Copenhagen Pride-festivalen er i fuld gang, og det betyder også, at byens caféer og restauranter lægger lokaler til politiske debatter og samfundsrelevante oplæg.
Tirsdag eftermiddag tog den svensk canadiske CBS-alumne Jesper Thunström ordet ved Regnbuepladsen, hvor han med sin afhandling bidrog med viden om LGBT+-miljøet. Et område, hvor forskningen ellers er stærkt begrænset.
Han ønskede at nuancere debatten om, hvornår det er rigtigt eller forkert, at virksomheder deltager i Copenhagen Pride.
– Er det mere lighed i samfundet, der får flere virksomheder til at deltage i Pride, eller hvad er deres motivation? Flere og flere virksomheder deltager, hvilket betyder, at Pride-organisationerne må lave bevidste beslutninger om, hvornår de må være med, siger Jesper Thunström om sin afhandling og fortsætter:
– Det har været enormt interessant at være med til at nuancere debatten på så under-forsket et område, siger han.
De fleste virksomheder deltager som led i CSR-strategien
Størstedelen af de 66 virksomheder, som Jesper Thunström har analyseret på grund af deres deltagelse i Copenhagen Pride 2018, har medvirket som led i deres CSR-strategi.
De har som ofte en mangfoldighedsrapport, hvor de redegør for deres diversitetspolitik, og hvad de gør året rundt, hvor Pride er en del af dette.
– Det betyder ikke altid, at det er godt, for det betyder ikke nødvendigvis, at politikken kommer hele vejen rundt i virksomheden. Men om det er godt nok, er nok et meget personligt spørgsmål, der varierer fra person til person, siger Jesper Thunström og uddyber:
– Én LGBT+-person synes måske, at et firma, der ikke donerer overskud af deres salg, udnytter sagen til deres egen interesse. Og andre mener, at den synlighed, det giver, er god nok, siger han.
’Pinkwashing’ er en alvorlig anklage
Flere har en tendens til at råbe ”pinkwashing”, når virksomheder tjener penge på LGBT+-sagen, eller f.eks. ikke donerer en procentdel fra salget af regnbuefarvet kager under Pride.
Men begrebet ”pinkwashing” er en langt mere alvorlig anklage, som oftest bliver brugt til at beskrive overtrædelser i lande, forklarer Jesper Thunström.
– Pinkwashing er ikke et begreb, som er særligt velkendt i virksomhedsverden. Det bliver oftere brugt om lande, hvor Israel altid er det ”bedste” eksempel. De promoverer dem selv som værende en sikker havn for LGBT+-personer, men i deres baghave begår de brud på menneskerettighederne. ”Pinkwashing” er den bevidste hykleriske handling, siger han.
Selvom begrebet henvender sig til lande, kan det med fordel blive brugt om virksomheder, da det i stigende grad er de samme regler, der gælder.
– Jeg har ikke fundet en eneste akademisk rapport eller artikel om, hvordan man anvender ”pinkwashing” på firmaer. Men begrebet er også anvendeligt for dem, for de har samme mulighed for at blive holdt ansvarlige for de samme standarder og menneskerettigheder, siger han.

Jesper Thunström har netop færdiggjort sin CBS-afhandling, som han fremlagde under Copenhagen Pride.
Det behøver ikke at være så farligt at deltage
Det er svært for mange virksomheder at vide, hvordan man deltager korrekt i Pride uden, at der bliver råbt ”pinkwashing”, eller de på en anden måde virker utroværdige.
Dem har Jesper Thunström set flere af i sin analyse, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at støtte arrangementet eller deltage.
– Hvis du er en socialt opmærksom virksomhed, og du ikke overtræder menneskerettighederne i din værdikæde, har du ikke noget at bekymre dig om. Så er det kun godt, siger han og uddyber:
– Men det vigtigste, som du kan gøre for at cementere din støtte, er at være verbal omkring den. Du kan ikke være stille, for så går din støtte tabt. Desuden virker det utroværdigt, hvis du støtter Pride, men ikke nævner det nogen steder. Så virker det i stedet som om, at det bliver holdt skjult, siger han.
Så det er klart hans bedste råd til virksomheder, der enten deltager i år eller overvejer det.
– Man behøver ikke at ændre sit hovedkvarter til regnbuefarverne og kaste glitter ud fra vinduerne. Men hvis du siger, at du bekymrer dig om diversitet, så del en Facebook-post, eller skriv om det et sted. Hvis man ikke har noget at bakke det op med, så er det svært at bevise, at det er reelt, siger Jesper Thunström.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
