Den danske virolog og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, er én af de mange forskere verden over, der har rygende travlt for tiden på grund af corona-pandemien.
Under normale omstændigheder tager forskning som bekendt lang tid, men i en tid, hvor situationen udvikler sig dag for dag, er det akut behov for hurtige resultater. Derfor vækker det også opsigt, at Anders Fomsgaard og hans gruppe på Seruminstituttet i løbet af kun et par uger har leveret intet mindre end et gennembrud.
Anders Fomsgaard har udviklet en hurtig og simpel metode til at teste for sygdommen Covid-19. Det oplyser Seruminstituttet i en pressemeddelelse fredag.
– Det, vi har udviklet igennem de sidste par uger, er en alternativ metode, som er helt uafhængig af robotter, kits og kemi, forklarer Anders Fomsgaard til Ekstra Bladet;
– Vi gør noget så simpelt som at tage en svælgprøve ved podning og varme det op til 98 grader i fem minutter. Det giver faktisk et lige så godt resultat, som hvis man kører det på de dyre, fine robotter, forklarer virusforskeren.
Global mangel på nuværende test
På den måde kommer den nye og simplere test som kaldet. I øjeblikket er der
verden over mangel på de kemiske reagenser, der hidtil er blevet brugt til at teste folk for coronavirus.
Håbet er, at Anders Fomsgaards metode inden for kort tid kan medvirke til, at flere bliver testet. Ikke bare i Danmark, men også i andre lande, der er hårdt plaget af Covid-19, og som oplever mangel på reagenser.
Nyheden vækker derfor begejstring i flere lande, der er hårdt ramt af corona-epidemien, særligt i Spanien, som næstefter Italien er dét land, hvor Covid-19 hidtil har krævet flest ofre.
Anders Fomsgaard har da også allerede modtaget en “nødmail” fra Spanien, forklarer han til Ekstra Bladet:
– I går blev jeg kontaktet af vores kolleger i Spanien, som var fortvivlede og spurgte, om nogen kunne hjælpe, fordi de var løbet tør for reagenser. De kunne ikke teste flere, siger Anders Fomsgaard.
De tre forskere bag den nye metode sendte, ifølge mediet, straks metoden til deres kolleger i Spanien og andre lande – og har dermed også delt deres opdagelsen udenom de videnskabelige tidsskrifter af hensyn til situationens alvor.
Ligesom gennembruddet på mange måder er usædvanlig, er der også en særlig forskergruppe, der står bag opdagelsen.
Det er ingen andre end Anders Fomsgaards egen datter, ph.d.-studerende Anna Fomsgaard, der udgør den anden tredjedel af gruppen. Det tredje og sidste ben i gruppen er seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne.
Nyt projekt med antistoffer
For tiden står både staten og flere offentlige og private fonde klar med ekstraordinære million-bevillinger til de forskere, der mangler penge til et støtteværdigt corona-relateret projekt.
Såvel fondenes puljer som statens har dét til fælles, at det har afgørende betydning, at de ansøgere, der modtager penge, kan gå hurtigt i gang med deres projekt.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Anders Fomsgaard har for nylig modtaget en bevilling på 3,2 mio. kroner af den pulje penge, regeringen har afsat for at kunne yde hurtig støtte til forskning i coronavirus.
Projektet handler om immunitet, og heri skal Fomsgaard blandt andet undersøge specifikke antistoffer dannet i Covid-19 patienter under og efter sygdomsforløbet.
“Projektet søger at undersøge, om de antistoffer som dannes i patienter under COVID-19 kan booste immuniteten hos nye patienter eller patienter i risikogrupperne, og på den måde understøtte behandlingen af næste bølge af COVID patienter”, lyder det i projektbeskrivelsen.
Læs også: Virusforsker: “Vi er mere klar over, at vi skal være forberedte på det ukendte”.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























