Grundforskningsformand: Dansk forskningselite er på internationalt niveau

Danmark har en forskningselite, vi kan være stolte af.

Det budskab blev slået fast med syvtommersøm i den forgangne uge, hvor vinderne af årets EliteForsk-priser blev hyldet i Operaen i København under deltagelse af både H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

EliteForsk-prisen er på 1,2 mio. kroner, hvoraf de 200.000 kr. er en personlig hæderspris, imens millionen skal bruges på videre forskningsaktiviteter. Priserne bliver hvert år uddelt til fem forskere under 45 år, hvis forskning er i international topklasse.

HER ER VINDERNE AF ÅRETS ELITEFORSK-PRISER

Arrangementets hovedtaler var den anerkendte katalyseforsker og nye formand for Grundforskningsfonden Jens Kehlet Nørskov, der ikke selv har modtaget en EliteForsk-pris, men til gengæld er verdensførende inden for sit forskningsfelt; katalyse. Herbenytter man katalysatorer til at kontrollere kemiske processer, og hans forskning har været med til at danne skole for forståelsen af teoretisk katalyse.

Efter otte år som professor ved Stanford University i Californien vendte Jens Nørskov i 2018 tilbage til Danmark. Og på baggrund af sin tid i udlandet, ikke mindst sine oplevelser fra ét af de mest prestigefyldte universiteter i verden, er han ikke i tvivl om, at den danske forskningselite er én, der er værd at hylde.

– Lad mig understrege, at efter min mening, klarer det danske system sig fremragende, siger Jens Nørskov og fastslår, at de danske ph.d.-studerende, der har slået vejen forbi Californien, har klaret sig ”fuldstændig på niveau med de studerende, der er på Stanford”.

Det kan godt være, at det ikke er gennemsnittet af den danske ph.d.-stand, Jens Nørskov har været vidne til, påpeger han;

– Men det vigtige er jo, at eliten er på højde med eliten alle andre steder. Og dansk elite er fuldstændig på højde med eliten fra noget som helst andet sted, det er min vurdering.

Derfor kan ”alle politikere, men også skatteydere, være rigtig stolte af det danske forskningssystem. Det er helt utroligt”, mener Jens Nørskov.

Mere fokus på strategisk forskning

Jens Nørskov står i dag i spidsen for et nyt center for katalyseteori på DTU, og siden 1. januar 2019 har han desuden været formand for Danmarks Grundforskningsfond.

I sin tale til årets EliteForsk-vindere påpegede Jens Nørskov også, at han gerne så, at der kommer mere fokus på den strategiske forskning, der skal løse de store globale udfordringer.

Det er ”åbenbar at vi har udfordringer af fuldstændig enorm kaliber med CO2-udledning, klimaforandringer og forståelsen af et demokrati i en verden, der er domineret af internettet”, nævner han.

– Der er en masse store problemer, som vi ikke har den basale forståelse til at løse. Den slags forskning kalder man normalt strategisk forskning, og jeg håber faktisk, at der kommer mere fokus på det, i det danske forskningssystem, siger Jens Nørskov og uddyber;

– Vi har fremragende grundforskning og fremragende anvendt forskning, men der er et gab, jeg håber, vi kan komme tættere på at få lavet en bro henover.

Det gab, Jens Nørskov taler om, er manglen på en målrettet plan for de samlede danske forskningsinvesteringer og dermed for, hvordan vi via forskning skal løse de globale udfordringer.

Der er brug for en ”samlende grundlagsopbyggende satsning med et mål”, som Jens Nørskov selv formulerer det, fordi;

– Det er dét, der skal skabe virksomhederne om 15 år og skabe fuldstændig nye muligheder.

Danmarks fem eliteforskere

Årets vinder af EliteForsk-priserne er alle forskere, som på hver sin måde bidrager til at løse globale udfordringer, lyder det i begrundelsen.

Én af dem er Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, der forsker i, hvordan den digitale revolution forandrer diplomati og international politik.

– De teknologiske muligheder og spontane reaktioner på sociale medier udfordrer den diplomatiske verden med dens diskretion, tålmodighed og fokus på detaljer, fortæller Rebecca Adler-Nissen.

Den anden af årets prisvindere er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitet Niels Jessen, der forsker i type 2-diabetes med fokus på betydningen af fysisk aktivitet.

– Antallet af diabetestilfælde falder ikke i Danmark. Globalt vokser antallet af diabetespatienter, og det går helt amok i lande med høj økonomisk vækst. Type 2-diabetes er en slags termostat for, hvor galt det står til i samfundet med folks livsstile, forklarer Niels Jessen.

Indiske Chunaram Choudhary er molekylærbiolog og professor ved Københavns Universitet, og modtager en EliteForsk-pris for sin kortlægning af, hvordan proteiner opfører sig i vores celler.

– Proteiner er grundlæggende det, der skaber vores celler og krop. Ligesom vi mennesker interagerer og kommunikerer, gør proteinerne det også. De er arbejdshestene. Det er vores mål at forstå mere om de netværk, de danner, siger han på engelsk.

Årets fem EliteForsk-vindere med H.K.H. Kronprinsessen og Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Foto: Søren Kjeldgaard

Den fjerde prismodtager er biolog og AU-professor Peter Teglberg Madsen, der sammenlagt har brugt fire år til havs på at blive klog på hvaler, og hvordan de bruger lyd i en verden af støj.

– De hvaler, jeg kigger på, er top-rovdyr. De er vigtige for et økosystem, for ellers falder artsdiversiteten, og nogle få arter vil sætte sig på hele systemet, forklarer han og nævner et eksempel fra Canada: her endte man med et hav af gopler, fordi fiskerne blandt andet fiskede torsk i bund og på den måde skabte markante ændringer i økosystemet.

– Hvis verdenshavene ender med at bestå kun af gopler, vil to milliarder mennesker ikke få det protein, de i dag får fra havet direkte i form af fisk og indirekte i form af fiskemel til dyrefoder, advarer han.

Den sidste af årets EliteForsk-vinder er professor i fysik og forskningsleder på Danmarks Tekniske Universitet, Kristian Sommer Thygesen, og han er en af dem, der arbejder helt nede i de små nanometer.

Flæk et hår en million gange, så har du en ide om, hvor småt det er. Når du zoomer så langt ind, opfører tingene sig anderledes, end du er vant til. For i det små dominerer kvantemekaniske effekter, som selv fysikere finder spøjse. Det betyder, at måden, som atomerne i materialet opfører sig på, er svær at forudsige. Men lærer du spillereglerne, kan du alligevel navigere rundt, som Kristian Sommer Thygesen har lært at gøre det.

– Det er vildt fascinerende, at man skal bruge en super mystisk kvanteteori, som vi kun er få, der forstår, for at kunne forklare dagligdagsfænomener, såsom hvorfor glas er gennemsigtigt, og jern er magnetisk, forklarer han.