Det har siden 1. juli 2018 ikke har været muligt for de svenske universiteter at få adgang til verdens største videnskabelige forlag Elsevier, som har mere end 3000 videnskabelige tidsskrifter under sig.
Men det ændrer sig alt sammen nu, da Sverige har opnået en aftale med Elsevier om åben publicering – også kaldet “open access”, skriver norske Forskerforum.
Den nye aftale giver efter årsskiftet de svenske forskere ubegrænset adgang til åben publicering i Elseviers åbne tidsskrifter, samt åben publicering af 100 artikler om året i de såkaldte “hybridtidsskrifter” som f.eks. Cell Press.
Wilhelm Widmark er bibliotekar ved Stockholms Universitetsbibliotek og næstformand for Bibsam Consortium, der har underskrevet aftalen, og han er meget tilfreds med resultatet.
– Det er et skridt i den rigtige retning. Vi er de første til at nå en sådan aftale med Cell Press. Aftalen er transformerende, en overgangsaftale på vej til målet om, at 100 procent af videnskaben, der produceres af borgernes skattepenge, skal kunne læses åbent af alle, og ikke være låst bag lønmure. Du skal kunne bygge videre på videnskab uden at betale for det, siger Wilhelm Widmark til Curie.
Besværlig at forhandle med
I flere lande kæmper universiteterne en brav kamp for, at den offentligt finansierede forskning er åbent og tilgængeligt for samfundet.
De seneste år har der været særligt stor fokus på, at en lille håndfuld internationale forlagsgiganter tjener store og stigende summer på at udgive den viden, som skatteborgerne har betalt for i deres tidsskrifter.
Elsevier er en af dem, og de er kendt for kun i meget lille grad at ville imødekomme universiteters ønske om åben publicering – også kaldet for Open Access.
I slutningen af april i år lykkedes det dog som den første for Norge, der nåede frem til en aftale med Elsevier, hvor 90 procent af alle videnskabelige artikler, der udgives af forlaget med norske forfattere, skal kunne publiceres åbent – uden ekstra omkostninger for universiteterne.
Læs også: Norge indgår aftale om Open Access med Elsevier
Også Ungarn har opnået en aftale, mens Holland stadig ligger i forhandlinger. Men både Tyskland og University of California har helt opsagt deres aftaler – uden at være i forhandlinger om nye.
Det er nemlig mere undtagelsen end reglen, at der bliver indgået aftaler med Elsevier om åben publicering, da det internationale forlag er kendt for at være meget tung at forhandle med i forhold til at imødekomme universiteters ønske om åben publicering.
Det nationale gennemsnit er i år 44 procent. Men som det første danske universitet har IT-Universitetet opnået 100 procent Open Access. Alle de videnskabelige artikler, der er udgivet af ITU-forskere i 2018, ligger nu frit og gratis tilgængeligt på nettet – til glæde for hele samfundet.
DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent, skriver ITU.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.