Topstillinger på norske universiteter og forskningsinstitutioner er nu i højere grad besat af kvinder end mænd. Det skriver det norske medie forskerforum.no.
Der er næsten tale om en 50/50-fordeling, dog med en lille overvægt af kvinder. I 2019 udgjorde kvinder 51,4 procent af lederne, det vil for eksempel sige stillinger som rektorer, prorektorer og dekaner, på universiteter og højskoler i Norge. På mellemlederniveau har kvinderne fået endnu bedre fat, og besidder nu 55,8 procent af stillingerne.
På institutniveau er andelen af kvinder også høj, da 42 procent af forskningsinstitutternes øverste ledere, altså direktører, er kvinder. Kvindeandelen er dermed højere på topniveau, end længere nede i organisationen.
1 ud af 4 i Danmark
Retter vi blikket mod Danmark, viser der sig et noget anderledes billede af kønsfordelingen på topledelsesposterne. Her er det samlet set 24 procent af de vigtigste lederposter på universiteterne, der er besat af kvinder.
Det viser tal fra universiteternes hjemmeside, som professor i statskundskab, Hanne Foss Hansen fra Københavns Universitet har trukket.
Som tabellen viser, er der få kvinder blandt rektorer, universitetsdirektører og dekaner. Dog skiller stillingen som prorektor sig ud, da 3 ud af 7 i denne stilling er kvinder.
Læs også: Det halter også med kvinder i universitetsledelse.
Splittet organisationskultur i Danmark
Science Report har bedt Hanne Foss Hansen, der også kender det norske forskningssystem indefra, om at forklare, hvad der ligger bag udviklingen på de norske forskningsinstitutioner.
– En forskel mellem Danmark og Norge er, at ligestillingspolitik i Danmark er et politiseret område. Der har ikke været stabilitet i den politiske støtte til dette område i Danmark, hvad der, så vidt jeg kan observere, har været i en længere årrække i Norge, siger Hanne Foss Hansen og fortsætter;
– Jeg oplever også, at der på de norske universiteter er en organisationskultur og langt hen ad vejen fælles værdier, der understøtter, at det er vigtigt, at der er kvindelige ledere. I Danmark er organisationskulturen på universiteterne langt mere splittet.
Hun tilføjer, at “ligestillingskritiske stemmer tiltager sig og får mere plads i Danmark både i diskussionerne på institutionsniveau og i medierne”, som en del af forklaringen.
Forskerforum.no har talt med en tidligere prorektor ved Universitetet i Oslo, Ragnhild Hennum, som mener, at det stadig er nødvendigt at arbejde med kønsbalancen på topniveau:
– Det er muligt at være kvindelig leder i akademia, det viser tallene. Men det er også svært at sige, at der ikke eksisterer et glasloft. Man ser jo også, at der er langt flere mænd end kvinder på de områder, der er knyttet flest penge og mest prestige omkring, siger Ragnhild Hennum til mediet.
Universitetet i Oslo skiller sig da også ud fra den norske statistik, da UiO havde bare én kvindelig dekan ud og otte i alt sidste år. For hele landet gælder det, at der i gennemsnit er 53 procent kvinder blandt de norske dekaner, ifølge forskerforum.no.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.