Universiteterne sætter ny fælles retning og skruer ned for intern konkurrence

– I fremtiden vil man kunne møde os som én fælles ressource for samfundet, hvor vi gør en dyd ud af at arbejde sammen, deles om opgaverne og bringe vores kompetencer sammen. 

Sådan lyder den klare ambition fra Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter. Det er netop i det regi, de otte danske universiteter sammen lancerer en ny fælles ambition om at skrue ned for den interne konkurrence  og op for samarbejdet. 

– Vi ønsker at styrke vores interne samarbejde og skærpe vores bidrag til samfundet. Universiteterne spiller en stor og vigtig rolle i samfundet i dag, men vi kan blive endnu skarpere ved at samarbejde mere, siger Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universiteter. 

Det er første gang, at universiteterne sammen sætter en langsigtet retning for deres virke, og det gør de i høj grad for at sende et signal til omverden.

– Jeg kan godt frygte, at mange har fravalgt at samarbejde med et universitet, fordi der er en opfattelse af, at vi slås internt med hinanden. Nu kommer vi forhåbentligt med et klart signal om, at vi gerne vil, og heller ikke har noget problem med at, samarbejde med hinanden, siger Bjarklev. 

Konkurrence vs. samarbejde
I dag er universiteternes rolle i samfundet en anden, end for blot få årtier siden. Tidligere fandt forskningsaktiviteter primært sted på institutionerne, mens der i dag er et omfattende og tæt forskningssamarbejde med myndigheder og erhvervslivet. 

Forhåbningen er, at vi i højere grad vil se forskere lave det bedste konsortium her til lands

Samtidig har de danske universiteter i mange år været i intern konkurrence med hinanden om både forskning og studerende. Konkurrencen har på sin vis skærpet hvert enkelt universitets profil, men den har også været uhensigtsmæssig i visse sammenhænge, mener Anders Bjarklev. 

– Forskningsverden er gennemsyret af konkurrence, og det gør både, at man er skarp og strammer sig an. Men det har nok engang imellem været lidt for andedams-agtig, lyder det fra Anders Bjarklev som uddyber;

– Hvis vi fokuserer for meget på at blive danmarksmestre herhjemme og glemmer, at der er en en meget større verden uden for Danmark, er der risiko for, at vi adresserer de forkerte problemer. Det, tror jeg, kan have været med til at hæmme os engang imellem. 

Han peger på de globale udfordringer som klimakrisen og corona-pandemien som konkrete eksempler på, at det kun er ved at samarbejde, vi kan finde løsningerne. 

Et helt aktuelt eksempel er regeringens nye, nationale forskningsstrategi for, hvordan vi som land kommer i mål med klimaambitionerne og den grønne omstilling, hvor forskning spiller en helt central rolle. 

Læs også: Ny grøn forskningsstrategi: Sådan spiller forskning ind i regeringens klimamål.

– Hvis vi tager universiteternes rolle i forskningsstrategien, er det meget mere konstruktivt, at vi ikke går i konkurrence med hinanden om at løse fremtidens udfordringer. Forhåbningen er, at vi i højere grad vil se forskere lave det bedste konsortium her til lands i stedet for at sige; hvordan kan jeg fremme min forskning eller mit projekt bedst muligt, forklarer Bjarklev og tilføjer;

– Så finder vi måske nogle fælles løsninger, som er så stærke, at vi ikke har flere konkurrerende projekter herhjemme, men ét velgennemtænkt projekt som en national satsning. 

4 mål: 14 initiativer
Konkret er det 14 initiativer, der sætter en retning for universiteternes fremtidige rolle i samfundet med afsæt i fire overordnede mål, der handler om (1) uddannelse, (2) nye løsninger til samfundet, (3) bro til verden og (4) et oplyst samfund. 

På uddannelsesområdet er ambitionen, at universiteterne i højere grad ville uddanne til samfundets behov og fokusere på at give de studerende nogle kompetencer, der matcher fremtidens efterspørgsel, såsom teknologiforståelse og kritisk tænkning.

På forskningsområdet vil universiteterne have fokus på at medvirke til nye løsninger på både lokale og globale samfundsudfordringer. Det skal blandt andet ske ved en mere koordinerede forskningsindsats og ved at styrke samarbejdet med såvel virksomheder som offentlige organisationer og myndigheder. 

Universiteterne har desuden en ambition om at ville styrke det internationale forskningssamarbejde – et punkt, der allerede er meget opmærksomhed omkring i dag, så spørgsmålet er, hvad universiteterne vil gøre anderledes på den front? 

Som svar på det spørgsmål peger Anders Bjarklev på den aftale, statsminister Mette Frederiksen for nylig har indgået med Indien om et grønt strategisk partnerskab, som betyder, at Danmark skal levere de grønne løsninger, Indien efterspørger. 

– Vi skal være dem, der kan levere bæredygtige grønne løsninger, som man kan skalere op i Indien til meget mere, end vi nogensinde vil kunne her i landet. Vores ambition er, at man fra danske virksomheder og statens side vil sige; vi vil ikke bekymre os om, at universiteterne nu går i konkurrence med hinanden om at levere løsningerne – nu vil de søge løsningerne i fællesskab, forklarer Anders Bjarklev og understreger; 

– I eksekvering af projekterne kan vi få en hurtigere fremdrift på den måde, end ved at være i intern konkurrence. 

Selvom universiteterne nu har lanceret en fælles retning og dertil 14 initiativer, anerkender Anders Bjarklev, at der ligger “et stort stykke arbejde” i at gøre ambitionerne til praksis: 

– Nu har vi en række initiativer i gang, og over det næste halve til hele år regner vi med, at det vil ende ud i nogle helt konkrete ting, som vi ellers ikke ville have gjort.