Når et nyt Europa-Parlamentet indtager sæderne i Bruxelles, har MEP’erne godt og vel halvandet år til at færdiggøre arbejdet med EU’s kommende forskningsprogram, Horizon Europe.
Horizon Europe skal afløse EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, så forskningsprogrammet er klar til at blive taget brug i 2021.
På grund af det kommende EP-valg, bliver det et nyt Europa-Parlament, der skal afslutte det igangværende arbejde. De nye parlamentsmedlemmer får derfor i teorien mulighed for at påvirke Horizon Europe-agendaen, hvis de går imod nogle af de beslutninger, deres forgængere har truffet.
Det er dog ikke sandsynligt, at der kommer store ændringer så langt fremme i processen, vurderer eksperter overfor mediet ScienceBusiness.net.
De nye MEP’er kommer formentlig ”for sent til, at de i betydelig grad kan påvirke Horizon Europe”, som Peter Fisch, en tidligere embedsmand i Kommissionens afdeling for forskning, videnskab og innovation, siger til Science Business.
Han vurderer også, at det er ”usandsynligt, at der vil være et stort ønske om at rive op i det Horizon Europe-forslag, der allerede er stemt igennem af de afgående medlemmer”.
Fastlæg budget og færdiggør ”missioner”
Det kommende Europa-Parlament vil skulle samle op på diskussioner om retningen for Horizon Europe, hvilke spørgsmål, det skal forfølge, og hvorvidt forskningen gør gavn.
Imens indholdet, altså de overordnede linjer og instrumenter i Horizon Europe, er vedtaget, mangler Kommissionen og Parlamentet stadig at nå til enighed omkring budgetrammen.
Parlamentets ønske har længe været et budget på 120 mia. €, hvorimod Kommissionen har foreslået 94 mia. €. Men med et nyt Parlament ved roret kan det endelige budget for Horizon Europe både bevæge sig i den ene og den anden retning.
EU NÆRMER SIG AFTALE OM HORIZON EUROPE
Thomas Jorgensen, senior policy koordinator i European University Association (EUA), som er en europæisk sammenslutning af universiteter, pointerer overfor Science Business, at der er bred politisk opbakning til et ambitiøst forskningsprogram, idet partier på tværs af det politisk spekter har stemt for det, og siger at;
– Der er god grund til at tro, at parlamentet fortsat forpligter sig på europæiske investeringer i forskning og uddannelse.
Hvis man kigger nærmere på instrumenterne i Horizon Europe, lægges der op til at skrue op for forskning i de globale udfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, i form af nogle såkaldte ”missioner for forskning”.
Imens selve missionerne er vedtaget, mangler detaljerne stadig at falde på plads. Derfor bliver det også ”en kerneopgave” for MEP’erne at blive enige om de nærmere detaljer omkring de fem missioner, vurderer Science Business.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.