samfund

Videnskabernes Selskab vil have flere forskere tilbage i laboratorierne

10 procent af forskerne på de danske universiteter kan nu vende tilbage til laboratorierne. Det er for få, mener Videnskabernes Selskab, som opfordrer regeringen til gennemføre en større genåbning af laboratorierne.

Af - 26. april 2020

Præsident i Videnskabernes Selskab, Mogens Høgh Jensen. Foto: Ola J. Joensen.

I den såkaldte første fase af genåbningen af Danmark, har regeringen valgt at give nogle kritiske ramte forskere tilladelse til at vende tilbage til forskning. I første omgang meldte regeringen ud, at forskningsforsøg, “som ellers ville gå tabt”, kunne genoptages, dog uden at det stod klart, præcis hvilke laboratorier, der var omfattet. 

Læs også: Laboratorier genåbnes for – nogle – kritisk ramte forskere.

Nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med interesseorganisation Danske Universiteter lavet en aftale om, hvor mange forskere, der kan vende tilbage til universiteterne. 

Det drejer sig om i alt 1.700 forskere, eller hvad der svarer til ca. 10 procent af universiteternes forskere. 

Det er glædeligt, at forskningsmiljøerne begynder at åbne, så forsøg og forskningsprojekter, hvor det er afgørende for forskningen at være fysisk til stede på laboratorierne, kan genoptages, mener Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Ikke mindst så postdocs og ph.d.-studerende får mulighed for at fortsætte eller afslutte deres forløb – i hvert fald i et vist omfang.

Men det har store konsekvenser for videnskaben, at der kun er tale om en lille åbning, advarer professor Mogens Høgh Jensen, præsident i selskabet: 

– Rigtig meget videnskab kan ikke udføres, uden at man kan komme i laboratoriet og lave sine forsøg. Det er jo der man skal hente den nye viden. Vi frygter fra Videnskabernes Selskab – ikke mindst på baggrund af henvendelser fra medlemmer – at den relativt lille åbning kan skade vigtige danske forskningsmiljøer og koste store summer, siger Mogens Høgh Jensen.

Derfor anbefaler Videnskabernes Selskab, at regeringen genovervejer sin beslutning. 

På Twitter er der flere forskere, der de seneste dage har givet udtryk for samme bekymring omkring den lille genåbning af forskningsområdet. 

– Med [et] udspil på 10 procents tilstedeværelse kommer vi ikke langt i de “våde” fag, desværre. Alene at holde for eksempel cellekulturer og apparaturer kørende, og opretholde reagenser og generelle sikkerhedsprocedurer, kræver [mere end] 10 procent mandskab, skriver professor Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, på Twitter

Han håber, at “vi kan tilgodese de eksperimentelle fag”, tilføjer han. 

Husk de tørre fag
Der er ingen tvivl om at løsningen på denne krise, både når det gælder medicinske, menneskelige og samfundsmæssige områder, skal komme fra videnskaben. Derfor bekymrer det Videnskabernes Selskab, at den lille åbning, der nu bliver en realitet, kan skabe forsinkelser, der både vil være ødelæggende for forskerne, forsinke vital forskning og have menneskelige og samfundsmæssige omkostninger i form af forsinkede uddannelser.

– Vi støtter naturligvis op omkring de beslutninger, der bliver taget fra det officielle sundhedssystems side. Men ser man på de 1.700 forskere, og den vigtighed det har at få bragt forskningen videre, håber vi, at de relevante politikere inden længe vil lægge op til at åbne forskningsmiljøerne yderligere, siger Mogens Høgh Jensen og påpeger, at det “selvfølgelig” skal være under ansvarlige forhold. 

En åbning vil også kunne omfatte de såkaldte ”tørre” områder uden for laboratorierne, hvor lukningen af eksempelvis arkiver og biblioteker forhindrer forskere, ikke mindst ph.d.er og postdocs, i at få adgang til vitalt kildemateriale, nævner han afslutningsvist. 

I sidste uge talte Science Report med professor mso Kristine Niss og formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, som begge udtrykte samme bekymring for, at de tørre fag ikke er en del af genåbningen

– Politikerne skal huske, at vi ikke er i mål med åbninger på forskningsområdet. På en del af de tørre områder (forskning uden for laboratorierne, red.) er der en stor udfordring med, at for eksempel arkiver og biblioteker stadig er lukkede. Det betyder, at der er forskere, der ikke har adgang til vigtig kildemateriale, udtalte Camilla Gregersen i den forbindelse;

– De områder burde have været med i genåbningen. Vi værdsætter, at politikerne har åbnet laboratorierne, men de andre vitale områder skal også med. I det hele taget kunne man godt kigge på, hvordan man kunne åbne universiteterne endnu mere – men selvfølgelig stadig inden for rammerne udstukket af Sundhedsmyndighederne, lyder opfordringen fra Camilla Gregersen. 

400 forskere på AU
På baggrund af aftalen mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter, har man lokalt på de enkelte universiteter udarbejdet retningslinjer for, hvordan genåbningen kan foregå forsvarligt.

På Aarhus Universitet kan ca. 400 forskere i første omgang genoptage forskningen, og “et begrænset antal specialestuderende” kan vende tilbage til universitetet, skriver universitetet på AU’s hjemmeside

De nye retningslinjer på AU betyder blandt andet, at der i den kommende tid højst må være 1/4 af den normale bemanding i et laboratorie. Ingen må arbejde ved siden af hinanden, og laboratoriearbejdet skal ændres, der så bliver taget hensyn til den enkelte medarbejders situation. 

I øvrigt må der kun være én person ad gangen i et rum under 10 kvm, og når man forlader sit laboratoriearbejde, skal man desinficere alle overflader. 

samfund

Flere danske universiteter optaget i ambitiøs EU-alliance

Både RUC, CBS og Aarhus Universitet er blevet en del af initiativet med europæiske universitetsalliancer, der skal styrke uddannelses- og forskningssamarbejde i Europa. Også KU deltager i nyt alliance-projekt med fokus på europæisk forskning og innovation.