Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Vincent F. Hendricks: Kandidatstuderende er en uudnyttet ressource

På CIBS på KU har flere kandidatstuderende udgivet videnskabelige artikler og bøger.

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Foto: Ulrik Jantzen

Ekspert og forskerstuderende. To ord, der på mange måder står i kontrast til hinanden. Ikke desto mindre, er det betegnelsen, som flere kandidatstuderende på Københavns Universitet har fået.

De har nemlig udgivet bøger under prestigefyldte forlag, og artikler i videnskabelige tidsskrifter – alle sammen før de er fyldt 25 år – alle sammen under Center for Information og Boblestudier, CIBS.

Det er professor i formel filosofi og leder af CIBS ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks, der har rekrutteret de studerende, og han mener, at det er en uudnyttet ressource, som flere burde anvende.

– Der ligger en forskning- og formidlingsmæssig ressource, som er uudnyttet, og som kommer de studerende selv, centret og videnskaben til gavn – og i øvrigt også samfundet, siger Vincent F. Hendricks. 

Normalt er det først på ph.d.-niveau, at man som studerende begynder at udtale sig – og generelt først her, at de starter på noget, der minder om forskning. 

Men på CIBS opfordrer Vincent F. Hendricks de studerende til at lave noget, der kan nå ud til offentligheden.

– Der er ikke ret mange her på centret, der sætter pennen på papiret med henblik på, at det kun skal være en bacheloropgave. Det skal det selvfølgelig også, og alt skal være fagligt og formelt i orden. Men hvorfor ikke ved samme lejlighed, hvis de studerende er interesseret i det, og materialet egner sig til, komme ud med budskabet til en større offentlighed og præge debatten? Det er jo dem, der skal overtage forskningen fra os andre, så hvorfor ikke starte så tidligt som muligt? spørger Vincent F. Hendricks. 

Men det er benhårdt arbejde, hvis du vil være forskerstuderende på kandidatniveau og have dit navn på forsiden af en udgivet bog. 

For selvom man er studerende, bliver der ikke slækket på kravene til det videnskabelige indhold og ens ekspertudsagn i pressen, fastslår Vincent F. Hendricks.

En kandidatstuderende kan lige så godt agere ekspert
Anne Mette Lauritzen er filosofistuderende på KU, og så er hun tilknyttet CIBS, hvor hun sidste år udgav bogen “Dit opslag er blevet fjernet – techgiganter og ytringsfrihed” sammen med professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik Frederik Stjernfelt. 

Bogen fik meget opmærksomhed, og der gik ikke lang tid før, at de første journalister begyndte at ringe hende op.

– Du behøver ikke nødvendigvis at være færdiguddannet for at have en vigtig stemme i debatten, siger Anne Mette Lauritzen.

– Når pressen ringer, er jeg eksperten, når det handler om ytringsfrihed på internettet. Det var en titel, jeg skulle vænne mig til i starten, men det betyder jo bare, at her er et menneske, der har haft en helvedes masse tid til at læse alt om et givent emne. Og så kom den anden erkendelse: Du behøver ikke nødvendigvis at være færdiguddannet for at have en vigtig stemme i debatten, siger Anne Mette Lauritzen.

Det mener Vincent F. Hendricks heller ikke, og så hæfter han sig meget ved, hvad ordet ekspert egentlig indebærer.

– For det første er “ekspert” ikke en beskyttet titel. Hvis du spørger mig, hvad det vil sige at være ekspert, betyder det, at man er bekendt med viden på området, og velverseret i metodologien forbundet med det. Det er forudsætninger, og det betyder, at man altid svare tilbage til videnskab først, siger han og fortsætter:

– Men nu er det jo ikke sådan, at jeg bare hiver dem ind, og så får de lov til at kaste sig ud i offentligheden.

Tværtimod. De studerende har et tæt samarbejde med en professor, og så får de medietræning, såfremt det skulle blive relevant at tale med pressen.

