Raphael De Perlinghi er direktør for consumer business EMEA hos Targus, der har eksisteret i 35 år og leverer bl.a. tasker til bærbare computere, etuier til tablets mm. til virksomheder og privatkunder. Targus har gjort bæredygtighed til en bærende del af virksomhedens strategi og anser det som afgørende for virksomheder, hvis de vil overleve i de kommende år.
DEBAT: Både politikere og forbrugere sætter et stadig større pres på at få rykket bæredygtighed højere op på den politiske og erhvervsmæssige agenda.
En lang række holdninger blandt mange erhvervsledere er, at bæredygtighed kun er en tjekboks, der skal
afkrydses i en lang liste med virksomheders CSR-initiativer. Denne tilgang er ikke en bæredygtig løsning, og uden bæredygtighed knyttet til ethvert aspekt af virksomheden kan disse initiativer hurtigt falde fra hinanden og gøre virksomhederne åbne for kritik.
Vi har allerede set virksomheder som Volkswagen miste troværdigheden for at have ført deres kunder bag lyset med hensyn til udledningsgasser.
At engagere sig i bæredygtighed, hvad enten det drejer sig om miljømæssigt-, etisk- eller socialt ansvar, er et enormt engagement. Den bedste måde at gøre dette på er at integrere disse faktorer i virksomhedens overordnede strategiske beslutningstagning. På den måde sikrer du dig, at det sker helhjertet.
I denne tekst undersøger vi nogle af de mest almindelige misforståelser, der følger med den bæredygtige rejse, og hvordan virksomheder kan navigere i bæredygtighedsjunglen.
1. Plastflasker er ikke så lette at komme af med
Når vi tænker på genanvendelse, vil mange af os forestille sig bjerge af plastflasker, der flyder rundt i floder og lossepladser overalt i verden. Det er ikke underligt, at forbrugerne har svært ved at forstå, hvorfor ikke flere virksomheder genbruger plastflasker i deres produkter.
Virkeligheden er, at selvom der kan være rigeligt af plastflasker, kan de råvarer, der er nødvendige for at producere genanvendte produkter, være svære at få fat på. Dette skyldes, at der kun er et begrænset antal fabrikker globalt, der har kapacitet og ressourcer til at omdanne flasker til materialer, der kan genanvendes.
Plastflasker går på en lang rejse, før de kan genbruges i andre former. Flaskerne makuleres først til små flager, som skal polymeriseres igen til plastflis. Chipsene bliver derefter opvarmet og spundet til garn, der er formbart og bøjeligt. Garnet kan derefter sys og sys i et væld af tilbehør – fra tasker til beklædning, ja mulighederne er næsten uendelige.
2. Bæredygtig fremstilling kan være rentabel
Vi hører ofte fra detailhandlen, at bæredygtige produktserier simpelthen ikke er rentable i betragtning af omkostningerne forbundet med genanvendelse, indkøb af materialerne, sikring af miljøvenlig produktion, emballering, levering, og listen fortsætter.
Men enhver fremadskuende virksomhed vil forstå, at bæredygtig fremstilling og drift er en langsigtet forpligtelse: Et tankesæt, der på lang sigt kan resultere i en lang række fordele for virksomheden, lige fra aktionærværdi til positivt brandimage – som alle bidrager til rentabiliteten. For ikke at glemme et mindre miljømæssigt aftryk på verden omkring os. At forstå at bæredygtighed er et langsigtet engagement og ikke et kortsigtet incitament er nøglen her.
3. Forbrugerne er ligeglade med legitimationsoplysninger
Som detailhandlere og producenter kender vi alt til verificeringsstandarder som Global Recycling Standar og den høje standard for ansvarlighed, som disse legitimationsoplysninger holder virksomheder til, når det kommer til bæredygtig praksis.
Disse certificeringer er fremragende til at hjælpe forbrugere og interessenter med at forstå, at en virksomhed har gennemgået tredjepartsverifikation for at sikre, at den rent faktisk lever op til, hvad de lover, når det kommer til miljøansvar.
Men ved og forstår daglige forbrugere fuldt ud, hvad disse certificeringer betyder? Eller endnu vigtigere: Er de ligeglade med, at det specifikke taske- eller sko-mærke, de køber, overholder disse legitimationsoplysninger og regler?
Det korte svar er nej. En gennemsnitlig forbrugers købsbeslutninger er hovedsageligt centreret omkring faktorer som pris, brugervenlighed og brand loyalitet. Virksomhederne skal derfor selv sikre, at de ikke kun uddanner forbrugerne om disse certificeringer, men også sikre, at deres produkter er lige så praktiske, som de er bæredygtige.
4. Virksomheder, der ikke hopper på bæredygtighedsvognen, tager en enorm risiko
H. Lee Scott, præsident og administrerende direktør for Wal-Mart sagde, at “bæredygtighed er den største forretningsmulighed i det 21. århundrede og vil være den næste kilde til konkurrencefordele.”
Alt for ofte ser vi virksomheder kun ændre i den måde, de fungerer på, når de føler sig truet – men der kan det allerede være for sent. Tag eksempelvis bilindustrien. Før Tesla trådte ind i branchen med sine revolutionerende løsninger, var andre bilproducenter begrænsede i deres innovative løsninger. Og da Tesla kom, var de allerede for langt bagefter.
Det er det samme med bæredygtighed. Både globalt og lokalt inden for EU ser vi politikere og tilsynsmyndigheder tage skridt mod at hæve miljøstandarder. Som virksomhed er den sidste ting, du ønsker at blive fanget på bagkanten, når disse initiativer bliver til reguleringer – og det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver realitet.
Efterhånden som samfundets krav udvikler sig, skal og bør enhver god forretning være klar med produkter og forretningsmodeller, der opfylder disse behov. Ændrede behov skal tages i betragtning inden for deres kerneforretningsstrategier for at sikre, at de imødekommer behovene i deres kundebase.
5. Bæredygtighed er ikke en stil
I løbet af de sidste årtier har vi set mange interessante trends komme og gå (husker du dagene med Google Glass?)
Bæredygtighed er bestemt ikke en bare en trend, og det er her for at blive. Faktisk forventer vi kun i de kommende år, at det yderligere trænger ind i næsten ethvert aspekt af både forretningslivet og forbrugerlivsstil.
En nylig undersøgelse foretaget af Nielsen viste, at 58% af forbrugerne gerne ville betale for et miljøvenligt brand, og at dette forventes at stige til 72% inden for de næste 15 til 20 år. Det er tydeligt at se, at miljøansvar er et tankesæt, der overføres fra generation til generation, og virksomheder har en enorm rolle at spille for at sikre, at det trives. Bæredygtighed vil være meget vigtig i både virksomheds- og forbrugerbeslutninger.
Som virksomhedsleder selv betragter jeg det som mit ansvar, at man forpligter til at hjælpe med at skabe en bæredygtig fremtid i dag. Og det bør andre også gøre!
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
