Færdiggørelsen af Niels Bohr Bygningen bliver udsat endnu en gang.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Dermed skal Københavns Universitet vente endnu længere på deres nye rammer om forskningen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
– Det er yderst frustrerende, at vi skal bruge så mange kræfter – og så meget tid – i projektets afsluttende fase på at udbedre noget, der aldrig burde have været et problem, lyder det fra anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet i meddelelsen.
Den værste byggesag længe
For blot en god måneds tid siden meddelte Vejdirektoratet, at byggeriet ville stå færdigt ved udgangen af oktober.
I den forbindelse udtalte Erik Stoklund Larsen til Science Report:
– Jeg er rystet. Jeg har ikke tidligere set så stort et omfang af fejl og mangler på et anlægsbyggeri.
Læs også: Endnu et kapitel i skandalebyggeri. ”Jeg er rystet”
Men tirsdag blev de forventninger altså endnu engang skubbet – denne gang til 31. december.
– Jeg må sige, at det her nok er den værste sag med mangelfuld kvalitet i arbejdet, jeg har oplevet længe, lyder det i tirsdagens meddelelse fra en frustreret Erik Stoklund Larsen.
Brandfarlige entreprenører
Problematikken skyldes, at der i forbindelse med gennemgangen af Niels Bohr Bygningen blev fundet, at der var udført tusindvis af fejlagtige brandlukninger.
I dagens meddelelse oplyses det, at der ikke blot er 7.000-8.000 fejludførte brandlukninger, men i stedet op mod 10.000, hvilket er grunden til at projektet udsættes igen.
– Derudover går det også langsommere end ventet med at udbedre de fejludførte brandlukninger til trods for, at Vejdirektoratet siden sommerferien har mere end fordoblet det antal medarbejdere hos entreprenørerne, der udelukkende arbejder med denne opgave, meddeler Vejdirektoratet.
Læs også: Tusindvis af fejl forsinker skandalebyggeri yderligere
Erik Stoklund Larsen har over for Science Report udtrykt skarp kritik mod de danske entreprenører. Blandt andet for manglende ledelse under byggeriet og for manglende sikkerhedskontrol.
– Jeg mener, at det er et ledelsessvigt, at flere af entreprenørerne ikke har haft styr på udførelsen, udtalte Erik Stoklund Larsen.
Den sidste brik i puslespillet
Ifølge Vejdirektoratet er brandsikringerne, der er påkrævet, for at Niels Bohr Bygningen kan blive godkendt af brandmyndighederne, det eneste der mangler, for at bygningen kan tages i brug.
– Det er i bund og grund kun brandlukningerne, vi slås med, og derfor har udbedringen af dem også vores absolutte hovedfokus. Alle andre færdiggørelsesarbejder skrider aktuelt planmæssigt frem, og vi glæder os til at overdrage et stort og moderne byggeri til Københavns Universitet, siger Erik Stoklund i meddelelsen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























