Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Overdragelsen af Niels Bohr Bygningen udskudt … igen

Transportministeren skyder skylden på entreprenører, der ”ikke leverer som forventet”. Troels Lund Poulsen indkalder til nye samråd.

Skandalen om Niels Bohr Bygningen fortsætter. Foto: Københavns Universitet.

Niels Bohr Bygningen bliver forsinket. Igen.

Det oplyser transportminister Benny Engelbrecht (S) torsdag på et åbent samråd i Finansudvalget.

– Niels Bohr Bygningen vil kunne overdrages senest 1. juli 2022, sagde ministeren.

Det er en forsinkelse på seks måneder i forhold til seneste udmelding. Ministeren oplyste videre, at overdragelsen kan ske tidligere, men at dette er behæftet med usikkerhed.

Samrådet var blevet indkaldt af Troels Lund Poulsen (V), der ønskede svar på, hvornår ”den officielle overdragelse af Niels Bohr bygningen til Københavns Universitet nu forventes at finde sted og på hvilke økonomiske vilkår?”

En alvorlig sag

I sin redegørelse kaldte Benny Engelbrecht sagen om Niels Bohr Byggeriet for ”en alvorlig sag”, der er i en klasse for sig.

– Jeg vil gerne understrege, at det her ikke er godt nok. Det er uacceptabelt, sagde Benny Engelbrecht.

Læs også: Strid om Niels Bohr-bygning fortsætter efter kritik fra Rigsrevisionen

Ministeren rettede flere gange i løbet af de knap 55 minutter, som samrådet varede, en anklagende finger mod planlægningsgrundlaget for byggeriet og mod entreprenørerne på byggeriet.

– Forsinkelserne skyldes, at entreprenørerne ikke leverer som forventet, sagde Benny Engelbrecht blandt andet.

Den naturvidenskabelige kronjuvel

Samrådet er blot det seneste i rækken omhandlende det, der skulle være Københavns Universitets kronjuvel for naturvidenskabelig forskning.

I 2010 indgik universitetet en aftale med Bygningsstyrelsen om opførelsen af en ny bygning til universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Dengang blev byggeriet vurderet til i 2020-priser at koste omkring 1,6 milliarder kroner. I aftalen om byggeriet blev prisen opjusteret til 1,8 milliarder kroner – blandt andet på grund af, at bygningens areal blev øget fra 45.000 til 52.000 kvadratmeter. Huslejen blev dengang vurderet til 86 millioner kroner om året.

Læs også: KU kan ende med endnu højere husleje for skandalebyggeri

Siden er byggeriet gang på gang blevet forsinket, hvilket i februar betød, at prisen for Niels Bohr Bygningen blev opjusteret til omkring 4,2 milliarder kroner med en årlig husleje på op til 168 millioner kroner. Og i slutningen af august meddelte bygherren, Vejdirektoratet, så, at bygningen ville blive yderligere forsinket, da der var fundet fejl på tusindvis af brandlukninger.

Husleje på 197 millioner kroner om året

På samrådet torsdag redegjorde Benny Engelbrecht for arbejdet med at udbedre brandlukningerne.

– Omkostningerne forbundet med Inabensas svigt er stadig den væsentligste årsag til budgetoverskridelsen, der på nuværende tidspunkt er på omkring 2,322 milliarder kroner eksklusiv de ændringer, der er blevet bestilt af Københavns Universitet, sagde ministeren.

Inabensa står for 1,050 milliarder kroner af budgetoverskridelsen. Denne del er ikke huslejebærende.

På nuværende tidspunkt står Københavns Universitet derfor til at skulle betale 197 millioner kroner årligt i husleje for Niels Bohr Bygningen. KU har indledt en voldgiftssag mod staten omkring huslejen. Den ventes ifølge ministeren afgjort i 2023.

Et komplekst byggeri

Troels Lund Poulsen spurgte på samrådet ind til Vejdirektoratets rolle i byggeskandalen.

– Det var en klog beslutning, da Vejdirektoratet overtog ansvaret fra Bygningsstyrelsen. Allerede dengang stod bygningen i en meget kritisk situation, sagde Benny Engelbrecht.

– Jeg er overbevist om, at denne sags kompleksitet har været en stor mundfuld for Vejdirektoratet. Det ville det nok være for alle. Jeg kan ikke umiddelbart se tegn på, at Vejdirektoratet skulle have formelle fejl, men det må være tydeligt for alle, at der er opstået udfordringer, der er kommet bag på Vejdirektoratet, fortsatte Benny Engelbrecht.

– Så ministeren siger, at der ikke er grund til at betvivle, at Vejdirektoratet skulle have lavet nogle fejl i den tid, de har haft ansvaret? spurgte Troels Lund Poulsen.

– Jeg kan ikke se, at der skulle være grund til at antage, at der ikke skulle have været lavet fejl, fordi det er der tydeligvis. Kunne Vejdirektoratet have været endnu skarpere i sit tilsyn, det må vi evaluere, når projektet er endelig færdigt, svarede Benny Engelbrecht.

Læg også: Endnu et kapitel i skandalebyggeri. ”Jeg er rystet”

Troels Lund Poulsen spurgte videre ind til, hvilke tilsyn Benny Engelbrecht har sat i gang af Vejdirektoratet. Her svarede ministeren, at han har holdt møder med Vejdirektoratet, hvor han har udtrykt sin utilfredshed.

Ønske om uvildig granskning

– Mange års forsinkelser, en regning, der bliver enormt stor, i milliardklassen – kunne man forestille sig, at ministeren vil få lavet en ekstern granskning af processen? spurgte Troels Lund Poulsen.

– Jeg har ikke taget stilling til, hvordan vi i sidste ende skal evaluere. Jeg tager Troels Lund Poulsens betragtninger med i mine overvejelser. På denne side af projektets færdiggørelse vil mit og Vejdirektoratets fokus være på at få styr på brandlukningerne, så bygningen kan tages i brug, svarede Benny Engelbrecht.

Et svar, der fik Troels Lund Poulsen frem i stolen.

– Jeg skal begræde, at ministeren ikke vil være mere proaktiv på nuværende tidspunkt. Det er en kæmpe skandale, som ministeren forsøger at undgå at forholde sig til ved ikke allerede nu at få lavet en uvildig granskning, sagde han.

Troels Lund Poulsen vil indkalde uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i samråd om huslejen for Niels Bohr Bygningen. Derudover vil han indkalde Benny Engelbrecht til endnu et samråd, der skal handle om Vejdirektoratets rolle i byggesagen.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.