Den 10. marts offentligjorde Sundhedsstyrelsen ”COVID 19 – Risikovurdering strategi og tiltag ved epidemi i Danmark”. Det er nu otte dage siden, og den er ikke blevet opdateret siden, selvom det nu går stærkt med udbredelsen af virussen.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen har blandt andet forsket i politisk kommunikation og i de psykologiske mekanismer, som vi alle er udstyret med fra naturens hånd, når vi navigerer i smittesituationer.
Han opfordrer til, at Sundhedsstyrelsens estimater for, hvordan smitten og sygdommen spreder sig, løbende bliver opdateret, og at blandt andre Statens Serum Institut offentliggør deres estimater af smittesituationen, og præcis hvilke simuleringsmodeller de bruger.
Han ser nemlig uoverensstemmelser mellem de flere og flere politiske tiltag og restriktioner på den ene side og Sundhedsstyrelsens meldinger om, at der er styr på kapaciteten i Sundhedsvæsnet på den anden side. Det kan åbne for mistanke om, at der er noget afgørende, som ikke bliver kommunikeret af hverken myndighederne eller regeringen.
– Når Sundhedsstyrelsen taler, så gør de det jo meget beroligende og siger for eksempel, at der er styr på kapaciteten af respiratorer. Og det er jo fantastisk. Men samtidig kommer der flere og flere politiske tiltag, hvilket jo signalerer noget andet. Og oven i købet bliver Dronningen spillet på banen med signaler om, at kapaciteten på hospitalerne ikke er tilstrækkelig. Lad os derfor se de estimater og præcis hvilke matematiske modeller, de bygger på, siger Michael Bang Petersen.
Forskellige data gør det svært
Imens faglig direktør for Statens Serum Institut (SST), Kåre Mølbak, på pressemødet i Statsministeriet tirsdag den 17. marts sagde, at SST har matematiske modeller for, hvordan epidemien vil udvikle sig, signalerer pressemødet som helhed, at vi står i en helt ny situation, og at alle involverede betræder nyt land, påpeger Michael Bang Petersen.
– Man bør derfor spørge ind til, hvor stor usikkerhed, der er, og hvor meget vi egentlig kan bruge de modeller, som vi har fra tidligere tider. Vi bør have mulighed for at gå ind bag udmeldingerne, siger Michael Bang Petersen.
Han erkender dog, at det er en vanskelig situation. Dels fordi der bliver genereret meget store mængder data i hele verden på basis af forskellige strategier til bekæmpelse af smitten, dels at hele beslutningssystemet i Danmark formentlig er overophedet.
– Rådene fra WHO går blandt andet på, at der skal handles hurtigt, og at hastighed trumfer perfektion. Lederen af WHO, Dr. Michael J Ryan, giver sine råd på basis af sin erfaring med ebolaepidemier. Det siger han jo helt udtrykkeligt. De asiatiske lande handler på basis af viden om udbredelsen af SARS, siger han og uddyber;
– Og så har vi Danmark, hvor myndighederne formentlig er trænet i udbredelsen af influenza, som de jo har stået overfor før. Og det er vel det, deres modeller bygger på. Derfor opfordrer jeg til, at myndighederne lægger deres estimater frem og er helt præcise og konkrete omkring, hvilke modeller de bygger dem på.
Men tror du ikke, at mange journalister og debattører undlader at stille de spørgsmål, som du gerne vil have svar på, fordi de ikke vil fremstå som polemiske midt i en krisetid, hvor vi skal bakke op om myndigheder og regering?
– Jo, det er bestemt en pointe. Man vil jo nødig være den, der skaber splid i en alvorlig situation. Men ikke desto mindre så tænker jeg, at der kommer tvetydige signaler, som gør det svært at navigere i den her smittesituation, svarer Michael Bang Petersen.
Men der er også meget positivt
Ser du nogle positive tendenser i informationsstrømmen – både fra afsendere, formidlere og modtagere?
– Dels må jeg sige, at jeg både som forsker og borgere rent faktisk bliver stolt af vores land i disse tider. Der er en enorm villighed til at stå sammen og løfte i flok. Der er stor solidaritet, hvilket kan vise sig at blive helt afgørende. Men det er den følelsesmæssige side af sagen, lyder det fra professoren, som fortsætter;
– Hvis vi kigger på informationssiden, så ser jeg ikke megen misinformation på de sociale medier. Det ser ud som om folk er motiverede af at finde ud af, hvad der op og ned, hvad der er rigtigt og forkert, frem for at pleje egne politiske interesser. Der i det hele taget mange opmuntrende tendenser på borgerniveau, siger Michael Bang Petersen.
– På den anden side vil jeg rigtig gerne se de interne beregninger fra hos Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut, afslutter han.
Det har ikke været muligt for Science Report at komme igennem til Sundhedsstyrelsen med opfordringen fra Professor Michael Bang Petersen. Vi forsøger selvfølgelig snarest muligt.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.