– Det er meget glædeligt for Danmark, at vi nu har bred opbakning fra politisk side, fra universiteterne og fra de private fonde til et ekstraordinært ambitiøst forskningsinitiativ.
Sådan siger formanden for Danmarks Grundforskningsfond, professor Jens Kehlet Nørskov, om den aftale, fonden har indgået med fire af landets private fonde omkring etableringen af de nye ambitiøse forskningscentre, der har fået navnet Pionercentre.
Det var i forbindelse med sidste års aftale om fordelingens af forskningsreserven, at folketingets partier afsatte godt 177 mio. kroner til et Pioner-initiativ, som skal bidrage til at sikre Danmarks position i den absolutte forskningselite globalt set.
Allerede dengang var regeringens plan, at de nye forskningscentre skulle etableres i samarbejde med private fonde, dog uden at der var landet en konkret aftale med fondene endnu, og at centrene administrativt skulle høre under Grundforskningsfonden.
Nu er Grundforskningsfonden sammen med Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden blevet enige om et samarbejde om finansieringen af Pionercentre.
Pioner-initiativet sættes i søen med en samlet bevillingssum på 1 mia. kroner. De private fonde bidrager samlet set med 600 mio. kroner, imens Grundforskningsfonden ligger de resterende 223 mio., så det samlede offentlige bidrag til centrene når op på 400 mio. kroner.
– Pionercentrene er et banebrydende projekt, der vil give dansk grundforskning et solidt løft. Der er både tale om et meget ambitiøst beløb, men også samarbejdet mellem de private fonde, universiteterne og Danmarks Grundforskningsfond har virkelig interessante perspektiver for dansk forskning, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
– Med det, som fondene lægger op til, kan Danmark komme med i front på forskningen inden for kunstig intelligens, og vi kan forstærke den grønne grundforskning i nye klimavenlige løsninger, tilføjer han.
Klima og kunstig intelligens
Ambitionen med Pionercentrene er, at der skal udføres grundforskning med sigte på at løse store samfundsmæssige udfordringer. Og de to store forskningstemaer, fondene er nået til enighed omkring, er kunstig intelligens og klima og energiområdet.
– Hvis vi skal løse nogle af de enorme udfordringer, som verden i dag står over for, er der behov for at styrke grundforskning inden for særligt perspektivrige områder, hvor forskningsgennembrud er forudsætningen for at finde nye løsninger, siger Jens Kehlet Nørskov, bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond, og uddyber;
– Vi er for eksempel nødt til at finde nye måder til at lagre vedvarende energi, hvis vi skal løse klimaudfordringerne og samtidig beholde vores levestandard. Og kunstig intelligens vil på mange måder være med til at forme vores samfund i fremtiden. Vi skal være med til at udvikle den teknologi og sikre, at den er etisk og menneskeligt forsvarlig.
Fondene arbejder i øjeblikket på at finpudse de to emner og overvejer muligheden for at etablere et tredje Pionercenter, hvis de kan nå til enighed om, hvad et eventuelt tredje forskningstema skal være, fortæller Jens Kehlet Nørskov.
De private fonde, Science Report har talt med, fortæller, at de ser store muligheder i Pioner-initiativet:
– Vi er begejstrede over muligheden for at være med til at tiltrække forskere fra den absolutte verdenstop til Danmark – med det sigte at kunne sætte teknisk og naturvidenskabelig forskning i spil, når de store samfundsudfordringer skal løses, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Også formanden for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, pointerer, at ”Pionercentrene kan medvirke til at trække de bedste forskere fra hele verden til Danmark”, og siger endvidere:
– Vi mener, det er vigtigt med en stor satsning inden for de nævnte områder som klima og kunstig intelligens, og det kan vi bedst opnå i fællesskab. Pionercentrene kan give de bedst mulige vilkår for, at Danmark kan fostre verdensklasseforskning, der på sigt kan bidrage med løsninger til de globale udfordringer, siger Flemming Besenbacher.
Han fortæller desuden, at konceptet omkring Pionercentrene er udarbejdet sådan, ”at det på rimelig vis tilfredsstiller alles ønsker”;
– Det har selvfølgelig været rigtig vigtigt at sikre, at alle partner netop kunne se sig selv i projektet og støtte det ikke bare nu, men også mange år frem. Det er lykkedes, og dermed er der lagt et rigtigt fundament for at opnå succes på den lange bane, siger formanden.
Også Novo Nordisk Fonden mener, at ”det er glædeligt, at det er lykkes at nå frem til en fælles og enkel model med mange aktører”:
– Det viser en vilje til at løfte niveauet for dansk forskning til gavn for hele Danmark, og det lover rigtig godt for fremtidens ambitioner på forskningsområdet, siger Niels Peder Nielsen, vice administrerende direktør i fonden.
– Vi har en fælles og vigtig opgave med at sikre, at der sker forskning af høj international kvalitet i Danmark. Derfor bakker vi op om, at der sættes fokus på innovativ og visionær grundforskning til gavn for et bæredygtig samfund. Det vil Pionercentrene kunne give mulighed for. At etablere fokuserede forskningscentre er en model, vi ved, der virker fra flere andre forskningscentre, som Novo Nordisk Fonden har været med til at støtte, tilføjer Novo-direktøren.
Selvom Grundforskningsfonden har indgået en aftale med fire private fonde omkring finansieringen, er andre fonde også meget velkommen til at deltage i et Pionercenter, siger Jens Kehlet Nørskov:
– Ja, det ville være dejligt (hvis andre fonde også er interesseret i at deltage, red.). De to forskningstemaer er gode eksempler på nogle emner, som er så store og vigtige, at hvis vi kan stå sammen om virkelig at gøre en forskel der, er det godt for hele Danmark, siger formanden.
Universiteterne er vigtige
Det er første gang, at Grundforskningsfonden og fire af landets største forskningsfinansierende private fonde på denne måde går sammen i en national forskningssatsning.
Et pionercenter skal ledes af en ”ekstraordinær dygtig forsker, som vil blive omhyggeligt rekruttereret fra den globale forskningsverden”, skriver Grundforskningsfonden.
Derfor er arbejdet med Pionercentrene ”ikke i mål endnu”, da både rekrutterings- og etableringsdelen er en længere proces, fortæller Jens Kehlet Nørskov.
Administrativ kommer Pionercentrene til at høre under Grundforskningsfonden, der har god erfaring med at drive forskningscentre i den størrelsesorden, på grund af fondens Centers of Excellence.
Fysisk vil Pionercentrene være placeret på universiteterne, og derfor er universiteterne ”også meget vigtige partnere” i initiativet, pointerer Nørskov desuden.
Da regeringen søsatte Pioner-ideen, var det uden at have en aftale på bordet med de private fonde. Derfor har blandt andet Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), tidligere udtrykt bekymring omkring, hvem der har ejerskab over Pionercentrene:
– Er det dem, der kommer med de første eller de sidste penge? Det ved vi ikke. Jeg havde gerne set, at aftalerne var lavet, før regeringen kom ud med konceptet, har Jens Oddershede tidligere udtalt til Science Report.
TVIVL OM FINANSIERING AF PIONERCENTRE SKABER BEKYMRING
Til det siger Jens Kehlet Nørskov:
– Nej, jeg ser ikke nogen problemer der. Nu er der enighed blandt fondene, og de enkelte fonde bestemmer i sidste ende selv, hvad de vil betale ind til.
