Aldi har valgt at kortlægge 1.800 af sine emballager. Det er første skridt mod supermarkedskædens forpligtelse til at gøre 100 procent af dens emballager genanvendelige inden udgangen af 2024.
– Plastik er noget af det, som er mest udskældt, men det er også noget af det, som kan genanvendes, og det redder rigtig meget mad fra at blive til madspild, siger Aldis ansvarlighedschef Katrine Milman.
Beslutningen kommer i forlængelse af EU’s udvidede producentansvar, der træder i kraft om om tre-fire år, og medfører krav til supermarkederne og deres emballager.
– Vi har simpelthen skrevet til leverandørerne, at vi skulle have informationer om, hvad de leverer vores varer i; materiale, vægt og bestanddele. Så nu kan vi sige, at vi har en baseline, Katrine Milman.
Aldi vil i de kommende år lave en årlig status på, hvordan udviklingen går.
Fælles front mod plastik
I starten af 2020 gik Salling Group, Coop, Rema 1000, Dagrofa og Aldi sammen i Dagligvarehandlens Samarbejdsudvalg, kaldet DagSam, om at udvikle en fælles guide til, hvordan butikskæderne kan overgå til genanvendelig emballage.
– Vi har jo sammen med alle de andre danske detailhandler lavet en fælles emballageguide, så vi ikke kommer med alle mulige forskellige krav til producenterne, siger Katrine Milman.
Hun tilføjer, at virksomhederne i Danmark har god tradition for at kunne tale sammen, så længe det ikke er om parametre, hvor de kan konkurrere. Den fælles guide er derfor afgørende for, at virksomhederne kan komme i mål med udfasning af den plastik, som ikke kan genanvendes, mener Katrine Milman.
– Lige så snart vi er inde på et felt, hvor vi ikke konkurrerer, er vi gode til at snakke sammen. Vi sidder jo rigtigt ofte sammen i for eksempel Dansk Initiativ for Etisk Handel, og i forskellige alliancer hvor vi drøfter soja, palmeolie og meget andet. Og jeg synes, vi har en ret god og ærlig dialog.
Spørgsmålet om emballage er ifølge Katrine Milman det samme problem for alle, hvilket gør incitamentet til at finde en fælles løsning større, uden at det skal blive en konkurrence.
– Jeg synes, vi oplevede lidt, at da det blev varslet, at engangsplastik skulle ud, blev der lidt konkurrence om, hvem der kunne fjerne plastikvatpindene først. Men i forhold til det her med emballage, tror jeg, at vi er mange, der har tænkt, at det ikke skulle være på samme måde.
Læs også: Netto tester klimamærke, der skal gøre det nemmere at vælge varer med lavt klimatryk
Samtidig har det været vigtigt for detailhandlen, at det ikke endte med forvirrede leverandører, siger hun.
Når plastik skal sorteres
Adspurgt om der kunne komme pant på andre plastikbeholdere, som for eksempel kødbakker, på samme måde som vi ser med flasker, dåser og juicebeholdere, svarer Katrine Milman, at hun i teorien godt se det for sig, men at det måske vil være nemmere, at sorteringen af plastik foregår tættere på forbrugerens eget hjem, så forbrugerne ikke skal i flaskeautomaten med sine gamle farsbakker.
– Det gør det nærværende at forholde sig til emballagen, når de står der og sorterer, tilføjer hun.
Som en del af Aldis gentænkning af sin emballagestrategi har koncernen derfor allerede fjernet plastiklågene fra sin mælk, og selvom det krævede tilvænning for forbrugeren, mener Katrine Milman, at den slags initiativer er vejen frem.
Læs også: Coop afviser Nettos nye klimamærke
Med den nye strategi forpligter Aldi sig til, at mindst 30 procent af al emballage skal være af genanvendt plastik inden udgangen af 2025. Mængden af virgint plastik, det vil sige helt nyudvundet plastik, skal mindskes med 20 procent i samme periode. Inden udgangen af 2023 skal 40 procent af Aldis frugt og grønt tilbydes uden emballage.
Aldi Danmark er en del af den tyske koncern Aldi Nord, der råder over flere end 5.000 butikker i store dele af Europa. I Danmark har koncernen godt 180 butikker.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