– Det er jo både Frederik Stjernfelt og vores studerende Anne Mette Lauritzen, der har forfattet bogen, så Frederik er også sammen med Anne Mette, når de står på mål for det videnskabelige. Derudover er bogen uafhængigt fagfællebedømt. Så den lever fuldt ud op til forordningerne om, at materialet skal være båret af forskning. Desuden får de heller lov til bare at tale med pressen lige sådan. Det forbereder vi dem på, siger Vincent F. Hendricks.

Faktisk får alle på centret – både studerende og forskere – et kursus i, hvordan man håndterer og taler med pressen, før de laver deres første interview.

Alt videnskabeligt skal altid være på plads
Efter sin eksamen i formel logik fik den dengang bachelorstuderende Esther Michelsen Kjeldahl en stak bøger og artikler i hånden af Vincent F. Hendricks med beskeden, at hvis hun fandt emnet interessant, skulle hun sige til. 

Det gjorde hun – hvilket senere ledte til en stilling som studentermedhjælper på centret. Og da hun nåede til bachelorskrivningen, opfordrede Vincent F. Hendricks hende til at skrive noget, der havde relevans for omverden.

– Med hjælp fra Vincent endte min bachelor efterfølgende med at blive udgivet i det videnskabelige tidsskrift EMBO Reports. Jeg fik i den forbindelse mulighed for at komme ind i P1-programmet Klimatestamentet og fortælle om mine indsigter, siger Esther Michelsen Kjeldahl.

Det allermest centrale for et forskningscenter er altid at svare tilbage til forskningen og videnskaben. Og der er ikke nogen kære mor hos de studerende heller. Det skal de også.

Der er nemlig et tæt samarbejde mellem vejleder og den studerende, fortæller Vincent F. Hendricks. Men så længe at videnskaben er i orden, kan han ikke se udfordringerne i, at de studerende udgiver tidligt.

– Hendes forskningsartikel havde en impact factor på 8,4, og den var fagfællebedømt og efter alle kunstens regler. Så hun lever fuldt ud op til alle kriterier – og så er det uafhængigt af, om hun er 25 eller 55 år, siger Vincent F. Hendricks.

Selvom den vejledende professor afgørende bærer den største del af ansvaret for, at alt lever op til de videnskabelige standarder, er der ingen kære mor for de studerende. De lærer samme strenge principper, slår Vincent F. Hendricks fast. 

Det allermest centrale for et forskningscenter er altid at svare tilbage til forskningenn og videnskaben. Og der er ikke nogen kære mor hos de studerende heller. Det skal de også. Vi lærer dem bare, hvad det vil sige at bedrive forskning noget tidligere, end de normale omstændigheder vil gøre det. Både så de selv og forskningen får noget ud af det, siger han. 

Professorerne lærer også af de studerende
Silas L. Marker er kandidatstuderende og sammen med Vincent F. Hendricks udgav han for nylig bogen “Os og dem – Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter”.

Den blev skrevet i et tæt samarbejde mellem de to, og Silas L. Marker fik en plads på CIBS imens, hvilket gjorde en kæmpe forskel på flere punkter.

– Det har betydet meget for mig at få plads på CIBS. Både fysisk i form af et skrivebord, hvilket betyder mere, end man lige tror. Også har jeg aldrig haft følelsen af, at jeg var til besvær eller bare var gæst hos de rigtige forskere. Tværtimod er jeg både blevet inviteret og inddraget, og jeg blev hurtigt en fast del af forskningsmiljøet på centeret – det vil sige en af de rigtige forskere, siger Silas L. Marker.

Også Vincent F. Hendricks fik meget ud af samarbejdet. Og generelt mener han, at den store forskel på de to har været med til at drive bedre videnskab og gøre ham selv klogere.

