Det har siden 1. juli 2018 ikke har været muligt for de svenske universiteter at få adgang til verdens største videnskabelige forlag Elsevier, som har mere end 3000 videnskabelige tidsskrifter under sig.
Men det ændrer sig alt sammen nu, da Sverige har opnået en aftale med Elsevier om åben publicering – også kaldet “open access”, skriver norske Forskerforum.
Den nye aftale giver efter årsskiftet de svenske forskere ubegrænset adgang til åben publicering i Elseviers åbne tidsskrifter, samt åben publicering af 100 artikler om året i de såkaldte “hybridtidsskrifter” som f.eks. Cell Press.
Wilhelm Widmark er bibliotekar ved Stockholms Universitetsbibliotek og næstformand for Bibsam Consortium, der har underskrevet aftalen, og han er meget tilfreds med resultatet.
– Det er et skridt i den rigtige retning. Vi er de første til at nå en sådan aftale med Cell Press. Aftalen er transformerende, en overgangsaftale på vej til målet om, at 100 procent af videnskaben, der produceres af borgernes skattepenge, skal kunne læses åbent af alle, og ikke være låst bag lønmure. Du skal kunne bygge videre på videnskab uden at betale for det, siger Wilhelm Widmark til Curie.
Besværlig at forhandle med
I flere lande kæmper universiteterne en brav kamp for, at den offentligt finansierede forskning er åbent og tilgængeligt for samfundet.
De seneste år har der været særligt stor fokus på, at en lille håndfuld internationale forlagsgiganter tjener store og stigende summer på at udgive den viden, som skatteborgerne har betalt for i deres tidsskrifter.
Elsevier er en af dem, og de er kendt for kun i meget lille grad at ville imødekomme universiteters ønske om åben publicering – også kaldet for Open Access.
I slutningen af april i år lykkedes det dog som den første for Norge, der nåede frem til en aftale med Elsevier, hvor 90 procent af alle videnskabelige artikler, der udgives af forlaget med norske forfattere, skal kunne publiceres åbent – uden ekstra omkostninger for universiteterne.
Læs også: Norge indgår aftale om Open Access med Elsevier
Også Ungarn har opnået en aftale, mens Holland stadig ligger i forhandlinger. Men både Tyskland og University of California har helt opsagt deres aftaler – uden at være i forhandlinger om nye.
Det er nemlig mere undtagelsen end reglen, at der bliver indgået aftaler med Elsevier om åben publicering, da det internationale forlag er kendt for at være meget tung at forhandle med i forhold til at imødekomme universiteters ønske om åben publicering.
Det nationale gennemsnit er i år 44 procent. Men som det første danske universitet har IT-Universitetet opnået 100 procent Open Access. Alle de videnskabelige artikler, der er udgivet af ITU-forskere i 2018, ligger nu frit og gratis tilgængeligt på nettet – til glæde for hele samfundet.
DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent, skriver ITU.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.