Hvor er den politiske styring af forskningen og innovationen?
Det spørgsmål har tidligere uddannelses- og forskningsminister fra Venstre, Søren Pind (2016-2018) for nylig rejst i en klumme i Berlingske.
Søren Pind mener, at der er brug for en politisk styring af forskningen under coronakrisen. Hans vanlige opbakning til den frie forskning er sat ud af spil, fordi Danmark, sammen med resten af verden, befinder sig i en krigstilstand, lyder argumentet.
Nu må politikerne tage ansvar for, at “det videnskabelige samfund i Danmark” får defineret, hvad der er behov for, og hvilket bidrag, dansk forskning kan yde, i kampen mod coronavirus, lyder det fra den tidligere forskningsminister og forhenværende medlem af Folketinget.
Den vurdering er Morten Sodemann, overlæge og professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet, helt uenig i:
– Det er en hovedløs kritik at komme med inde midt i en epidemi. Det er som at prøve at styre en supertanker, der allerede er sejlet ind i havnen, siger Morten Sodemann.
Han mener, at timingen for Pinds appel er helt skæv;
– Den kommer post festum (for sent, red.). Den her gruppe af virus (coronavirus, red.) advarede forskerne mod for mere end 10 år siden. Dengang var der ikke en kæft politikere, der tænkte; nu giver vi en masse penge til forskning i vaccine. Vacciner udvikler man stille og roligt; det tager mange år. Det er ikke noget, man opfinder i en krisetid, forklarer Sodemann.
Krig og fred
Science Report har også bedt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab om en kommentar til Søren Pinds opfordring om politisk styring af forskningen under coronakrisen:
– Helt generelt mener Selskabet, at forskning gerne skal være fri, og man skal være meget varsom med politisk styring af forskningen, lyder det i et skriftligt svar fra Lars Arge, professor ved AU og generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
– En sådan foregår bedst gennem brede strategiske programmer som udmøntes via uafhængige bevillingsorganer som Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden, tilføjer han.
Politikerne har massivt døve øre i fredstid, men er massivt opmærksomme i krigstid
Morten Sodemann er grundlæggende uenig i Søren Pinds opfattelse af, at forskningen i coronavirus på nuværende tidspunkt kan styres politisk:
– Sådan fungerer forskning ikke. Forskning indgår i en fødekæde, hvor det kan tage 10-15 år at udvikle en forsker. Så det der med at sige; hov – nu har vi en coronavirus, så speeder vi op for forskningen, sådan fungerer det ikke, siger professoren.
Som forsker og infektionsmediciner taler Morten Sodemann ud fra sine tidligere erfaringer med blandt andet ebola, der i 2013 ramte især landene i Vestafrika. Selvom forskerne i lang tid havde råbt op om faren ved sygdommen, var der ingen politikere, der tog ansvar for at investere i laboratorier med henblik på at udvikle en vaccine, fortæller Sodemann.
– Politikerne har massivt døve øre i fredstid, men er massivt opmærksomme i krigstid;
– De kommer til at løbe efter udviklingen, fordi de har det med først at tænke på forskningen, når det er for sent. Hvis ikke politikerne forstår, at forskning tager tid, kommer de aldrig til at være rettidige i deres indsats, siger Morten Sodemann.
Derfor skal man sørge for “at investere i fredstid, ikke i krigstid”, understreger han.
Ikke kun et spørgsmål om penge
Indtil 2016 producerede Statens Serum Institut selv vacciner, før staten valgte at sælge den danske produktion til et saudiarabisk firma. Salget blev igangsat af den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, men gennemført af sundhedsminister Sophie Løhde, efter Venstre havde fået regeringsmagten.
I den seneste tid har flere partier udtrykt bekymring for, at Danmark ikke har en national vaccinefabrik, mens en pandemi raser i hele verden, og både Enhedslisten og SF vil have produktionen tilbage på danske hænder.
Morten Sodemann mener, at beslutningen om at sælge den danske vaccineproduktion vidner om, at politikerne ikke har været forberedte på den situation, vi står i nu:
– Søren Pind taler om politisk styring, men politisk har man jo valgt at sælge Danmarks indsats i udviklingen af en vaccine. Vi ville have været førende i udviklingen af vacciner nu. Hvorfor skulle det sælges fra, når vi i virkeligheden var smadder gode?
– Vi er alle klar over, at vi burde gøre noget, men de (politikerne, red.) har lukket den enhed. Det er for sent nu. Politikerne skyder ansvaret fra sig ved at sige; nu skal forskningen styres, mener Morten Sodemann.
Læs også: Søren Pind i ny bog: Var chokeret over universiteternes egoisme.
Han mener også, at Søren Pind overser, at det i høj grad er offentlige og private fonde, “der bestemmer, hvad der forskes i”, i kraft af deres støtte til forskningsprojekter.
Under coronakrisen er det især de private fonde, der har meldt sig på banen med akutte millioner til forskning i coronavirus, imens regeringen har flyttet 150 mio. kroner over til området.
Men selvom fondene har vist handlekraft, og står klar med hurtige penge under krisen, er det ikke nødvendigvis med til at højne den videnskabelige kvalitet af forskningen, advarer Morten Sodemann:
– Problemet er, at hvis bare der står “corona” på ansøgningen, får forskerne penge lige nu. Men spørgsmålet er, om alle de studier er interessante? Om lidt er virussen væk, men er vi blevet klogere på det grundlæggende problem ved epidemier som denne, lyder bekymringen?
– Det er ikke mængden af penge, der afgør kvaliteten. Det, der er den interessante diskussion er; hvordan sikrer vi kvaliteten af dét, der forskes i, siger Morten Sodemann.
Brug for tættere dialog
Men har det videnskabelige samfund selv sørget for at råbe vagt i gevær og forklare politikerne, at forskning tager tid og kræver tålmodige investeringer? Det korte svar er ja, mener Morten Sodemann;
– Forskerne har råbt op, men problemet er, at der er mest lydhørhed lige under og umiddelbart efter en sundhedskrisen. Bagefter kan ingen huske, hvorfor vi for eksempel vaccinerer mod mæslinger. Der er ekstrem kort hukommelse, siger professoren, og tilføjer at det også gælder for pressen.
Det, Søren Pind har ret i er, at der skal være en tættere dialog mellem videnskabsmiljøerne og politikerne, mener Morten Sodemann. Og politikerne bør i højere grad benytte sig af den viden, fagfolk besidder;
– Når man har arbejdet i mange år med forskning og social ulighed i sundhed, som jeg har, er det forbavsende, hvor meget god viden, der overhovedet ikke bliver brugt til noget. Der er rigtig meget viden, ingen vil have, fordi det ikke er politisk opportunt, fortæller han.
Videnskabernes Selskab beskriver i en mail til Science Report, hvordan selskabet i dag er i dialog med det forskningspolitiske system:
– Allerede i dag medvirker Videnskabernes Selskab til at sætte den forskningspolitiske dagsorden, for eksempel ved at afholde forskningspolitiske symposier, udgive publikationer om den bedste retning for dansk forskning og mødes med relevant ministre, ordførere, fonde og andre interessenter, siger generalsekretær Lars Arge:
– På samme vis medvirker selskabet naturligvis gerne i hele situationen omkring covid-19, og det er glædeligt at se det store engagement forskningsverdenen imødegår krisen med – og ikke mindst medlemmer fra Selskabet, afslutter han.
Science Report har, efter at have talt med Morten Sodemann, forsøgt at få en kommentar fra Søren Pind. Han er ikke vendt tilbage før deadline.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.