Når et nyt Europa-Parlamentet indtager sæderne i Bruxelles, har MEP’erne godt og vel halvandet år til at færdiggøre arbejdet med EU’s kommende forskningsprogram, Horizon Europe.
Horizon Europe skal afløse EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, så forskningsprogrammet er klar til at blive taget brug i 2021.
På grund af det kommende EP-valg, bliver det et nyt Europa-Parlament, der skal afslutte det igangværende arbejde. De nye parlamentsmedlemmer får derfor i teorien mulighed for at påvirke Horizon Europe-agendaen, hvis de går imod nogle af de beslutninger, deres forgængere har truffet.
Det er dog ikke sandsynligt, at der kommer store ændringer så langt fremme i processen, vurderer eksperter overfor mediet ScienceBusiness.net.
De nye MEP’er kommer formentlig ”for sent til, at de i betydelig grad kan påvirke Horizon Europe”, som Peter Fisch, en tidligere embedsmand i Kommissionens afdeling for forskning, videnskab og innovation, siger til Science Business.
Han vurderer også, at det er ”usandsynligt, at der vil være et stort ønske om at rive op i det Horizon Europe-forslag, der allerede er stemt igennem af de afgående medlemmer”.
Fastlæg budget og færdiggør ”missioner”
Det kommende Europa-Parlament vil skulle samle op på diskussioner om retningen for Horizon Europe, hvilke spørgsmål, det skal forfølge, og hvorvidt forskningen gør gavn.
Imens indholdet, altså de overordnede linjer og instrumenter i Horizon Europe, er vedtaget, mangler Kommissionen og Parlamentet stadig at nå til enighed omkring budgetrammen.
Parlamentets ønske har længe været et budget på 120 mia. €, hvorimod Kommissionen har foreslået 94 mia. €. Men med et nyt Parlament ved roret kan det endelige budget for Horizon Europe både bevæge sig i den ene og den anden retning.
EU NÆRMER SIG AFTALE OM HORIZON EUROPE
Thomas Jorgensen, senior policy koordinator i European University Association (EUA), som er en europæisk sammenslutning af universiteter, pointerer overfor Science Business, at der er bred politisk opbakning til et ambitiøst forskningsprogram, idet partier på tværs af det politisk spekter har stemt for det, og siger at;
– Der er god grund til at tro, at parlamentet fortsat forpligter sig på europæiske investeringer i forskning og uddannelse.
Hvis man kigger nærmere på instrumenterne i Horizon Europe, lægges der op til at skrue op for forskning i de globale udfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, i form af nogle såkaldte ”missioner for forskning”.
Imens selve missionerne er vedtaget, mangler detaljerne stadig at falde på plads. Derfor bliver det også ”en kerneopgave” for MEP’erne at blive enige om de nærmere detaljer omkring de fem missioner, vurderer Science Business.
Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt
Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri
CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.