Der er stadig ingen udsigter til, at regeringen vil komme Københavns Universitet til økonomisk undsætning, når ekstraregningen i form af højere husleje for Niels Bohr Bygningen lander på universitetets skrivebord.
Det står klart efter et åbent samråd i Finansudvalget torsdag, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) var indkaldt for at give en status på sagen om Niels Bohr Bygningen.
– Samrådet var en meget teknisk gennemgang af retssager, tilsyn og brandsikring. Det handlede mest om at flytte aben lidt rundt. Jeg savner, at der bliver skabt sikkerhed for forskningen og undervisningen ved Niels Bohr Bygningen. Det er helt uacceptabelt, at problemerne med bygningen bare fortsætter, skriver Camilla Gregersen, formand for DM, i en e-mail til Science Report.
Læs også: Overblik: Striden om Niels Bohr Bygningen
På samrådet oplyste ministeren, at byggeriet bliver forsinket med yderligere seks måneder, så overdragelsen nu står til at være i sommeren 2022. Det møder også kritik fra DM-formanden:
– Det duer ikke, at forsinkelsen bare bliver længere og længere. Imens må forskere, undervisere og studerende leve med, at der er kæmpe udfordringer for at sikre den daglige uddannelse og forskning.
Hun retter en skarp kritik af politikerne for ikke at melde klart ud.
– Jeg savner en klokkeklar politisk melding om, at regningen i hvert fald ikke skal ende hos uddannelse og forskning, siger hun og skriver videre:
– Dette økonomiske vakuum er simpelthen ikke en gangbar vej, hvis man skal drive forskning og uddannelse på højeste niveau. Der er behov for, at der hurtigt bliver skabt en ramme, som sikrer, at KU ikke mister højt respekterede forskningsmiljøer.
KU: Regeringen træder vande
På Københavns Universitet har de længe efterspurgt en afklaring og så sent som til universitetets årsfest opfordrede bestyrelsesformand Merete Eldrup til, at der bliver fundet en politisk løsning.
Læs også: Niels Bohr Bygningen ramt af nye forsinkelser
Den var dog ikke i sigte til torsdagens samråd.
– Det er som om, regeringen træder vande, skriver Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på KU, i en mail til Science Report.
Han fortsætter:
– Det er stadig uklart, hvornår KU kan overtage en fuld funktionsdygtig bygning inklusive laboratorier mv., og om bygningen vil leve op til alle planer, f.eks. om hvor mange mennesker, der kan være i bygningen.
Han kritiserer videre statens “byggefaglige byggestyring” for at have været både for svag og mangelfuld og efterlyser over for Science Report, at regeringen erkender, at det skal have ”konkrete fremadrettede konsekvenser”.
– Det er grundlæggende usundt, at vi har en mekanisme, hvor den, der er bygherre, ikke betaler regningen. Bygningen bliver dyrere og dyrere, og det er universitetet, der skal betale, skriver han.
Huslejestigning på 119 millioner kroner
På samrådet oplyste transportministeren, at den årlige husleje for Niels Bohr Bygningen nu forventes at blive 197 millioner kroner. Det er 119 millioner kroner mere og altså over dobbelt så meget som den oprindelige lejepris på 86 millioner kroner (2020-priser, red.).
– Det vil være katastrofalt, hvis KU-huslejen for bygningen eksploderer. Jeg frygter, at det ender med fyringer af forskere og forringet uddannelseskvalitet, hvis ikke politikerne træder til med en økonomisk løsning. Vi vil simpelthen tabe meget stærke forskningsmiljøer på gulvet, siger Camilla Gregersen.
Det endelige beløb vil først være afklaret om op mod tre år, når de verserende voldgiftssager mellem henholdsvis staten og den spanske VVS-entreprenør Inabensa og staten og Københavns Universitet er afsluttet.
– Det er helt uholdbart, hvis ansatte skal vente tre år på at finde ud af, om de er købt eller solgt, lyder det fra DM-formanden.
Fornuftigt med uvildig undersøgelse, men …
Transportministeren var kaldt i samråd af Troels Lund Poulsen (V), som blandt andet efterlyste en uvildig undersøgelse af både ministerens og departementets rolle i sagen.
Det er Camilla Gregersen fra DM åben overfor, så længe det ikke kommer til at handle om at pege fingre.
– Niels Bohr bygningen er en af de største byggeskandaler i nyere tid, så det er fornuftigt, at vi får belyst alle dele af byggeprocessen. Men formålet skal ikke være at pege fingre ad embedsmænd eller andre, der eventuelt har begået en fejl. Det vigtige er, at fejlen ikke gentages andre steder, og at regningen for skandalen ikke ender på KU. Vores sigte er, at der kommer stabilitet i forskningsmiljøerne.
Tags:
