har ikke været stabilitet i den politiske støtte til dette område i Danmark, hvad der, så vidt jeg kan observere, har været i en længere årrække i Norge, siger Hanne Foss Hansen og fortsætter;
– Jeg oplever også, at der på de norske universiteter er en organisationskultur og langt hen ad vejen fælles værdier, der understøtter, at det er vigtigt, at der er kvindelige ledere. I Danmark er organisationskulturen på universiteterne langt mere splittet.
Hun tilføjer, at “ligestillingskritiske stemmer tiltager sig og får mere plads i Danmark både i diskussionerne på institutionsniveau og i medierne”, som en del af forklaringen.
Forskerforum.no har talt med en tidligere prorektor ved Universitetet i Oslo, Ragnhild Hennum, som mener, at det stadig er nødvendigt at arbejde med kønsbalancen på topniveau:
– Det er muligt at være kvindelig leder i akademia, det viser tallene. Men det er også svært at sige, at der ikke eksisterer et glasloft. Man ser jo også, at der er langt flere mænd end kvinder på de områder, der er knyttet flest penge og mest prestige omkring, siger Ragnhild Hennum til mediet.
Universitetet i Oslo skiller sig da også ud fra den norske statistik, da UiO havde bare én kvindelig dekan ud og otte i alt sidste år. For hele landet gælder det, at der i gennemsnit er 53 procent kvinder blandt de norske dekaner, ifølge forskerforum.no.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.