I Videnskabernes Selskabs grandiose rammer, hvis gulve er blevet betrådt af nogle af verdens førende forskere, blev der i fredags afholdt årsmøde i Danmarks Grundforskningsfond.
Centerledere, prodekaner, forskere og fonde var inviteret for at diskutere temaet for mødet – begrebet transformativ forskning – med fokus på hvad, hvorfor og hvordan.
Hvorfor transformativ forskning er nødvendig, er på grund af uomtvistelige klimaudfordringer og andre samfundsproblematikker. Det er til gengæld ikke helt så ligetil, når det kommer til, hvad og hvornår forskning er transformativ, og hvordan vi fremmer den type forskning.
Derfor havde Grundforskningsfonden forud for årsmødet stillet en række spørgsmål til centerledere for at få en bedre forståelse for de udfordringer, der er forbundet med konceptet transformativ forskning. Og det var udgangspunktet for de oplæg og diskussioner, der prægede dagens agenda.
Hvordan skabes mere transformativ forskning?
Især hvordan, der fremadrettet bliver skabt de bedste forudsætninger for at fremme transformativ forskning, forblev en gennemgående rød tråd fra start til slut.
I Søren-Peter Olesens, CEO for Grundforskningsfonden, indledende oplæg, nævner han de bekymringer og forhold, de havde fået fra centerlederne i forbindelse med fondens undersøgelse. Han fortæller i den sammenhæng, at hvis transformativ forskning skal løftes, så efterspørger centerlederne henholdsvis mere risikovillig finansiering, flere længerevarende bevillinger og mere samarbejde mellem alle universiteter. Og det er på tværs af institutter og forskningsområder.
– Hvorfor begrænse det til kun danske universiteter? Hvorfor siger vi ikke samarbejde på tværs af alle nordiske universiteter?, påpeger Ole Petter Ottersen, præsident for Karolinska Instituttet, da han kom på podiet lige efter Søren-Peter Olesen.
Ole Petter Ottersen taler derfor ind i større samarbejde, mens Flemming Beesenbacher, formand for Carlsbergfondet, under sin taletid udvider det samarbejde til også at indbefatte regeringen og andre aktører.
Samtidig understreger Flemming Beesenbacher også behovet for, at vi giver forskerne friheden tilbage, og han nævner dermed også en af de gennemgående tendenser, som centerlederne har påpeget for at fremme transformativ forskning; forskningsfrihed.
– Der foregår for meget bureaukrati. Vi skal stole mere på forskerne og have tilliden tilbage, så vi i stedet kan bruge tid på at investere i innovation og forskning, siger han.
Det handler dog ikke kun om samarbejde. Som Søren-Peter Olesen nævner i forbindelse med Grundforskningsfondens undersøgelse, så er mere risikovillig finansiering også en forudsætning, og David Dreyer Lassen, formand for Danmarks Frie Forskningsfond, specificerer netop nødvendigheden for mere vovede bevillinger.
Ligesom DFF og tænketanken DEA’s nye rapport foreskriver, nævner han tre løsninger til mere risikovillig forskning, og han bevæger sig dermed ind på præmissen – ligesom rapporten – om der er skabt et forskningssystem, som hindrer sandsynligheden for nye videnskabelige – og teknologiske gennembrud. Altså også om systemet ikke tilgodeser transformativ forskning.
– Vi skal revurdere måden, vi måler og belønner forskere på, vi skal øge risikovilligheden i fondene, og vi skal sikre bedre muligheder for unge talenter med de vilde ideer. Der skal også være plads til fejl, og der skal derfor være en fleksibilitet i bevillingerne, forklarer David Dreyer Lassen.
For Mette Fjord Sørensen, chef for forskning for Dansk Industri, handler det dog ikke kun om flere bevillinger til de risikofyldte ideer. Der skal investeres mere i forskning i det hele taget.
– Det offentlige budget til forskning skal øges markant. Lige nu ligger den på 1 procent af BNP. Vi ser gerne, at den er på 4%. Mere offentlig finansieret forskning vil også give mere privat finansieret forskning, siger hun.
Transformativ forskning vs. inkrementel forskning
Årsmødet handlede dog ikke kun om, hvordan vi fordrer transformativ forskning. Der blev også helt grundlæggende stillet spørgsmål ved, hvad og hvornår forskning kan betegnes som banebrydende og implementerbart.
Ifølge flere af deltagerne, der har ordet i løbet af mødet, er hvad-spørgsmålet problematisk. Altså helt konkret, hvad og hvornår forskning er transformativt.
Det skyldes blandt andet, at distinktionen mellem transformativ forskning og inkrementel forskning er svær at gennemskue. Kan man eksempelvis lave transformativ forskning, uden at der er foregået en grad af inkrementel forskning forinden? Og samtidig kan der diskuteres, hvorvidt den fremragende forskning også per automatik er tranformativ forskning eller omvendt.
– Man kan ikke altid forudsige, hvornår noget er transformativt. Ofte kommer gennembruddet først mange år senere, og det kan derfor være en udfordring at gennemskue potentialet, forklarer Flemming Beesenbacher.
Den holdning blev fint illustreret forinden af Ole Petter Ottersen, præsident for Karolinska Instituttet, da han i sit oplæg beskrev, hvordan forskningsresultater fra flere berømte forskere først blev betragtet som banebrydende mange år efter.
Ole Petter Ottersen taler derfor ind i samme problematik.
– Det er helt grundlæggende svært at anerkende og ikke mindst genkende, hvornår forskning har et transformativ, forklarer han.
Grundforskningsfondens undersøgelse peger på samme problemstilling, og for Søren-Peter Olesen og de adspurgte centerledere i den forudgående undersøgelse handler det langt hen ad vejen om ikke at dele de to typer forskningstyper op.
– Du kan ikke udføre transformativ forskning uden også at udføre inkrementel forskning. De er afhængige af hinanden, og ofte er de inkrementelle skridt essentielle for, at forskning bliver transformativt, forklarer Søren-Peter Olesen.
For Mette Fjord Sørensen handler det derfor om ikke at underkende inkrementel forskning. Under sit oplæg påpegede hun nemlig ikke, at der kun er brug for mere på transformativ forskning. Tværtimod.
– Vi har brug for både den helt grundlæggende forskning, og vi har brug for forskning, der kan implementeres. I stedet for at skille dem ad, skal der være et tydeligere link mellem de to, fortæller hun.
Grundforskningsfondens årsmøde fandt sted fredag d. 1. november i København.
