sustain

Brancheorganisationer: Her er knasterne ved klimakontrakten

Statsministeren vil skrive “klimakontrakt” med danske brancher, men hvad siger de til det?

Af - 19. september 2019

Statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Socialdemokratiet

En statsminister i topform indbød tirsdag på Dansk Industris Topmøde 2019 alle brancher til Marienborg for at indgå en klimakontrakt.

Det er som bekendt derfra statsministerens nytårstale sendes og hvor diverse prominente personer har været på besøg, så symbolværdien mangler ikke.

Men når høflighedsfraserne er opbrugt handler det om, at Mette Frederiksen ønsker branhcernes opbakning til at reducere 70 procent af Danmarks CO2-udledninger i 2030 og at være klimaneutrale i 2050 i tråd med de forpligtelser Danmark har indgået ved at underskrive Paris-aftalen.

– Vi bliver nødt til at gå i gang branche for branche, sagde Mette Frederiksen og nævnte en række brancher som mode, fødevarer, turisme, transport, det maritime og procesindustrien.

Hun understregede, at det ikke kun handler om det overordnede niveau. Til gengæld for virksomhedernes samarbejdsvilje, lovede statsministeren, at en del af klimakontrakten er, at virksomhederne skal “melde ind”, hvis de støder på forhindringer “og så får vi dem ryddet af vejen”.

Vi har spurgt udvalgte brancher, om de er klar til at underskrive en klimakontrakt, og hvilke knaster de ser i en sådan.

Der er en latent risiko for, at nogle brancher kommer til at betale for andres grønne løsninger

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Carina Christensen. Foto: Tine Hvolby 

Direktør Carina Christensen:

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

I ITD tager vi imod statsministerens invitation til at gribe klimamålet i 2030 branche for branche med åbne arme. Transport- og logistikvirksomhederne står klar til at levere deres bidrag til den grønne omstilling, så derfor er vi meget tilfredse med, at blikket nu også rettes mere målrettet mod vores erhverv. Vi ser frem til samarbejdet og dialogen om en bæredygtig transport- og logistiksektor.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

 Der er ingen tvivl om, at det vil koste mange penge og ressourcer at nå i mål med de ambitiøse klimamålsætninger, og deri ligger der naturligt en latent risiko for, at nogle brancher kommer til at betale for andres grønne løsninger. For os er det afgørende, at klimaambitionerne og de løsninger, man vælger, går hånd i hånd med en stærk dansk økonomi. Det kræver netop, at man ikke kun fokuserer på en branche eller to, men at man ser ud over dansk erhvervsliv som helhed.

Hvad ser du som de største fordele – kan det eksempelvis føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

 Jeg ser meget store fordele ved, at alle brancher nu inviteres til dialog og samarbejde, så vi finder de mest optimale klimaløsninger, der kan fungere på tværs af sektorer. Ellers risikerer vi, at de sektorer, der råber højest, bliver forfordelt, fremfor at man vurderer erhvervslivet som helhed og finder de løsninger, der kan og vil tilgodese størstedelen af erhvervslivet. Jeg tror og forventer, at det vil føre nye mange nye og spændende samarbejder.

Den klart største faldgrube er, hvis man tror, det er muligt at lave en ”one size fits all”-model

Dansk Mode & Textil
Adm. direktør Thomas Klausen:

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

– Umiddelbart er det meget positivt, at statsministeren rækker hånden ud til erhvervslivet og ønsker at imødekomme en af de absolut vigtigste udfordringer ved hjælp af dialog. Der er ingen tvivl om, at samarbejde er fuldstændig afgørende, hvis vi skal finde løsninger. Og vi er generelt varme fortalere for at samarbejde mellem politiske instanser, organisationer og virksomhederne, ligesom et samarbejde på tværs af brancher – med respekt for de forskelle der gør gældende fra branche til branche – ubetinget har en positiv effekt.

– Når det så er sagt, er det også væsentligt at bemærke, at vi på nuværende tidspunkt er i de gode intentioners fase, og det står fortsat uklart, hvordan statsministeren vil gøre tanke til handling.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

– Den klart største faldgrube er, hvis man tror, det er muligt at lave en ”one size fits all”-model, der ikke tager højde for forskellene brancherne imellem. Modebranchens produktion foregår eksempelvis uden for landets grænser, ligesom det er meget få virksomheder i branchen, der ejer eget produktionsapparat. Dermed er forholdene helt anderledes end i industrivirksomheder, der udelukkende producerer i Danmark.

