Too Good To Go, en app som giver brugerne mulighed for at købe overskudsmad fra restauranter, bagere med mere, er blevet anerkendt for sin kombination af bæredygtighed og forretning.
Udover at have en model, der løser et samfundsmæssigt problem, har Too Good To Go skabt en enestående vækst samt international ekspansion på rekordtid, lyder begrundelsen for Tech5-prisen, der uddeles af The Next Web, ifølge en pressemeddelelse.
Hæderen vækker glæde hos Mette Lykke, tidligere Endomono-stifter og nuværende CEO for Too Good To Go:
– Vi er meget taknemmelige for at blive anerkendt af Adyen og The Next Web som Tech5 vinder. Too Good To Go er et team på 280 ansatte i hele Europa og den her pris er et stort skulderklap til deres dedikerede arbejde med at inspirere og give alle mulighed for at gøre en forskel i kampen mod madspild. Gennem vores platform kan vi sikre, at forretninger og forbrugere vinder, samtidig med at adressere det seriøse klimamæssige problem, som madspild er. Vi håber, at denne pris kan være med til at sætte yderligere fokus på det problem, vi er i gang med at løse, siger hun i meddelelsen.
We won!! 🎉Thanks @thenextweb for awarding Too Good To Go as Europe’s hottest company, we’re beyond honoured 🙏Let’s make sure 2019 is filled with many more achievements – by fighting #foodwaste together and making a difference 🌎 #techforgood #award https://t.co/Vk5RvLtop8
— Too Good To Go (@TooGoodToGo_UK) 9. maj 2019
Torsdag modtog Too Good To Go prisen i Amsterdam foran start-ups fra hele Europa og Israel. Konkurrencen er et udstillingsvindue for tech-virkosmheder baseret på deres nuværende performance, vækst og potentiale.
Too Good To Go blev etableret i 2016 i København med formålet om at reducere CO2 udledningen gennem madspild, der er ansvarlig for otte procent af den globale drivhusgasudledning. Too Good To Go har indtil videre solgt mere end 13 millioner måltider og er ekspanderet til Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Polen, Spanien, Schweiz, Holland og Storbritannien. Virksomheden har mere end 280 ansatte på deres i alt 11 europæiske kontorer.
Ekspansionshasten kostede sidste år virksomheden et underskud på cirka 20 millioner, men ny kapital er rejst blandt de eksisterende investorer. Målet i 2019 er at udvide til ydereligere fire nye lande.
2019 markerer sjette omgang af Tech5, der har været et springbræt for virksomheder som Transferwise, Delivery Hero, Cabify og Foodpanda. Tech5 alumni finalister har i alt tiltrukket mere end 13 milliarder euro i finansiering over de seneste fem år.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