– Jeg ville formentlig aldrig have skrevet bogen om identitetspolitik, hvis ikke Silas og jeg valgte at gøre det sammen. Og det er der mange grunde til, siger Vincent F. Hendricks og uddyber:

Læs også: Ny Vincent F. Hendricks-bog rydder op i krænkelsesdebatten

– Silas er 25 år gammel, og jeg er snart 50 år. Det betyder, at jeg ikke er lige så opdateret, og jeg er ikke vokset op i en generation, hvor identitetsovervejelser betyder så meget som nu. Derfor ville jeg ikke være i stand til at se de nuancer, som er nødvendige i debatten. Så jeg kunne formentlig aldrig have skrevet den uden, at jeg havde arbejdet sammen med en studerende, der er betydeligt yngre end jeg selv. Så der bliver jeg også selv klogere af det, siger han. 

Det er både og – de skal stadig passe deres studie
Hverken de studerende eller Vincent F. Hendricks lægger skjul på, at det kræver benhårdt arbejde af begge parter, hvis samarbejdet skal lykkes, og der skal komme kvalitetsprojekter ud af det.

– Jeg valgte at tage deltid på mit studie i to semestre, ellers ville det ikke hænge sammen. Til gengæld gav det mit studie en hel del mening, siger filosofistuderende Anne Mette Lauritzen.

– Når først startskuddet til et projekt har lydt, kræver det ekstremt meget arbejde. Derfor skal ens vilje være stærk – en vilje til at gøre sit arbejde godt, til ikke at give op og til at ofre en hel del tid på det. Jeg valgte at tage deltid på mit studie i to semestre, ellers ville det ikke hænge sammen. Til gengæld gav det mit studie en hel del mening, siger filosofistuderende Anne Mette Lauritzen om processen, da hun var med til at skrive bogen om ytringsfrihed. 

Det er primært Vincent F. Hendricks, der rekrutterer de studerende. Og den proces foregår helt naturligt. Dem, der hænger i med de hårde arbejde, får opgaven.

– Der er en filteringsmekanisme i selve rekrutteringen. De skal være villige til at sætte sig ned og bide ret stort i det sure æble. Men det er altid med en forventet eller sidenhen realiseret efterbevilling, hvor de får noget ud af det. Og så filtrerer det også sig selv, om de har stamina og interesse nok for det. Hvis de ikke har, er det helt i acceptabelt, men det er også en af præmisserne i det, siger Vincent F. Hendricks.

Her kommer de ind og ser maskinrummet i en forskerkarriere. Så kan de også vurdere, om det er noget for dem. For de kommer til at opleve på tætteste hold, hvad det vil sige at være forsker, siger han.

For arbejdet på CIBS betyder ikke, at de studerende ikke skal passe deres almindelige studie ved siden af. 

– De skal stadigvæk tilfredsstille alt, hvad der vedrører deres studie i øvrigt, så de når deres kompetencer og faglige mål. Det er ikke et enten eller. Det er et både og, siger Vincent F. Hendricks.

Men muligheden for at blive publiceret og udgive noget til offentligheden giver de studerende chancen for at opleve, hvad det vil sige at være forsker, før de rent faktisk skal træffe valget. Og det er det, som er særligt gavnligt, mener Vincent F. Hendricks.

Her kommer de ind og ser maskinrummet i en forskerkarriere. Så kan de også vurdere, om det er noget for dem. For de kommer til at opleve på tætteste hold, hvad det vil sige at være forsker, siger han.

Vincent F. Hendricks ved godt, at det ikke er atypisk, at f.eks. kandidatstuderende samarbejder med forskere. Men CIBS’ metode adskiller sig alligevel, fordi det netop giver de studerende en unik mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være forsker.

– Vi forsøger at efterstræbe, at de pågældende studerende kommer i marken selv. Så de får selv lov til at skrive, og de får selv lov til at stå på mål for det – men selvfølgelig med mig i ryggen til hver given tid – og videnskaben, siger Vincent F. Hendricks. 

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.