Hvad ser du som de største fordele – kan det eksempelvis føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

– Der er ubetinget meget at hente ved at samarbejde på tværs af brancher. Inspiration og vidensdeling på tværs åbner for nogle nye perspektiver, som kan komme flere brancher til gode samtidig. Derudover er det en klar fordel, at man fra regeringens side inviterer erhvervslivet indenfor, men det betyder naturligvis også, at alle parter skal være åbne for hinandens synspunkter.

Vi skal huske at se frem mod 2050 og ikke suboptimere frem mod målet i 2030, for det kan nemt føre til fejlinvesteringer

Dansk Byggeri
Direktør Michael H. Nielsen

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

– Byggebranchen vil meget gerne bidrage til den grønne omstilling og til at realiserer målet om reduktion af CO2 udledningen med 70 procent frem mod 2030. Vi er optaget af at se klimaudfordringen i sammenhæng med energieffektivisering, udvikling af bæredygtigt byggeri samt udvikling af cirkulær økonomi. Der er potentialer i at reducere energiforbruget i driften af bygninger samt ikke mindst den COO2 der hidrører fra opførelsen eller renovering af bygninger og anlæg. Vi deltager meget gerne i en dialog med regeringen om byggeriets bidrag til den grønne omstilling.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

– Jeg vil hellere at vi ser på potentialerne i de forskellige brancher samt anlægger samfundsøkonomiske betragtninger på indsatsen for at reducerer CO2 udledningen. Og så skal vi huske at se frem mod 2050 og ikke suboptimere frem mod målet i 2030, for det kan nemt føre til fejlinvesteringer. Vi har et langsigtet mål om at være uafhængig af fossile energikilder i 2050 og det må vi ikke tabe af sigte.

Hvad ser du som de største fordele – kan det eksempelvis føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

– Vi mødes gerne med andre brancher, men vil ikke kloge os på hvad der er af muligheder og perspektiver for CO2 reduktion inden for eksempelvis landbrug eller transport. Vi vil til gengæld meget gerne bidrage med vores bud på løsninger når det gælder muligheder og perspektiver for at reducerer såvel energiforbrug som CO2 udledning knyttet til bygge- og anlægsbranchen. Og vi møder naturligvis op på såvel Marienborg som andre steder, hvor regeringen måtte ønske en dialog med os

Jeg håber, at de kommende drøftelser om CO2-reduktion bliver meget faktabaserede

Plastindustrien

Adm. direktør Thomas Drustrup:

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

– Allerede før valget blev udskrevet, rakte vi hånden ud til Mette Frederiksen i forsøget på at starte en dialog om, hvordan de danske plastvirksomheder kan hjælpe til med at fremme den grønne omstilling. Derfor er vi også meget tilfredse med, at hun som statsminister ønsker en tættere involvering af de forskellige brancher og erhverv i forhold til at skabe øget bæredygtighed. Det er et naturligt træk – ikke mindst i kølvandet på lanceringen af DI’s nye og ambitiøse plan for grøn vækst.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

– En af de store udfordringer i debatten om grøn omstilling er ofte manglende viden eller decideret misinformation. Vi oplever, at forskellige plastprodukter bliver kritiseret af eksempelvis organisationer og politikere for ikke at være grønne nok, men når det så er forskerne, der kommer på banen, så bliver plast ofte fremhævet som super attraktivt materialevalg i et klimaperspektiv. Derfor håber jeg, at de kommende drøftelser om CO2-reduktion bliver meget faktabaserede, da det er vigtigere end at hente nogle hurtige symbolpolitiske point.

– Vi skal nødig risikere at gøre klima og miljø en bjørnetjeneste ved at vælge de forkerte ’løsninger’. Hvis der endelig skal være tale om ’branchekamp om ressourcer’, så kunne det være i forhold til, hvorvidt det er kommunerne, som fremadrettet skal eje den indsamlede plast fra husholdningerne. Vi er i Danmark ikke gode nok til at genanvende husholdningsplasten, så der er behov for at gøre det mere attraktivt for private aktører at investere i nye genanvendelsesanlæg herhjemme, og det forudsætter et opgør med kommunernes ’ansvisningsret’.

