Når et nyt Europa-Parlamentet indtager sæderne i Bruxelles, har MEP’erne godt og vel halvandet år til at færdiggøre arbejdet med EU’s kommende forskningsprogram, Horizon Europe.
Horizon Europe skal afløse EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, så forskningsprogrammet er klar til at blive taget brug i 2021.
På grund af det kommende EP-valg, bliver det et nyt Europa-Parlament, der skal afslutte det igangværende arbejde. De nye parlamentsmedlemmer får derfor i teorien mulighed for at påvirke Horizon Europe-agendaen, hvis de går imod nogle af de beslutninger, deres forgængere har truffet.
Det er dog ikke sandsynligt, at der kommer store ændringer så langt fremme i processen, vurderer eksperter overfor mediet ScienceBusiness.net.
De nye MEP’er kommer formentlig ”for sent til, at de i betydelig grad kan påvirke Horizon Europe”, som Peter Fisch, en tidligere embedsmand i Kommissionens afdeling for forskning, videnskab og innovation, siger til Science Business.
Han vurderer også, at det er ”usandsynligt, at der vil være et stort ønske om at rive op i det Horizon Europe-forslag, der allerede er stemt igennem af de afgående medlemmer”.
Fastlæg budget og færdiggør ”missioner”
Det kommende Europa-Parlament vil skulle samle op på diskussioner om retningen for Horizon Europe, hvilke spørgsmål, det skal forfølge, og hvorvidt forskningen gør gavn.
Imens indholdet, altså de overordnede linjer og instrumenter i Horizon Europe, er vedtaget, mangler Kommissionen og Parlamentet stadig at nå til enighed omkring budgetrammen.
Parlamentets ønske har længe været et budget på 120 mia. €, hvorimod Kommissionen har foreslået 94 mia. €. Men med et nyt Parlament ved roret kan det endelige budget for Horizon Europe både bevæge sig i den ene og den anden retning.
EU NÆRMER SIG AFTALE OM HORIZON EUROPE
Thomas Jorgensen, senior policy koordinator i European University Association (EUA), som er en europæisk sammenslutning af universiteter, pointerer overfor Science Business, at der er bred politisk opbakning til et ambitiøst forskningsprogram, idet partier på tværs af det politisk spekter har stemt for det, og siger at;
– Der er god grund til at tro, at parlamentet fortsat forpligter sig på europæiske investeringer i forskning og uddannelse.
Hvis man kigger nærmere på instrumenterne i Horizon Europe, lægges der op til at skrue op for forskning i de globale udfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, i form af nogle såkaldte ”missioner for forskning”.
Imens selve missionerne er vedtaget, mangler detaljerne stadig at falde på plads. Derfor bliver det også ”en kerneopgave” for MEP’erne at blive enige om de nærmere detaljer omkring de fem missioner, vurderer Science Business.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.