Hvad ser du som de største fordele – kan det eksempelvis føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

– Det er altid guld værd, når forskellige parter bliver sat ved samme bord. Vi har eksempelvis haft mange frugtbare samarbejder med NGO’er såsom Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Plastic Change om dagsordener som f.eks. forebyggelse af plast i havet og øget plastgenanvendelse. Vi har også samlet hele værdikæden, inklusiv politikere, for at blive bedre til at designe bæredygtig plastemballage i regi af Forum for cirkulær plastemballage. Vi er med andre ord store fortalere for at finde konstruktive løsninger på tværs af brancher og politiske skel, så vi ser naturligvis frem til at blive inviteret med til drøftelserne på Marienborg.

Energipriserne er afgørende for vognmændenes konkurrenceevne

DTL, Danske Vognmænd
Adm. direktør Erik Østergaard:

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

– DTL tager godt imod statsministerens invitation til at indgå klimakontrakter på brancheniveau. Det vil være en god mulighed for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte brancher i forhold til grøn omstilling. Danske vognmænd er klimabevidste og vil gerne omstille sig, men det kræver, at de grønne drivmidler er prismæssigt konkurrencedygtige, anvendelige og tilgængelige. Samtidig er det vigtigt, at der gennem stabile politiske rammer skabes et solidt grundlag for vognmændenes investeringer i grønne løsninger.

– Det er DTLs forventning, at klimakontrakter og den tilhørende dialog med regeringen kan bane vejen for gode løsninger, der afspejler branchens forhold.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

– De største udfordringer er, at der skal tages højde for den intense og internationale konkurrencesituation, som kendetegner vognmandsbranchen. Omkostninger til energi udgør typisk 1/3 af vognmandens samlede omkostninger, og dermed er energipriserne afgørende for konkurrenceevnen. Hvis de grønne drivmidler skal være konkurrencedygtige, kræver det, at regeringen er klar til at ændre det nuværende afgiftssystem, hvilket kan indebære et mindre afgiftsprovenu. Desuden kan det være nødvendigt at stimulere udviklingen i vognmandsbranchen med investeringstilskud, ligesom det jo er tilfældet for omstillingen af energiproduktionen til vind og sol, der har modtaget massiv støtte.

Hvad ser du som de største fordele – kan det føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

– Den største fordel er, at det vil skabe opmærksomhed om de enkelte branchers særlige forhold, hvilket kan smitte af på eksempelvis prioritering af forsknings- og udviklingsindsatsen.

Det er altafgørende, at både vi i branchen, men også staten, prioriterer forskning og udvikling af bæredygtige, maritime løsninger

Danske Rederier
Adm. direktør Anne H. Steffensen:

Hvad er din reaktion på statsministerens opfordring til brancherne om at indgå en klimakontrakt?

– Vi deler i Danske Rederier helt statsministerens og regeringens fokus på klimaudfordringen, og hilser invitationen til erhvervslivet til møde på Marienborg meget velkomment.

Hvad ser du, som de største udfordringer i den forbindelse – kan det føre til branchekamp om ressourcer?

– Der er forskellige udfordringer i forskellige brancher og vi ser frem til at drøfte et tæt samarbejde med regeringen om søfartens udfordringer med at finde vejen til den CO2-neutrale skibsfart. Det kræver løsninger, som vi endnu ikke kender, så derfor er det altafgørende, at både vi i branchen, men også staten, prioriterer forskning og udvikling af bæredygtige, maritime løsninger.

Hvad ser du som de største fordele – kan det føre til nye samarbejder, hvis man mødes på Marienborg på tværs af brancher?

– Vi arbejder allerede i dag på tværs af en række brancher og start-up-miljøer for at finde frem til nye og grønne løsninger for skibsfarten. Det skal vi blive ved med, så jeg tror, det er helt rigtigt, at statsministeren inviterer bredt.

– Det er et fælles ansvar at løse den bundne opgave, som klimaudfordringen har stillet os over for. Den er vi klar til at løfte vores del af.

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252